Har du et problem?! Ved du, at du har ret til beskyttelse mod trusler, vold og overgreb?

Det betyder fx:

– At du ikke må blive slået

– At ingen må true eller presse dig

– At du selv bestemmer over din egen krop

– At ingen må tvinge dig til noget, der overskrider dine grænser

Hvis du oplever vold, kan vi hjælpe dig med at få det stoppet. Du kan starte med at ringe eller skrive en besked til os på 116111 eller på chatten.

Du er anonym, når du taler med os – dvs vi ved ikke, hvem du er. Du kommer til at tale med en sød rådgiver, der først og fremmest lytter til dig og hjælper dig med at få talt om det, der er svært.

Vi kan sørge for, at de voksne der har ansvar for at stoppe volden, får det at vide. Vi kan fx fortælle det til de folk, der er ansat i din kommune til at hjælpe børn og unge.

Og vi kan gå med dig og sørge for, at dine rettigheder bliver overholdt. Læs mere her >>

Chat
Chat