Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Du har ret til at få lægehjælp og viden om sundhed

– At du har ret til undervisning om kroppen, sex og sundhed

– At du har ret til at leve godt og sundt og komme til lægen, hvis du er syg

– At du har ret til hjælp, hvis du bliver gravid

– At du har ret til at få hjælp med psykiske problemer

Dine rettigheder

Der er ingen, som må fratage dig muligheden for at få viden om sundhed. Viden om sundhed kan fx være det, du lærer i seksualundervisningen i skolen eller hos sundhedsplejersken.

Det er vigtigt at have viden om din egen sundhed, fordi du har retten til at bestemme over din egen krop.

Hvis du har brug for lægehjælp, har du ret til at få det. Uanset om det drejer sig om influenza, psykiske problemer, prævention, graviditet eller andet.

En mødom er ikke noget, man mister.

Mødommen er en slimhinde, der sidder ved indgangen til skeden. Den slimhinde har en pige hele livet. Slimhinden ser forskellig ud fra person til person.

Der findes mange myter om mødommen, som ikke er rigtige. Det er for eksempel en myte, at piger bløder første gang, de har sex, fordi mødommen springer.

Mindre end halvdelen af alle piger bløder første gang, de har sex. Blødningen kan skyldes små rifter i slimhinden, eller at et lille blodkar i skeden springer. Derfor mister du ikke din mødom, første gang du har sex helt fysiologisk.

Dog er der mange, der bruger begrebet “at miste mødommen”, som betegnelse for den første gang, man har sex.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke må få lægehjælp eller viden om sundhed?

Ring eller skriv til os helt anonymt på 116 111.

Hvis du gerne vil vide mere om mødomsmyten, kan du læse mere her.

Hvis du gerne vil vide mere om dine eller din kærestes rettigheder i forhold til graviditet, kan du læse om det her.

Vigtigt at vide om lægens tavshedspligt

Du skal vide, at en læge som udgangspunkt ikke har tavshedspligt overfor dine forældre. Så længe du er under 18 år, skal dine forældre vide det, hvis du fejler noget eller skal have medicin.

I særlige situationer kan lægen godt lade være med at sige noget til dine forældre. Det kan fx være, hvis dit besøg hos lægen handler om prævention og seksuelle spørgsmål, eller hvis lægen ved, at du kan blive udsat for fare, hvis din forældre får kendskab til lægebesøget.

Det er dog altid op til lægen at vurdere og beslutte, om han eller hun skal undlade at give informationerne videre til dine forældre.

KENDER DU DINE RETTIGHEDER? SWIPE I QUIZZEN OG FÅ SVAR!

kender du dine rettigheder?

Ret til beskyttelse mod trusler, vold og overgreb

Det betyder fx:

  • At du ikke må blive slået
  • At ingen må true eller presse dig
  • At ingen må tvinge dig til noget, der overskrider dine grænser
  • At du selv bestemmer over din egen krop

Læs mere om retten til beskyttelse mod trusler, vold og overgreb her.

Retten til ligestilling og beskyttelse mod diskrimination

Det betyder fx:

  • At har de samme rettigheder som alle andre børn og unge – uanset hvordan du ser ud, hvad du tror på, og hvor du kommer fra
  • At du har ret til at have din egen seksualitet uden at blive diskrimineret
  • At du skal beskyttes mod alle former for diskrimination

Læs mere om retten til ligestilling og beskyttelse mod diskrimination her.

Retten til at vælge tro og religion

Det betyder fx:

  • At du selv må bestemme, om du vil tro, og hvordan du vil tro
  • At ingen må nedgøre eller drille dig på grund af din religion
  • At du har lov til at have din egen kultur, religion og dit eget sprog

Læs mere om retten til at vælge tro og religion her.

Retten til privatliv – også online

Det betyder fx:

  • At du bestemmer, om det du skriver i din dagbog, i breve, i mails og SMS’er skal deles med andre
  • At ingen må lægge billeder af dig på nettet, uden at du og dine forældre har givet lov
  • At ingen må logge sig ind på dine profiler og beskeder på nettet

Læs mere om retten til privatliv her.

Retten til at blive hørt og inddraget

Det betyder fx:

  • At du gerne må sige din mening, både i skolen og derhjemme
  • At dine forældre og de offentlige myndigheder skal tage hensyn til din mening, når de beslutter noget, der handler om dig og dit liv

Læs mere om retten til at blive hørt og inddraget her.

Retten til omsorg og tryghed

Det betyder fx:

  • At dine forældre og de voksne omkring dig skal sørge for, at du har det trygt og godt
  • At skolen skal stoppe det, hvis du bliver truet, drillet eller mobbet i skolen
  • At du skal have hjælp, hvis du har brug for det, fx hvis du føler dig utryg eller ensom i skolen eller hjemme
  • At du har ret til at være en del af et trygt fællesskab i skolen, fritiden, eller derhjemme

Læs mere om retten til omsorg og tryghed her.

Retten til lægehjælp og viden om sundhed

Det betyder fx:

  • At du har ret til undervisning om kroppen, sex og sundhed
  • At du har ret til at leve godt og sundt og komme til lægen, hvis du er syg
  • At du har ret til hjælp, hvis du bliver gravid
  • At du har ret til at få hjælp med psykiske problemer

Læs mere om retten til lægehjælp og viden om sundhed her.

Retten til fritid og leg

Det betyder fx:

  • At dine forældre skal sørge for, at du har tid og mulighed for at lege og have et godt fritidsliv
  • At der er regler for, hvornår du må få et fritidsjob
  • At der er regler for, hvor meget du må arbejde – både i dit fritidsjob og derhjemme
  • At kommunen skal sørge for, at der er en fritidstilbud der, hvor du bor

Læs mere om retten til fritid og leg her.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat