Har det skidt
Halløj (17 pige)
Jeg undskylder på forhånd hvis det her bliver et langt og forvirrende skriv. Jeg har bare virkelig mange ting indeni jeg gerne vil have ud og jeg håber nogen kan finde forståelse i det jeg skriver.
Jeg har altid haft svært ved at få venner og forblive i venskaberne ligeså snart at de opstår. Nogle gange føles det som om at jeg bare ikke ved hvordan man er venner med folk. Nogle gange kan det også føles virkelig drændende og det er mega demotiverende.
Det skal lige siges at jeg har oplevet et kæmpe svigt fra min far. Det er egentlig en lang historie, men for at gøre den kort magtede han bare ikke at være en far for mig og han har valgt mig fra. Det har virkelig ødelagt mig. Jeg tænker tit over hvad der har gjort at han ikke ville være min far. Om det er mig der har gjort noget forkert? Jeg har aldrig fået en forklaring.
Jeg har gået til psykolog før. Det hjalp ikke rigtig. Hun sagde dog at grunden til jeg er så dårlig til at være venner med folk kan være fordi at jeg er bange for at blive svigtet af dem. Ligesom jeg blev sviget af min far. Og så er det nemmere for mig bare ikke at have venner overhovedet fordi så beskytter jeg mig selv fra at blive svigtet. Hvilket hun jo har ret i. Men hvad skal jeg stille op med den konklusion? Hvordan kan jeg ændre på det?
Jeg blev diagnosticeret med en depression og atypisk autisme da jeg var 15. Jeg startede som selvskadende da jeg var 11 år gammel. (Jeg selvskader ikke mere. Det har jeg ikke gjort i snart halvandet år). Alle de ting sammen med svigtet fra min far spiller jo en kæmpe rolle i mit problem. Jeg føler mig generelt virkelig ensom og de fleste dage har jeg bare lyst til at tude hele dagen lang. Jeg ved ikke hvad det er jeg gør forkert og hvorfor jeg ikke kan finde ud af at være menneske.Ligeså snart at jeg har dannet en relation med nogen går der ikke lang tid før at det går i stykker. Jeg er bange for at folk forlader mig eller ikke synes jeg er til at magte. Nogle gange bliver jeg også virkelig klingende og jeg kan godt forstå at folk kan synes det er lidt for meget. Jeg kan bare ikke selv kontrollere det. Jeg føler mig i vejen for andre folk. Hvad skal jeg gøre?