Du har ret til ligestilling og beskyttelse mod forskelsbehandling

Det betyder fx:
– At alle børn og unge skal have de samme muligheder uanset køn, seksualitet, handicap, etnicitet, religion og hudfarve.
– At du selv bestemmer over din seksualitet, og at du ikke må blive forskelsbehandlet på baggrund af din seksualitet.
– At du selv bestemmer over dit køn, og at du ikke må udsættes for forskelsbehandling og nedgørende kommentarer på grund af dit køn.

Dine rettigheder

Du har de samme rettigheder som andre børn og unge, uanset køn, din seksualitet og hvordan du ser ud.

Hvis du fx oplever nedsættende kommentarer eller bliver behandlet anderledes på grund af dit køn og/eller seksualitet, har de voksne pligt til at stoppe det. Det gælder både i skolen og i fritiden.

Du har også ret til selv at bestemme, hvilket køn du identificerer dig som, og hvem du forelsker dig i. Det gælder uanset om du er dreng, pige eller LGBTQ+-person.

Hvad gør jeg, hvis jeg oplever forskelsbehandling?

Først og fremmest skal du vide, at du ikke behøver at finde dig i det.

Alt efter hvad der er foregået, kan det fx anmeldes, eller du kan lave en klage. Det vil vi gerne hjælpe dig med! Vi vil også gerne hjælpe dig med at finde frem til nogen, der kan støtte dig og bakke dig op, så du ikke står alene.

Du kan starte med at ringe eller skrive til os på 116111 eller på chatten og fortælle os, hvad du oplever. Vi får ikke at vide, hvem du er – dvs du er anonym.

Du kan også kontakte Sabaah, der hjælper minoritetsetniske LGBTQ+ personer, eller LGBTQ+ Ungdom.

KENDER DU DINE RETTIGHEDER? SWIPE I QUIZZEN OG FÅ SVAR!

kender du dine rettigheder?

Ret til beskyttelse mod trusler, vold og overgreb

Det betyder fx:

  • At du ikke må blive slået
  • At ingen må true eller presse dig
  • At ingen må tvinge dig til noget, der overskrider dine grænser
  • At du selv bestemmer over din egen krop

Læs mere om retten til beskyttelse mod trusler, vold og overgreb her.

Retten til ligestilling og beskyttelse mod diskrimination

Det betyder fx:

  • At har de samme rettigheder som alle andre børn og unge – uanset hvordan du ser ud, hvad du tror på, og hvor du kommer fra
  • At du har ret til at have din egen seksualitet uden at blive diskrimineret
  • At du skal beskyttes mod alle former for diskrimination

Læs mere om retten til ligestilling og beskyttelse mod diskrimination her.

Retten til at vælge tro og religion

Det betyder fx:

  • At du selv må bestemme, om du vil tro, og hvordan du vil tro
  • At ingen må nedgøre eller drille dig på grund af din religion
  • At du har lov til at have din egen kultur, religion og dit eget sprog

Læs mere om retten til at vælge tro og religion her.

Retten til privatliv – også online

Det betyder fx:

  • At du bestemmer, om det du skriver i din dagbog, i breve, i mails og SMS’er skal deles med andre
  • At ingen må lægge billeder af dig på nettet, uden at du og dine forældre har givet lov
  • At ingen må logge sig ind på dine profiler og beskeder på nettet

Læs mere om retten til privatliv her.

Retten til at blive hørt og inddraget

Det betyder fx:

  • At du gerne må sige din mening, både i skolen og derhjemme
  • At dine forældre og de offentlige myndigheder skal tage hensyn til din mening, når de beslutter noget, der handler om dig og dit liv

Læs mere om retten til at blive hørt og inddraget her.

Retten til omsorg og tryghed

Det betyder fx:

  • At dine forældre og de voksne omkring dig skal sørge for, at du har det trygt og godt
  • At skolen skal stoppe det, hvis du bliver truet, drillet eller mobbet i skolen
  • At du skal have hjælp, hvis du har brug for det, fx hvis du føler dig utryg eller ensom i skolen eller hjemme
  • At du har ret til at være en del af et trygt fællesskab i skolen, fritiden, eller derhjemme

Læs mere om retten til omsorg og tryghed her.

Retten til lægehjælp og viden om sundhed

Det betyder fx:

  • At du har ret til undervisning om kroppen, sex og sundhed
  • At du har ret til at leve godt og sundt og komme til lægen, hvis du er syg
  • At du har ret til hjælp, hvis du bliver gravid
  • At du har ret til at få hjælp med psykiske problemer

Læs mere om retten til lægehjælp og viden om sundhed her.

Retten til fritid og leg

Det betyder fx:

  • At dine forældre skal sørge for, at du har tid og mulighed for at lege og have et godt fritidsliv
  • At der er regler for, hvornår du må få et fritidsjob
  • At der er regler for, hvor meget du må arbejde – både i dit fritidsjob og derhjemme
  • At kommunen skal sørge for, at der er en fritidstilbud der, hvor du bor

Læs mere om retten til fritid og leg her.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat