Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kærlighed

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære L,

Tak for dit brev. Det er et meget flot og ærligt brev, du skriver, og jeg kan godt læse, at du er forvirret, som du skriver, og det kan jeg godt forstå.

Først vil jeg sige til dig, at det er rart at læse, at du har været ærlig overfor dig selv, når du har sagt nej til at kysse, fordi du ikke har følt dig klar til det. Det er flot at du har respekteret og mærket dine egne følelser. Det er en vigtig styrke du har og den er god for dig. Jeg tænker, at det tit handler rigtigt meget om at føle sig tryg, når man skal til at kysse med andre, og det er måske den tryghed, du har følt, da du fik lyst til at kysse med din veninde. Det er almindeligt, at man krammer og kysser med sin veninde enten bare 'tantekys' eller de dybere kys, fordi det er trygt at prøve sammen med en man kender godt. Selvom det føles rart og dejligt, behøver det ikke at betyde, at man er lesbisk eller bliver det. Måske vil det være en idé, at du og din veninde lige fik snakket om det? Det kan være at du kan sms'e til hende, og skrive lidt om de tanker du har og gerne vil snakke med hende - så i begge ved, hvad de kys betyder for jer... 

Måske er du hetero, lesbisk eller biseksuel. Det er svært for mig at sige, men jeg kan godt forstå dine tanker omkring det. Jeg tænker, at det er tiden, der skal vise, hvordan du føler fremover. Nu er du selv opmærksom på, om du er til drenge, piger eller begge dele, så hvis bliver ved med at være ærlig overfor dine følelser og er nysgerrig, bliver du på den måde klogere på dig selv.

Når man bliver nysgerrig på sin seksualitet og måske går i gang med at udforske og øve sig, kan det være svært at udelukke de normer og traditioner, som samfundet stiller op, men i denne begyndende fase, som jeg tror du er i, så synes jeg det er godt, at lægge dét lidt på hylden og blot mærke efter sig selv.

Du spørger, om vi tror din veninde kan lide dig. Det er svært at sige, om hun kan lide dig på den måde, som du kan lide hende. Du skriver, at du nogle gange hader hende, selvom du elsker hende over alt på jorden. Det, tænker jeg, er meget naturligt at føle for nogle man kender godt og holder af. Det er en følelse mange tit oplever i familien - man hader dem, men alligevel elsker man dem.

Måske kunne det være en hjælp for dig at kigge på www.sexlininen.dk , hvor der er andre unge, som skriver og ringer ind med de samme tanker som dig.

Jeg håber, du kan bruge svaret. Du kan altid ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig, og som er vant til at snakke om tanker som dine.

Held og lykke fra BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat