Misundelse og

misundelse og

Jalousi

Jalousi

få svar

Misundelse og jalousi – hvad er det?

Gode råd
om misundelse

1

tænk på at ALLE ER FORSKELLIGE

Følelsen af misundelse eller jalousi kan ofte komme, hvis du sammenligner dig for meget med andre.

Det kan være en hjælp at huske på, at vi alle er forskellige, og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Tænk hvis vi alle så ens ud og kunne de samme ting – ville det ikke være kedeligt?

Husk også på, at vi alle sammen kommer fra forskellige familier og har oplevet forskellige ting. Nogle har fx kun en forælder eller slet ingen. Vi lever forskellige liv og nogle gange, kan det gøre meget ondt at sammenligne sig med andre, fordi man bliver mindet om det, som man selv savner.

Selv dine søskende og dig er meget forskellige, selvom I kommer fra den samme familie.

2

VENT MED AT REAGERE, NÅR FØLELSEN RAMMER

At blive ramt af misundelse eller jalousi kan føles ubehageligt i kroppen. Måske begynder du at svede, græde eller få ondt i maven?

Det kan også være du bliver vred, og får lyst til at sige noget grimt til andre. Men det er ikke altid en god idé at gøre noget lige med det samme, når følelsen rammer.

Prøv i stedet at:

  • Træk vejret dybt og tæl til 10 inde i hovedet.
  • Fjern dig fra situationen fysisk, hvis det er muligt
  • Snak med nogen om det
  • Lav noget af det, du elsker, så du kan tænke på noget andet

På denne side kan du også få hjælp til at lave en personlig handleplan

3

BLIV OPMÆRKSOM PÅ DINE EGNE GODE SIDER

Hvis du føler dig misundelig eller jaloux på nogen, kan det ofte være svært komme i tanke om noget positivt om sig selv. Eller om alle de ting, du selv er rigtig god til.

Prøv at skriv en liste over alle de ting, du selv er god til, godt kan lide ved dig selv eller er glad for i dit liv.

Du kan også prøve at spørge en veninde eller dine forældre, hvad de synes du er god til, hvis du selv synes det er svært.

Hvis du laver det med din veninde, kan det være I kan få en god snak, og måske I deler nogle af de samme tanker?

4

SNAK MED ANDRE OM FØLELSEN

Det er altid en god idé at snakke med andre om de tanker du har, hvis det hele føles svært.

Måske det kunne være en god ven, veninde eller dine forældre? Du kan fx spørge dem, om de nogensinde har prøvet at være misundelig eller jaloux på nogen eller noget. Du kan også spørge dem, hvad de gjorde ved det.

Andres erfaringer kan ofte hjælpe med at se tingene fra en anden vinkel. Husk på, at misundelse og jalousi er helt naturlige følelser, så når du får dem sagt højt, kan de også føles mindre forkerte at gå rundt med.

5

PRØV AT BRUG FØLELSEN PÅ EN GOD MÅDE

At være misundelig eller jaloux på andre kan godt bruges på en god måde. Det hjælper dig med at forstå, hvad du gerne selv vil blive bedre til.

Nogle ting, kan vi ikke ændre, som f.eks. hvor lange ben vi har. Sådan noget er spild af tid at være misundelig eller jaloux over, for sådan er det bare.

Til gengæld kan vi godt selv ændre på nogen ting, som f.eks. at blive mindre genert, eller blive bedre til at spille fodbold. Husk på, at alle er startet fra begyndelsen med de fleste ting, og øvelse gør mester.

Hvad vil du gerne være bedre til?

guide

Lav en plan til når misundelsen kommer

Trin 1 af 6

Test

Hvor grøn er du af misundelse?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat