Du har ret til fritid og leg
Det betyder fx:
– At dine forældre skal sørge for, at du har tid og mulighed for at lege og have et godt fritidsliv
– At der er regler for, hvornår du må få et fritidsjob
– At der er regler for, hvor meget du må arbejde – både i dit fritidsjob og derhjemme
Regler om fritidsjob (også derhjemme)
Alt efter hvor gammel du er, findes der regler om, hvad du må og ikke må i et fritidsjob. Der er også regler for, hvor meget man må arbejde og også i forhold til, hvor meget man hjælper til derhjemme.
Reglerne er lavet for at beskytte børn mod at blive udnyttet som arbejdskraft. De er også lavet for at sikre, at du har de samme rettigheder som andre unge.
Hvis du er nysgerrig på, hvilke regler der gælder for dig, kan du læse mere her eller ringe til os på 116 111.