quiz

quiz om kønsorganerne

en fersken- og aubergineemoji

Gode råd
få et godt forhold til din krop

1

FÅ ET REALISTISK BILLEDE AF, HVORDAN KROPPE SER UD

Prøv at gå en tur i svømmehallen!

Vi er omgivet af sociale medier og reklamer med en bestemt type krop. Faktisk er de fleste kroppe langt fra som dem, man ser i medierne.

Derfor kan det være en god øvelse, at tage steder hen, hvor man ser, at kroppe ser ud på rigtig mange forskellige måder.

2

LÆR DIN EGEN KROP AT KENDE

Du kan lære din krop bedre at kende ved at bruge et spejl.

Prøv at se hvordan, du selv ser ud mellem benene og få et bedre kendskab til din egen krop. Det kan give dig en bedre forståelse af, hvordan du fungerer og ser ud.

3

ØV DIG I AT FÅ ET MERE POSITIVT SYN PÅ DIN KROP

Find de tre ting ved din krop, som du holder mest af.
Du kan skrive det ned eller fortælle det til dig selv i spejlet.

Du kan også lave øvelsen med en god ven, hvor I fortæller den anden tre positive ting.

Vi kan være rigtig gode til at lægge mærke til, hvad vi er utilfredse over med vores krop. Derfor er det godt at øve sig i at tale pænt til sig selv.

Husk på, at vores kroppe kan meget mere end at se ud på en bestemt måde.

Prøv at minde dig selv om alle de ting, din krop kan. Det er faktisk ret utroligt.

4

FIND VIDEN OM, HVAD DET ER, DER SKER MED DIN KROP

I puberteten sker der rigtig mange nye ting med kroppen.

Når kroppen forandrer sig, er det helt naturligt at blive i tvivl, om det der sker, er normalt.

For nogle kan det være rart at undersøge, hvad det er, der sker med kroppen.

Det kan du gøre ved at tale med andre, læse om det eller se film på YouTube.

5

OPLEVER DU AT NOGET GØR ONDT ELLER FØLES FORKERT?

Det er rigtig godt, at du er opmærksom på din krop. Når noget føles forkert eller gør ondt, så skal du reagere på det.

Måske har du ikke delt det med nogen, fordi du ikke vil bekymre dine forældre? Det kan også være, du er bange for at du overreagerer? Husk på, at der ikke er noget der er for stort eller småt.

Prøv at tal med en voksen, du føler dig tryg ved.

Du kan også kontakte sundhedsplejersken på din skole eller din læge.

trin for trin

hvad sker der i puberteten?

tegning af teenagedreng fra ryggen, ud fra ham er en tænkebobel med spørgsmåltegn

dine rettigheder

ret til at bestemme over din egen krop

Det betyder, at ingen må tvinge dig til at gøre noget, du ikke har det rart med. Du bestemmer selv, hvad du vil være med til.

ret til egen seksualitet

Det vil sige, at du selv må bestemme, om du forelsker dig i drenge eller piger – uanset om du selv er dreng eller pige.

Du har ret til at elske dem, du vil – uden at blive mobbet eller behandlet dårligt af andre for det.

har lægen tavshedspligt?

En læge har som udgangspunkt ikke tavshedspligt overfor dine forældre.

Dine forældre skal vide, hvis du fejler noget eller skal have medicin, så længe du er under 18 år.

I nogle særlige situationer kan lægen godt lade være med at sige noget til dine forældre. Det kan fx være, hvis det handler om dit sexliv – eller det om noget, som måske kan være til skade for dig, at dine forældre får at vide.

Det er dog altid op til lægen at vurdere og beslutte, om han eller hun skal undlade at give informationerne videre til dine forældre.

ret til privatliv

Det betyder fx at andre ikke må læse dine breve eller på anden ulovlig måde kigge i dine private sager.

Du har også ret til et privatliv på nettet. Det vil sige at andre ikke må bryde ind i din mailboks eller på dine profiler.

Andre må ikke bruge dine passwords uden tilladelse – også selv om de er lette at gætte.

ret til sundhed og udvikling

I Børnekonventionen står der, at:

  • Staten eller kommunen skal sikre, at børn og unge har det godt og udvikler sig.
  • Alle børn har ret til den bedst mulige psykiske og fysiske sundhed.
  • Børn og unge, der er syge, skal have den hjælp, de har brug for.
  • Staten eller kommunen skal sørge for at hjælpe de børn, der mister deres forældre.
ret til lægehjælp

I sundhedsloven står der, at:

  • Hvis du er under 15 år, bestemmer dine forældre over din lægebehandling. Men du har ret til at få information om din sygdom og behandling. Og lægen skal tage din mening med i sin vurdering af din behandling.
  • Når du fylder 15 år, har du ret til selv at vælge, om du vil behandles eller ej. Og du har ret til at være med til at beslutte, hvilken form for behandling, du skal have – for eksempel om du skal have medicin. Du har også ret til at læse i dine journaler.
  • Personalet på et sygehus kan vurdere, at du ikke selv kan forstå, hvad dine beslutninger betyder for din behandling og dit liv. Derfor kan de beslutte, at dine forældre skal give samtykke i stedet for dig.
  • Læger altid må behandle dig, hvis du eller dine forældre ikke er i stand til at give samtykke – for eksempel hvis du er besvimet, og lægerne ikke kan komme i kontakt med dine forældre.
  • Du har ret til tandlægepleje og forebyggende sundhedsbehandling.
  • Du kan klage over din behandling, hvis du er blevet behandlet forkert eller har fået fysisk skade af noget medicin. Du kan få hjælp af en patientvejleder det sted, du er blevet behandlet.

guide

ALT DET ALLE TÆNKER, MEN INGEN TØR SPØRGE OM!

Emoji der holder sig for munden
Tegning af underbukser med lidt menstruationsblod

vil du vide mere om menstruation?

Quiz din viden om menstruation, få hjælp til din første menstruation og gode råd fra andre piger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat