Vores råd:

At skifte skole er en stor beslutning, og det kan tage tid at finde ud af, om det er den rigtige løsning. Du har gået med tankerne i kort tid, så måske er det fordi, der lige er sket noget på skolen?

Det kan også være, at der ikke er sket noget bestemt, men at tankerne først er begyndt at komme op for nyligt.

Inden du klikker videre til næste spørgsmål, så brug lige 1 minut på at tænke over de her spørgsmål:

• Er der sket noget i skolen for nyligt, som har gjort dig ked af det eller vred?
• Hvorfor er du begyndt at tænke på at skifte skole?
• Hvad håber du på bliver bedre, hvis du skifter skole?
• Hvordan ville du have det med at skifte både dine klassekammerater, lærerne og fagene?

Vores råd:

At skifte skole er en stor beslutning, og du har tænkt over det i et stykke tid nu. Det kan være, at der er noget, der skal ændres. Enten at der bliver gjort noget på din nuværende skole – eller ved at du skifter skole.

Inden du klikker videre til næste spørgsmål, så brug lige 1 minut på at tænke over de her spørgsmål:

• Hvad er dårligt ved den skole du går på nu, og hvorfor vil du skifte?
• Hvad vil du gerne have bliver bedre, hvis du skifter skole?
• Hvad gør det svært at tage beslutningen? Er du nervøs for noget?
• Hvordan ville du have det med at skifte både klassen, lærerne og fagene?

Vores råd:

At gå på en skole, hvor man ikke trives i en lang periode, kan være hårdt, og så kan skoleskift nogle gange være en god løsning.

Inden du klikker videre til næste spørgsmål, så brug lige 1 minut på at tænke over de her spørgsmål:

• Hvad er dårligt ved den skole du går på nu, og hvorfor vil du skifte?
• Hvad vil du gerne have bliver bedre, hvis du skifter skole?
• Hvad gør det svært at tage beslutningen? Er du nervøs for noget?

Vores råd:

I en klasse findes mange forskellige personer, og alle kan ikke være lige gode venner. Men der skal være plads til alle, og hvis du oplever at være udenfor fællesskabet i klassen, kan det føles rigtig ubehageligt at gå i skole. 

At skabe et godt fællesskab i klassen, så alle føler sig velkommen, er et fælles ansvar for klassen og især lærerne.

Men prøv alligevel at tænk lidt over de her spørgsmål:

• • Hvorfor du ikke føler, at du passer ind?
  • Er der sket noget bestemt, der har skabt problemer?
  • Er der nogen fra klassen, som du snakker godt med?
  • Hvem kunne du godt tænke dig at blive bedre venner med?
  • Hvordan ville du ønske det var?
  • Har du prøvet at lave aftaler med nogen efter skoletid?

Vores råd:

I en klasse findes mange forskellige personer, og alle kan ikke være lige gode venner. Men drillerier og mobning skal tages meget seriøst, og det er ikke okay, at det foregår i din klasse! 

Det er aldrig ens egen skyld, hvis man bliver mobbet! Måske tænker du: “Det er også, fordi jeg er så kedelig” eller “Jeg går ikke i smart tøj som de andre”. Men det er ikke kun dem, der ser ud på en særlig måde, eller dem der er mere generte end andre, der bliver mobbet. Man kan blive mobbet med alt.

Det er ikke kun den, der bliver mobbet, som synes, det er ubehageligt. Ofte er det hele klassens trivsel det går ud over, hvis der er mobning i klassen. Mange børn er rigtig kede af at gå i en klasse, hvor der er dårlig stemning, og der altid er nogen, som er kede af det.

Men husk på: At skabe et godt fællesskab i klassen, hvor der er plads til alle og alle føler sig velkommen er ikke dit ansvar alene! Når det handler om mobning og drillerier har din lærer og skole pligt til at gøre noget ved det. Derfor er det vigtigt, at du får snakket med nogen om det, som kan hjælpe dig. Hvis du ikke ved, hvem du skal snakke med, kan du altid ringe eller skrive til BørneTelefonen.

Vores råd:

Mennesker er forskellige, og nogle gange kan man få det svært med hinanden. Lærere har et ansvar for at se det gode i alle børn og skabe en god stemning for alle i klassen. Alligevel kan det nogle gange gå skævt. Det kan for eksempel være, at du føler din lærer er særligt streng mod dig, skælder dig meget ud, ikke lytter til dig eller ikke forstår dig. Det er aldrig din skyld. Og din lærer har det største ansvar for, hvordan I har det med hinanden. Prøv at sige det til læreren. Du kan for eksempel sige: ”Jeg føler, at du er sur på mig og skælder mig mere ud end de andre. Det gør mig ked af det. Jeg har brug for at vide, hvordan det kan blive bedre.”

Vores råd:

Det er vigtigt, at man bliver udfordret nok i skolen. Der vil altid være både noget, som vi mennesker har lettere ved og omvendt også noget, som vi har sværere ved – og det er helt almindeligt. Derfor er det også okay, hvis du føler dig foran dine klassekammerater i nogen fag – eller måske dem alle.  

Prøv at tænk lidt over de her spørgsmål:

• Er det et bestemt fag, du savner udfordringer i, eller er det en generel følelse?
• Er der nogen fag, der er bedre end andre? Hvilke? Og hvorfor?
• Hvordan vil du gerne udfordres fagligt?
• Har du brug for sværere opgaver? Flere opgaver? 
• Ved din lærer godt, hvordan du har det?
• Kan du lave nogen aftaler med din lærer om, hvad du kan lave, hvis du er færdig før de andre?

Når du har tænkt over spørgsmålene, så tænk også over, om et skoleskift vil hjælpe, eller om du kan få den hjælp, du har brug for, på din nuværende skole. Tænk også over, at når man skifter skole, er det ikke kun én ting, man skifter – det er det hele. Så hvis du f.eks. skifter skole på grund af, at du mangler faglige udfordringer i ét fag, så skal du også tænke på, at du skifter alle de andre fag ud – og lærerne, klassekammeraterne og frikvartererne ud. Hvordan ville du have det med det?

Vores råd:

At have nogle faglige udfordringer er ikke lig med, at man er dum! Der vil altid være både noget, som vi mennesker har lettere ved og omvendt også noget, som vi har sværere ved – og det er helt almindeligt. Det må vi ikke lade os slå ud af. En god snak med enten dine lærer, venner eller forældre kan måske hjælpe dig med at tro på, at du sagtens kan lære meget mere. Hvis man hele tiden kalder sig ”dum”, så ender det med, at det bliver ”sandheden” i ens hoved  – og det kan i værste fald gøre, at man slet ikke kan lære noget nyt. Du er bestemt ikke dum, tværtimod. Du har bare brug for mere hjælp.

Prøv at tænk lidt over de her spørgsmål:

• Hvad har du svært ved i skolen?
• Er der nogen fag, der er sværere end andre? Hvilke? Og hvorfor?
• Hvad vil du gerne have mere hjælp til?
• Har du brug for mere tid? Hjælp til at løse opgaver? Læse? En anden undervisningsform? Nemmere undervisningsmateriale? Mere gruppearbejde?
• Kan det skyldes, at du måske er ordblind?
• Har du svært ved at koncentrere dig på grund af andre problemer, som ikke har noget med fagene at gøre?
• Ved din lærer godt, hvordan du har det?

Når du har tænkt over spørgsmålene, så tænk også over, om et skoleskift vil hjælpe, eller om du kan få den hjælp, du har brug for, på din nuværende skole.

Vores råd:

Det er godt, at du har snakket med dine forældre om det, så du ikke går alene med det. Hvis du vil skifte skole, er det nemlig også dine forældre, der skal hjælpe med at undersøge mulighederne for en ny skole.

Nogen børn oplever en følelse af, at deres forældre ikke tager det alvorligt, når de fortæller dem om tankerne om skoleskift. Hvis du kender til den følelse, så prøv måske at tænk over om du også var helt ærlig om, hvordan du havde det, da i snakkede sammen. Er dine tanker omkring problemerne på din skole blevet værre siden? 

Husk på, at dine forældre vil dig det bedste. Hvis de ikke forstod dig første gang, i snakkede sammen, så prøv igen. 

Måske det også vil være en god idé at snakke med en lærer om dine tanker. Din lærer har ansvaret for, at klassen fungerer, og at alle har det godt. 

Vores råd:

Det er godt, at du har snakket med en lærer om det, så du ikke går alene med det. Hvis du ikke har det godt i skolen, er det nemlig din lærers ansvar for, at det bliver bedre. 

Nogen børn oplever en følelse af, at deres lærer ikke tager dem alvorligt. Hvis du kender til den følelse, så prøv måske at tænk over om du også var helt ærlig om, hvordan du havde det, da i snakkede sammen. Er problemerne blevet værre siden dengang? Husk på, at lærerne vil dig det bedste. Hvis de ikke forstod dig første gang, i snakkede sammen, så prøv igen. Det er ikke dit ansvar alene, at have det godt i klassen. 

Måske det også vil være en god idé at snakke med dine forældre om dine tanker. Hvis du vil skifte skole, er det nemlig dine forældre, der skal hjælpe med at undersøge mulighederne for en ny skole.

Vores råd:

Det er godt, at du har snakket med en ven eller veninde om det, så du ikke går alene med det. Der er bare nogen ting, som ens venner forstår bedre end ens lærer eller forældre.

Men måske skulle du overveje, om det ikke også ville være en god idé at snakke med din lærer om problemerne? Hvis du ikke har det godt i skolen, er det nemlig din lærer, der har ansvaret for, at det bliver bedre. 

Måske det også vil være en god idé at snakke med dine forældre om dine tanker. Hvis du vil skifte skole, er det nemlig dine forældre, der skal hjælpe med at undersøge mulighederne for en ny skole.

Vores råd:

Hvis du holder noget for dig selv for længe kan tankerne vokse og vokse, og til sidst springer de ligesom en ballon. Det bedste ville være, hvis du snakkede med dine forældre om det. De kender dig bedst, og hvis du vil skifte skole, er det nemlig også dine forældre, der skal hjælpe med at undersøge mulighederne for en ny skole.

Nogen børn oplever en følelse af, at deres forældre ikke tager det alvorligt. En grund til det kan være, hvis man ikke er helt ærlig om, hvor skidt man faktisk har det. Hvis du kender til den følelse, så prøv måske at tænk over, hvordan du kan være så ærlig som mulig, når i snakker sammen. Husk på, at dine forældre vil dig det bedste, og de kan bedst hjælpe dig, når du er ærlig.

Måske det også vil være en god idé at snakke med en lærer om dine tanker. Lærerne har nemlig ansvaret for, at fælleskabet i klassen fungerer, og at alle har det godt. Det kan også være, at du mest har lyst til at starte med at snakke med en ven eller veninde. Der er bare nogen ting, der er lettere at snakke med venner om for første gang.