Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Hvordan har du det med de voksne på skolen?

Det er de voksne på skolens ansvar at sørge for, at du føler dig tryg og godt behandlet i skolen. Oplever du ikke, at dine de voksne forstår dig eller hjælper dig, når du har brug for det, er der forskellige ting, du kan gøre. Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få et bedre forhold til de voksne. Du kan også læse om dine rettigheder, og om hvordan du kan klage.

5 gode råd til problemer med lærere

Gør noget fælles som klasse

Hvis du allerede har talt med din lærer, og ikke føler dig forstået, kan det hjælpe at gøre noget sammen som klasse. Du kan fx spørge dine klassekammerater:

”Oplever du også, at jeg får meget skæld ud?” eller ”hvordan har du det med vores lærer?”

Bliver I enige om at gøre noget sammen, kan I aftale et tidspunkt med jeres lærer, hvor I kan tale sammen som klasse. Fortæl jeres lærer at I har noget, I gerne vil tale om, og spørg om I kan gøre det i starten af timen. Her kan I dele med jeres lærer, hvordan I oplever det. Sig fx:

”Der er noget, vi har talt om i klassen, som gør os kede af det, og vi vil gerne tale med dig om det, så vi alle kan få det bedre sammen”

Brug de andre voksne på skolen

Hvis der er en anden voksen på skolen, du godt kan lide, kan du fortælle det til ham/hende. Det behøver ikke være en lærer. Det kan også være en pedel, rengøringspersonalet, bibliotekaren eller sundhedsplejersken. Du bestemmer helt selv.

Det kan være rart at tale med andre voksne, som også er på skolen. Måske han/hun kan hjælpe dig med, hvordan du kan få et bedre forhold til din lærer og blive mere glad i skolen.

Snak med din lærer

Når der er mange elever i en klasse, kan det nogle gange være svært for læreren at være opmærksom på alle. Derfor kan de komme til at overse, hvis nogen føler sig kede af det. Hvis der er meget uro i klassen, kommer lærere også ofte til at skælde ud på den samme person – uden altid at have undersøgt, om det nu var den rigtige elev først.

Det er rigtig uheldigt, og det vil langt de fleste lærere også synes. Din lærer vil også gerne have en god stemning i klassen. Derfor hjælper det ofte at tage en snak med din lærer, bare jer to. Fortæl din lærer hvordan du har det, og hvad der gør, at du føler dig uretfærdigt behandlet.

Måske din lærer også gerne vil forklare sig. Lyt til din lærer, og sig så fx ”det er vigtigt jeg også får fortalt dig noget” eller ”jeg føler, du er meget efter mig”

Skriv et brev til din lærer

Hvis det er svært for dig at sætte ord på dine følelser, hjælper det at skrive det ned. Det kan være ved at skrive et brev.

Du kan enten bruge brevet til at forberede dig på snakken, eller du kan tage det med og læse højt. Du kan også bare aflevere det eller sende det til din lærer på Aula.

Brevet kan hjælpe dig med at sætte ord på de svære situationer. Vi har lavet en guide til dig her, som du kan bruge eller hente inspiration fra: byg et brev til din lærer

Få hjælp af dine forældre/værge

Det er din lærers ansvar, at du har det godt. Hvis ikke din lærer lever op til det, har du ret til at andre voksne hjælper dig. Dine forældre/værge kan tale med din lærer om, hvordan du har det.

Fortæl dem hvad du oplever henne i skolen, og hvordan det får dig til at føle. Hvis de ikke selv foreslår det, så kan du spørge, om de vil hjælpe dig med at tale med din lærer.

Hvis du gerne vil øve dig på, hvordan du taler med en voksen, må du altid ringe til BørneTelefonen. Du kan øve dig på os. Vores nummer er 116111 – og vi har åbent hele døgnet!

OPLEVER DU ET PROBLEM MED DIN LÆRER, DU IKKE VED, HVORDAN KAN LØSES? FØLG VORES TRIN FOR TRIN GUIDE TIL, HVAD DU KAN GØRE

Trin 1 af 7

Trin 1 – Tal med dine forældre

Når vi bliver uretfærdigt behandlet eller kede af det, er det ofte rart at tale med nogen om. Dine forældre kan hjælpe dig med at forstå situationen. Måske I også kan få talt sammen om, hvad du kan gøre, hvis noget lignende sker igen.

podcast “det kender jeg godt”

Panelet taler i denne episode om, hvad man kan gøre, hvis man ikke føler sig forstået af sin lærer. Hvad gør man, når læreren ikke hjælper med at få stoppet mobning? Eller når man ikke føler, at ens lærer kan lide en?

Laptop med skærmbillede af forsiden af BørneTelefonen. Et forstørrelses glas zoomer ind på teksten:

Hjælp os med at blive endnu bedre

Du er stadig helt anonym

Det fortæller andre børn

Pige 16 år

”Det er sådan, at jeg er frygtelig forelsket i min lærer. Efter snart 3 år med ham, med en kærlighed til ham som kun vokser, er det begyndt at gå mig lidt på. Jeg tænker på ham HVER DAG, hele tiden, og sommerfuglene i maven kommer frem når jeg ser ham. Jeg kan slet ikke styrer mine følelser, og jeg stalker ham dagligt også på de sociale medier. Jeg er virkelig faldet for den mand”

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat