Vold

Exitcirklen tilbyder gratis og anonyme samtalegrupper for dig, der er mellem 13-17 år og udsat for psykisk vold. Her kan du møde andre unge, som er udsat for psykisk vold.  I Exitcirklen er der ubetinget tavshedspligt og du kan være 100 procent anonym. Det betyder at du kan tale frit uden at bekymre dig over, om det du fortæller, kommer videre.   

Samtalegrupperne foregår på Sjælland og Jylland. Før du får en plads i en af Exitcirklens anonyme samtalegrupper, skal du komme ind til en anonym for-samtale. Læs mere her

Stop Chikane er et gratis, omsorgsfuldt og fortroligt rådgivningstilbud for alle over 18 år, der er udsat for digital vold og krænkelser.

Måske har du fået delt intime eller krænkende billeder på nettet uden samtykke? Måske er blevet truet med få delt billeder på nettet, hvis du ikke betaler penge (sextortion)? Når du kontakter Stop Chikane, kan du få hjælp til dokumentation, lovgivning, anmelde og alt det tekniske og digitale. Find telefonnummer og åbningstider her

Du kan også læse dig frem til gode råd og IT-hjælp.

InsideOut støtter dig efter du har brudt med et religiøst destruktivt fællesskab og når du har brug for hjælp til at forlade et. InsideOut har stor viden om livet i og efter et sådan miljø og om de udfordringer, der følger med – også som pårørende.

Du kan ringe eller skrive til InsideOut og få sparring. Se mere om åbningstider, telefonrådgivning og hvad du kan gøre i akutte tilfælde her

InsideOut har et stort netværk og samarbejder med mange dygtige fagpersoner, der kan tilbyde vejledning og støtte til dig.

 

 

Tårnbyhus er et krisecenter for alle LGBT+ personer (over 18 år) i Danmark. Under opholdet bliver du rustet til at håndtere den livskrise, som du befinder dig i. Du vil møde uddannet personale, der både har stor voldsfaglighed og viden om krisereaktioner, men også ved, hvad det vil sige at være en del af LGBT+ miljøet.

 

Hvis du har været udsat for en forbrydelse på grund af din race, hudfarve, religion, etnicitet, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika kan der være tale om en hadforbrydelse. Du kan anmelde det til politiet og læse flere informationer om hadforbrydelser her

Støtte og rådgivning

Uanset om du vælger at anmelde eller ej, så kan du få støtte og rådgivning døgnet rundt ved at kontakte Lev Uden Vold, Offerrådgivningen eller Børnetelefonen

 

 

 

Hvis du har været udsat for at andre – uden din tilladelse – har delt billeder eller videoer, hvor du optræder nøgen eller i en seksuel situation, så kan du anmelde det til Politiet. Du kan også anmelde, hvis du modtager krænkende eller stødende billeder eller videoer af seksuel karakter fra en anden person. Eller du oplever at blive afpresset eller truet med at billederne offentliggøres.

Hvis du vil anmelde eller få gode råd og information om at anmelde, så læs mere her 

Du har også mulighed for at kontakte Politiets Online Patrulje, som også kan hjælpe dig. Læs mere her

Støtte og rådgivning

Det er aldrig din skyld, at andre deler dine billeder eller billeder af dig uden samtykke. Uanset om du vælger at anmelde eller ej, så kan du få støtte og rådgivning ved at ringe til Børnetelefonen på 116111 eller kontakte SletDet og Offerrådgivningen

 

Offerrådgivningen hjælper dig, der er offer eller vidne udsat for kriminalitet og ulykke. Du kan ringe døgnet rundt til erfarne rådgivere, der er vant til at tale med mennesker i krise.

Det er også muligt at aftale et møde eller få en mentor, som kan hjælpe dig med fx politianmeldelse og krisereaktioner. Hvis du skal i retten, kan du få hjælp af en bisidder, der fx kan være tilstede, mens du vidner og tale med dig om oplevelsen i retten bagefter. Du kan læse mere om rådgivningen, de forskellige tilbud og finde din lokale rådgivning på hjemmesiden

Hvis du er offer for kriminalitet eller ulykke kan du læse mere om normale reaktioner og gode råd her

Hvis du er vidne til kriminalitet eller ulykke kan du læse mere om normale reaktioner og gode råd her

Har du brug for at finde et krisecenter tæt på dig, så kan du finde en oversigt her

Oplever du, at en person kontakter og chikanerer dig mod dit ønske – også selvom du har sagt tydeligt fra overfor kontakten? Hvis chikanen fortsætter som et mønster, kan der være tale om stalking. Stalking kan handle om alt fra  fra kærlighedserklæringer til hærværk og trusler om vold.

Dansk Stalking Center tilbyder gratis hjælp og telefonrådgivning til dig, der er berørte af stalking, også pårørende. Læs om rådgivningen og hvad du kan gøre, hvis du oplever stalking her

Har du udover telefonrådgivningen brug for yderligere hjælp og rådgivning, vil rådgiveren viderehenvise til centrets øvrige tilbud, som du også kan læse mere om her

Lev uden Vold er en døgnåben national hotline, som hjælper og støtter dig, hvis du har været udsat for psykisk, fysisk, digital og økonomisk vold, voldtægt og stalking. Du kan også få hjælp, hvis du selv er voldsudøvende.

Du kan ringe eller chatte – se her 

Har du brug for at komme i kontakt med et krisecenter – se her

 

Læs om forskellige former for vold og støtte her og seksuel vold og støtte her 

Hvis du selv er voldsudøvende kan du læse mere om, hvordan du får hjælp her

Hvis du er under 18 år og befinder dig i en akut krisesituation eller er i en særlig udsat situation, så kan du altid møde op i  Joannahuset. Joannahuset ligger på Frederiksberg i København og er åbnet hele døgnet for børn og unge i HELE Danmark.

OBS! Ny adresse på fra april 2024: Kong Georgs vej 21, 2000 Frederiksberg

I Joannahuset hvor du kan få mad og tøj, tage et bad og få rådgivning af forskellige voksne, der vil lytte til dig og kan hjælpe dig med din situation. Du behøver du ikke fortælle, hvad du hedder, og hvor du bor, og du behøver ikke have en planlagt aftale.  Det er dig, der bestemmer, hvornår du kommer og hvornår du går. Hvis du har behov for en seng at sove i, så kan du overnatte i huset i 48 timer uden samtykke fra dine forældre.

Hvis du bor langt væk fra København, kan Joannahuset måske hjælpe dig med transport. Ring på forhånd og aftal nærmere.

Du skal ikke være bange for at møde op, selvom du er efterlyst og/eller er løbet hjemmefra.

Læs mere om Joannahuset her

Er du i tvivl om dit parforhold er usundt? Har du oplevet kontrol, isolation eller fysisk vold i hjemmet? Kender du til stalking eller chikane fra en nuværende eller tidligere partner?

Ud af Voldens Skygge er et gratis tilbud til dig og dit barn, som har levet med vold i familien. Gennem behandling og rådgivning få du og dit barn få hjælp til at bearbejde fysisk og psykisk vold. Du kan også få økonomisk og juridisk rådgivning.

Ring – se  her eller chat – se her

Du er også velkommen til at møde op til en samtale i et af rådgivningshusene

Uanset rådgivningsform garanteres fortrolighed

Kontakt

Telefon: 33458600

Bryd Tavsheden tilbyder rådgivning til dig, der er udsat for vold i familien eller i dit parforhold. Du kan få hjælp og støtte på telefon, brevkasse og chat, og der er også mulighed for at deltage i et samtaleforløb, hvor du mødes med samme rådgiver hver gang. Møderne kan foregå fysisk eller online, og du er velkommen til at tage en ven eller en voksen med.

Rådgivningen og samtaleforløbet er for alle børn og unge – anonymt og gratis. På hjemmesiden kan du læse mere de forskellige tilbud og se videoklip om det at være udsat for vold. Du kan også få hjælp som pårørende.

NYT: Hvis du er mellem 13-17 år, bor på Sjælland og har været med en forælder på krisecenter, så kan du få tilbudt en gratis mentor. Læs mere her

Headspace er et anonymt og gratis samtaletilbud til dig, der er mellem 12-25 år. Headspace har mange centre i landet, hvor du kan kigge forbi i åbningstiden og tale med en rådgiver. Du kan også få kontakt ved at ringe eller en SMS. Du finder åbningstider, telefonnummer og adresse ved at søge efter et Headspace-center her

Hvis du får brug for det, kan du booke en gratis og anonym samtale.

Headspace er for alle, også dig, der ikke bor i en af landets mange Headspace-byer. Ingen problemer er for store eller små. I headspace kan du tale om alt. Rådgiverne er klar til at lytte og tale om det, som du ønsker at tale om.

Er din hverdag præget af æresrelaterede konflikter i familien? Kender du til pres, trusler, kontrol og vold i familien pga. din seksualitet, din uddannelse, dit sociale liv eller dit kærlighedsliv? Begynder din familie at tale om ægteskab mod din vilje eller om genopdragelsesrejse?

Hos Red Center kan du få anonym professionel rådgivning ved at ringe eller skrive til brevkassen. Du kan også få et personligt møde med en rådgiver, der har tavshedspligt.

Derudover tilbydes der konfliktmægling og psykologhjælp .

Hvis du som ung føler dig truet eller er på flugt fra æresrelateret vold eller tvangsægteskab, så kan du ringe til Red Centers hotline hele døgnet. Red Center kan tilbyde dig et sikkert og trygt opholdssted (Safehouse) – se her

Hvis du har brug for et krisecenter for LGBT+ minoritetsetniske unge – se her

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat