Sorg
Skyggebørn er samtalegrupper (gratis og tidsubegrænsede) for dig, som har mistet én, der står dig nær. Ofte er det far eller mor der er død – pludseligt eller efter længere tids sygdom. Det kan også være en søster eller en bror. Andre kommer, fordi de har kronisk eller livstruende sygdom tæt inde på livet. Samtalegrupperne foregår i landets største byer og alle kan deltage.
Læs mere om Skyggebørns sorggrupper og mere om sorg her
Samtalegrupper 4-9 år – se her
Samtalegrupper 10-17 år – se her
Samtalegrupper 19-28 år – se her
(Hvis du er under 18 år, så skal dine forældre være med til at tilmelde dig)
Oplever du alvorlig fysisk eller psykisk sygdom i dit hjem eller har du mistet en tæt på dig, så kan du få en støtteven – en børneBuddy, hvis du er ml 6-15 år og bor Storkøbenhavn eller Nordsjælland.
Din børnebuddy og dig kan være sammen om aktiviteter ude og hjemme eller på et værested, hvor du sammen med din BørneBuddy kan se film, spille, tegne, male, gynge, slappe af og meget mere. Tilbuddet er tænkt som et frirum, hvor du som barn eller ung får lov at være i centrum og bestemme, hvordan I skal bruge tiden sammen.
Ring eller udfyld formularen på hjemmesiden, så bliver du kontaktet hurtigst muligt.
Der er åben kontortid alle torsdage mellem kl 12-14. Du er altid velkomme til at komme forbi.
Kontakt
Telefon: 23733317
Email: boernebuddies@kp.dk
Hvad skal jeg lave, når jeg besøger min mor i et fængsel? Hvordan fortæller jeg min far, at jeg er skuffet over ham? Hvad skal jeg sige til mine venner?
SAVN Ungdom er en anonym rådgivning for dig, som er ung og i familie med en indsat. Her kan du vende dine tanker og bekymringer med en familierådgiver. Intet problem er for stort eller for småt.
Du kan ringe eller skrive til brevkassen.
Du kan også deltage gratis i SAVNs weekendophold, hvor du både kan få rådgivning og støtte og har mulighed for for at dele din sorg, angst, frustrationer og savn med andre unge i samme situation.
Er din far, mor eller en anden i familie alvorligt syg eller død, så skal du vide, at du er ikke alene. Du kan få hjælp til at forstå og håndtere din sorg på hjemmeside Når far og mor bliver syg
Her får du også gode råd af andre børn, der står i denne samme situation, og hvis du vil, kan du også fortælle din egen historie. Læs også mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg eller død.
Har du brug for at tale med nogen om din sorg, så kan du få hjælp af Sorglinjen – se her
Børn, Unge og Sorg har forskellige tilbud til dig, som har en forælder eller søskende, der er alvorligt syg eller som er død:
Sorglinjen er et gratis og anonymt samtaletilbud til dig, der lever med en alvorlig syg forælder/ søskende, eller har mistet en, der står dig nært. Du kan få hjælp på telefon, sms, chat og i brevkassen.
Du kan også deltage i samtalegrupper (20-27 år) og cafeaftener(16-27 år)
Psykologhjælp, gruppeterapi, familiesamtaler og individuelle samtaler (8-27 år) – se her
På siden Er du okay? deler andre unge ud af deres erfaringer med at miste og leve med fysisk eller psykisk sygdom i familien. Du kan få gode råd, se små film og finde ud af hvilken hjælp, der er den rigtige for dig.
Du kan også bruge Sorgvejviseren og finde lokale tilbud, der kan støtte dig i forbindelse med alvorlig fysisk sygdom i nærmeste familie og sorg.