få hjælp

Gode råd
mod bekymringerne

1

Bekymringer viser, at du er betænksom

Mange af os har hørt om klimaforandringer i f.eks. nyhederne og fra andre børn og voksne. Det er en helt normalt, hvis det du hører, gør dig bekymret over klimaet.

Det er rigtigt, at der er klimaforandringer og at vi skal passe godt på vores jord. Det er der også mennesker, der har arbejdet med i mange år.

Hvis du bekymrer dig om klimaet, er det et tegn på, at du tænker på jorden, og gerne vil passe på den. Det er helt okay, og viser at du er betænksom og omsorgsfuld.

2

Bekymringer er ikke farlige

Tanker og bekymringer om klimaet er ikke farlige. Men de kan være ubehagelige, og du skal ikke gå med dem alene.

Selvom bekymringer er almindelige, så skal de ikke fylde på måde, der gør dig trist og bange.

Hvis du oplever, at det er svært at stoppe bekymringerne, så er det vigtigt du ikke går med det alene. Det kan være noget, som du måske har brug for en voksen til at hjælpe med.

3

Find pauser fra bekymringer og nyheder

Når man tænker meget på bestemte ting, kan man komme til at søge om det på nettet, se film og nyheder om emnet.

Men det er en god idé, at have nogle pauser fra de ting man ser og læser om klimaet. Det kan også være godt at have nogen at dele tingene med, så de ikke vokser inde i hovedet.

Du kan f.eks. lave nogle af de ting, du normalt synes er sjovt. Eller være sammen med nogen, som du bliver godt tilpas af at være sammen med.

4

Tal med nogen om dine bekymringer

Hvis man går helt alene med tanker eller bekymringer, kan det komme til at vokse og fylde på en måde, der ikke er rar.

Det kan være godt at lufte tankerne, så de ikke fylder så meget indeni, og måske giver ondt i maven. Tal med en person, du er tryg ved. Fortæl hvad du tænker på, og hvilke følelser du mærker.

Hvis du er nervøs for, om den person forstår dig og vil lytte, så fortæl at det er vigtigt for dig, at de giver sig tid til at forstå dig.

Du kan f.eks. sige:

Jeg har brug for at fortælle om mine tanker. Men jeg er lidt usikker på, om du forstår det, og vil lytte til mig.

5

Husk på de positive fortællinger

Det er helt normalt at blive forskrækket eller bekymret over det, du hører i nyhederne. Det er også helt okay, hvis du tænker, at du skal gøre noget anderledes.

Det er rigtigt, at vi alle kan gøre lidt. Men det er faktisk politikere, store virksomheder og forskere, der kan gøre den helt store forskel. Det er nemlig de voksnes ansvar.

Og der er heldigvis mange, der er i fuld gang med at finde på nogle gode løsninger, så vi kan passe godt på vores jord.

Det kan være en godt at minde sig selv om, hvor mange mennesker, der hver dag udvikler og opfinder nye ting, som gør en stor forskel.

Har du brug for en pause fra tankerne? Her er nogle forslag:

bekymret emoji

flere råd mod at værebange, utryg og angst

Du kan lave din egen plan for, hvordan du finder ro, læs andre børns breve eller se en video.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat