Leder du efter dit brev? Tryk her
Det er forkert!
Børn og unge kan godt opleve stress og pres, ligesom voksne kan.
Du har ret!
Det er forkert! Når man snakker om stress, kan man faktisk opdele det i kortvarig og langvarig stress.
Kortvarig stress er faktisk godt for os, når vi skal præstere i situationer som f.eks. til en eksamen eller til en fodboldkamp. Kortvarig stress gør os nemlig i stand til at handle hurtigere eller bedre.
Men hvis der går for lang tid uden pause, kan det i stedet påvirke os negativt.
Det er meget hårdt for kroppen at blive presset til at præstere ekstra i lang tid, og derfor er det vigtigt, at man holder pauser efter ekstra hårde situationer, så det ikke udvikler sig til langvarig stress.
Korrekt! Når man snakker om stress, kan man faktisk opdele det i kortvarig og langvarig stress.
Der findes ikke en bestemt regel, der bestemmer, hvornår man ’burde’ føle sig presset eller stresset.
Det er meget forskellige fra person til person, hvornår man bliver presset eller stresset. Det kan også være noget forskelligt, man bliver presset eller stresset over.
Forkert!
Det er rigtigt!
Nogen gange bruger vi det, når vi gerne vil fortælle, at vi har lidt for travlt.
Andre gange bruges ordet stress til at beskrive en tilstand, hvor man gennem længere tid har følt sig under for stort pres.
Det er derfor vigtigt, hvis man skal tale med andre om stress, at man fortæller mere præcist om, hvordan man har det både i sin krop, sit humør, sine tanker og sine handlinger for at kunne afgøre, hvor alvorlig stressfølelsen er.
Det er faktisk omvendt. Hvis man i længere tid har været stresset, kan man tværtimod blive påvirket negativt på flere måder.
Det er forskelligt fra person til person, hvordan man bliver påvirket af langvarig stress, men det kan f.eks være ved at man...
... bliver oftere syg eller får hovedpine, mavepine, hjertebanken, ændret appetit eller uro i maven.
...oplever ændret humør – f.eks. være mere ked af det, træt eller sur.
.... har svært ved at koncentrere sig og huske noget eller måske begynder at bekymre sig mere.
... har søvnproblemer, er ubeslutsom eller ikke orker noget.
Man kan ikke sige, at det er din egen skyld, hvis du føler dig presset eller stresset. Derfor er det heller ikke kun dit eget ansvar at komme ud af det. Det er helt okay at bede om hjælp af dine forældre, venner eller andre, du stoler på.
Tæt på - men man kan faktisk ikke altid se det.Mange børn fortæller ikke åbent om, at de føler sig stressede, og det kan være svært at opdage.
Derfor er det vigtigt, at man får det sagt højt til nogen, hvis man føler sig stresset, så man kan få hjælp.
Du har helt ret! Man kan faktisk ikke altid se det.Mange børn fortæller ikke åbent om, at de føler sig stressede, og det kan være svært at opdage.
Tæt på - men det er faktisk forkert!
Stress er nemlig ikke en sygdom eller diagnose, man kan få ligesom halsbetændelse eller forkølelse.
I stedet siger man, at stress er en naturlig reaktion på et stort pres eller en overbelastning. Det kan f.eks. være hvis der sker noget pludseligt i ens familie, som f.eks. at ens forældre skal skilles, eller hvis man over en længere periode har oplevet, at man har en for travl hverdag.
Det betyder dog ikke, at du ikke kan få hjælp. Stress skal nemlig tages alvorligt.
Korrekt!
Det er sandt, at BørneTelefonen i 2019 havde over 700 samtaler om stress med børn og unge.
Husk, at du også kan ringe eller skrive til BørneTelefonen, hvis du oplever at føle dig stresset.
I 2019 har vi stillet 1820 danske børn og unge i 6. og 9. klasse en masse spørgsmål om, hvad de mener om præstationer, perfekthed og stress. De næste par spørgsmål handler om de svar, vi fandt frem til.
Ud af de 1820 danske børn og unge i 6. og 9. klasse, vi spurgte, svarede 14% (det vil sige 1 ud af 7) at de i den seneste måned har følt sig stressede ’ofte’ eller ’hele tiden’.
Mange af de børn og unge, vi snakker med, føler sig presset, fordi de oplever FOMO.
Forkert! Det er falsk, at FOMO står for Fear Of Mother’s Opinions
Det står nemlig for Fear Of Missing Out (frygten for at gå glip af noget).
Mange unge oplever, at de hele tiden skal være tilgængelig for deres venner på de sociale medier. Man har aldrig rigtig fri, og man kan hele tiden se, hvis de andre laver noget, som man går glip af.
68 % af de piger i 9.klasse, som vi har snakket med, mener, at man bør svare venner i samme øjeblik, man kan se, at en besked står som ’læst’ på f.eks. Messenger, Instagram og Snapchat.
FOMO står nemlig for Fear Of Missing Out (frygten for at gå glip af noget).
Mange børn oplever, at de hele tiden skal være tilgængelig for deres venner på de sociale medier. Man har aldrig rigtig fri, og man kan hele tiden se, hvis de andre laver noget, som man går glip af.
Mere end tre ud af 10 børn og under, som føler sig stressede, har ikke fortalt det til nogen. De går alene med følelsen af stress. I spørgeskemaet har de skrevet, hvorfor de har ikke har talt med nogen. Her er deres begrundelser::
Men stress er ikke din egen skyld, og du kan godt få hjælp til det. Det er vigtigt, at man fortæller andre, at man føler sig stresset, for at man kan få det bedre.
Faktisk har hele 63 pct. fået en anden til at passe sine streaks på Snapchat for ikke at miste dem.
Mange kan blive ærgerlige over at miste de streaks, der har arbejdet på i lang tid – men pas på med, at dele dit password med andre. Jo flere, der kender til din adgangskode, jo større er sandsynligheden for, at din kode deles med de forkerte.
Δ
