Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Fødder der står på en badevægt

Tænker du på

krop og udseende?

krop og udseende?

se videoer
om krop og udseende

5 Gode råd om  
krop og udseende

1

Pas på med at SAMMENLIGNE MED ANDRE

Mange sammenligner sig, fordi de har et behov for at passe ind.

Men det kan blive et problem, når vi sammenligner os med urealistiske, og nogle gange, usunde mål. Måske du følger nogle på TikTok, som gør dig usikker på din egen krop?

Prøv at unfollow dem, du kan mærke påvirker dig negativt.

Husk at alle kroppe er forskellige. Prøv at follow flere forskellige mennesker og læg mærke til, hvor forskellige kroppe de alle har.

2

PAK VÆGTEN OG SKRIDTTÆLLEREN VÆK

Tjekker du telefonen for at se, hvor meget du bevæger dig om dagen? Eller vejer du dig derhjemme?

Det er meget forskelligt fra person til person, hvor meget du skal bevæge dig eller veje. Derfor kan man også sjældent regne med kalorietællere eller BMI.

Hvis du er usikker på din krop, kan du kontakte skolens sundhedsplejerske eller læge. De kan hjælpe dig med at forstå, hvad lige præcis din krop har brug for.

3

LYT TIL DIN KROP

Det kan være en god idé at lytte til kroppens signaler, og passe på den i stedet for at tænke på udseendet.

Alle kroppens dele har en funktion. Og kroppen er så smart, at den selv kan fortælle, hvad den har brug for. Fx hvis du er træt eller sulten.

For nogle er det rart at starte til en sport. Så kan man mærke kroppens evner på en ny måde. Måske du kunne spørge en god ven, om I skal starte til noget sammen?

4

TAL MED DINE FORÆLDRE ELLER DIN VÆRGE

Måske taler din familie meget om slankekure og træning. Eller måske kommenterer de på andres eller din krop.

Det kan være, de mener det uskyldigt eller for sjov. Men det er ikke altid, det opfattes sådan. Derfor er det helt okay, at du siger fra.

Du kan fx sige:

  • ”Det gør mig rigtig usikker, når I taler om andres/min krop”
  • ”Det ville være rart, hvis vi kunne tale mindre om udseende”

5

BRUG DINE VENNER

Det er helt almindeligt at blive påvirket af andre. Hvis der bliver talt meget om krop og udseende i vennegruppen, kan mangle opleve at blive usikre på sig selv.

Det betyder nemlig noget, hvad man taler om i vennegruppen.

Måske kan du foreslå, at I taler om noget andet?

Du kan spørge, om I kan prøve at tale mere positivt om kroppen i stedet for at have fokus på de ting, man ikke bryder sig om?

Swipe dig igennem historiens kropsidealer

dine rettigheder

ret til at bestemme over din egen krop

Det betyder, at ingen må tvinge dig til at gøre noget, du ikke har det rart med. Du bestemmer selv, hvad du vil være med til.

ret til egen seksualitet

Det vil sige, at du selv må bestemme, om du forelsker dig i drenge eller piger – uanset om du selv er dreng eller pige.

Du har ret til at elske dem, du vil – uden at blive mobbet eller behandlet dårligt af andre for det.

har lægen tavshedspligt?

En læge har som udgangspunkt ikke tavshedspligt overfor dine forældre.

Dine forældre skal vide, hvis du fejler noget eller skal have medicin, så længe du er under 18 år.

I nogle særlige situationer kan lægen godt lade være med at sige noget til dine forældre. Det kan fx være, hvis det handler om dit sexliv – eller det om noget, som måske kan være til skade for dig, at dine forældre får at vide.

Det er dog altid op til lægen at vurdere og beslutte, om han eller hun skal undlade at give informationerne videre til dine forældre.

ret til privatliv

Det betyder fx at andre ikke må læse dine breve eller på anden ulovlig måde kigge i dine private sager.

Du har også ret til et privatliv på nettet. Det vil sige at andre ikke må bryde ind i din mailboks eller på dine profiler.

Andre må ikke bruge dine passwords uden tilladelse – også selv om de er lette at gætte.

ret til sundhed og udvikling

I Børnekonventionen står der, at:

  • Staten eller kommunen skal sikre, at børn og unge har det godt og udvikler sig.
  • Alle børn har ret til den bedst mulige psykiske og fysiske sundhed.
  • Børn og unge, der er syge, skal have den hjælp, de har brug for.
  • Staten eller kommunen skal sørge for at hjælpe de børn, der mister deres forældre.
ret til lægehjælp

I sundhedsloven står der, at:

  • Hvis du er under 15 år, bestemmer dine forældre over din lægebehandling. Men du har ret til at få information om din sygdom og behandling. Og lægen skal tage din mening med i sin vurdering af din behandling.
  • Når du fylder 15 år, har du ret til selv at vælge, om du vil behandles eller ej. Og du har ret til at være med til at beslutte, hvilken form for behandling, du skal have – for eksempel om du skal have medicin. Du har også ret til at læse i dine journaler.
  • Personalet på et sygehus kan vurdere, at du ikke selv kan forstå, hvad dine beslutninger betyder for din behandling og dit liv. Derfor kan de beslutte, at dine forældre skal give samtykke i stedet for dig.
  • Læger altid må behandle dig, hvis du eller dine forældre ikke er i stand til at give samtykke – for eksempel hvis du er besvimet, og lægerne ikke kan komme i kontakt med dine forældre.
  • Du har ret til tandlægepleje og forebyggende sundhedsbehandling.
  • Du kan klage over din behandling, hvis du er blevet behandlet forkert eller har fået fysisk skade af noget medicin. Du kan få hjælp af en patientvejleder det sted, du er blevet behandlet.

selvværdsøvelse

Et forstørrelsesglas

Trin 1 af 10

  • Udfordring til dig selv: Gør noget nyt!

    Hvis du fokuserer på, hvad du ikke kan, så fylder den dårlige følelse ofte mere og mere.

    Prøv i stedet at tænke: “Jeg kan godt”.

    Giv dig selv små udfordringer og gør ting, du ikke plejer.

    Det kan fx være at række hånden op i timen, starte til noget nyt, tale med nye mennesker eller noget andet, du selv finder på.

quiz

Elpærer der lyser

børnetelefonens podcast
om krop og udseende

Silhuetter af to kroppe

få flere råd om kroppen

Få viden om kroppens udvikling, pubertet og test din viden om kønsorganerne

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat