Kære pige på 16 år
Det er rigtig godt, at du nu har fået skrevet til BørneTelefonen. Din situation er bestemt ikke nem. Desværre er der børn og unge, der vokser op i miljøer, der kan betegnes som en kult eller en sekt. Det er altid svært at komme ud af sådanne miljøer, særligt når man er er vokset op på stedet.
Jeg kan godt forstå, at du bliver i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg tror, at du har helt ret i, at det nok er påvirkningen fra det miljø du er i, der får dig til at tvivle på værdien af dine tanker. Når man er 16 år, er sker der rigtig meget, og man begynder at gøre sig forestillinger om, hvordan man vil leve sit eget liv.
Det du er i gang med er en helt naturlig selvstændighedsproces. Uanset hvilket miljø man er i, er det helt naturligt, at unge gør sig tanker om at leve deres eget liv på egne præmisser, og at man selvfølgelig er usikker på, om det man gerne vil, nu også er rigtigt.
Det er ikke så afgørende, om det er rigtigt eller forkert. Det afgørende er, at du får gjort dig nogle erfaringer, som du kan tage med dig ind i dit kommende voksenliv. Ud fra dit brev, er det min vurdering, at du er en pige, der tager ansvar for dit eget liv, og gerne vil have det godt med både dine venner og din familie. Du skriver, at du har venner både indenfor kulten og udenfor, og det er jo rigtig godt.
De allerfleste unge prøver forskellige måder at leve på, eksperimenterer med kærester, fritidsinteresser, venner og måske også job, uddannelse og andet. Noget går godt, og andet tager man med sig som erfaringer, som man bruge senere i sit liv.
Jeg ved ikke, om du kan bruge dine venner indenfor kulten i forbindelse med dit ønske om frigørelse. Måske er det bedre, at du bruger dine venner udenfor kulten, men jeg kan godt se, at det sætter dig i et dilemma i forhold til loyaliteten overfor dine forældre. Men hvis de voksne omkring dig ikke er indstillede på at støtte dig i din frigørelse, bliver det bare noget sværere.
Dine forældre er jo tydeligvis ikke indstillede på, at du skal leve dit liv på dine egne præmisser. De gør det svært for dig, når de kritiserer dine venner udenfor kulten, og det faktisk ikke i orden. Du har ret til at vælge dine venner selv. Dine forældre har allerede besværliggjort din barndom og en en del af din ungdom, ved at forsøge på at isolere dig fra det samfund som alle er en del af.
Måske er det sådan, at du slet ikke kan tale med dine forældre om, at du ønsker et mere åbent liv. Hvis det er rigtigt vurderet, vil jeg råde dig til at tage kontakt med din kommunes ungdomsrådgivning, så du kan få noget støtte fra andre voksne, som ved noget om ungdomsliv. Du kan starte med at ringe til kommunen og sige, at du har brug for at tale med deres Anonyme Rådgivning. Alle kommuner har et tilbud, hvor man kan komme og få nogle samtaler helt anonymt. Den rådgiver du kommer til at tale med, kan hjælpe dig med at få fundet ud af, hvordan du bedst kommer videre, så du kan få et bedre teenageliv.
Hvis du syntes, at det er svært at ringe til kommunen, er du meget velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116111. En voksen fra BørneTelefonen (kaldet en bisidder) kan også gå med dig til et møde med kommunen og hjælpe med at forklare din situation. Men det kan vi tale mere om, hvis du ringer til os.
Nu har du taget det første skridt, og har kontaktet BørneTelefonen. Det var en god og nødvendig beslutning. Min erfaring er, at forældre, der lader deres børn vokse op i en kult, har meget svært ved at se, at deres børn, kan have behov for andet end den kult, de bor i. Så jeg tror desværre ikke, at der sker noget af sig selv. Derfor håber jeg, at du snart får kontaktet kommunen eller BørneTelefonen, så du kan komme videre.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen.
