Køn og identitet

Tårnbyhus er et krisecenter for alle LGBT+ personer (over 18 år) i Danmark. Under opholdet bliver du rustet til at håndtere den livskrise, som du befinder dig i. Du vil møde uddannet personale, der både har stor voldsfaglighed og viden om krisereaktioner, men også ved, hvad det vil sige at være en del af LGBT+ miljøet.

 

RED+ Center er et krisecenter for LGBT+ unge med æresrelaterede problematikker. Det er for alle køn i aldersgruppen 16-30 år.

Krisecenteret er et trygt og professionelt opholdssted for unge på flugt fra æresrelaterede konflikter omhandlende social kontrol, æresrelateret vold, tvangsægteskab eller trusler herom. Der gives den nødvendige rådgivning og tryghed i en kortere eller længere periode. Måske er du i tvivl? Så kan læse mere og få en rundtur på opholdsstedet her

Har du akut brug for hjælp kan du ringe til RED+ Centers hotline døgnet rundt – se her

FSTB – Foreningen for støtte til transkønnede børn tilbyder telefonrådgivning til børn og unge, der ønsker viden om køn og identitet. Måske har du brug for støtte til at være den, du er? Måske har du brug for konkrete råd og vejledning om praktiske forhold?

Du får hjælp og støtte af andre med viden og personlig erfaring med emnet.

Du kan også læse om netværksmøder og andre arrangementer i større byer i hele landet, hvor familier og pårørende kan møde hinanden og dele erfaringer – se her

 

Sabaah tilbyder anonym rådgivning til dig med etnisk minoritetsbaggrund, som har brug for at dele tanker og udfordringer i forhold til seksualitet eller kønsidentitet. Måske har du et spørgsmål? Måske  har du brug for at dele dine tanker med én, du ikke kender? Der rådgives om fx parforhold, at ”springe ud”, rettigheder, at leve som LGBT+ person, sex, prævention, følelser, køn og familieudfordringer.

Du kan få rådgivning ved at ringe eller komme forbi rådgivningen og få en personlig samtale – se her

Har du brug for at  dele og modtage erfaringer med andre minoritetsetniske LGBT+ personer, så er der mulighed for at deltage i samtalegrupper

Læs også om andre sociale aktiviteter i trygge rammer

 

 

LGBT+ Danmark har flere forskellige tilbud til dig, der har brug for at vide mere om seksualitet, seksuel orientering og kønsidentitet. Måske er du usikker på, hvordan du får det sagt til din familie og dine venner? Måske har du brug for at tale om forelskelse, kærlighed og sex eller dele oplevelser med en hadforbrydelse og diskrimination. Måske har du brug for at komme i kontakt med andre unge i den samme situation som dig og blive en del  et fælleskab?

Rådgivning

Du kan få rådgivning eller en uforpligtende snak ved at ringe, chatte eller booke en tid til en personlig samtale. Læs mere her.

Du kan også få juridisk rådgivning. Læs mere her

Fælleskaber og grupper

Under 18 år: AURA

Over 18 år: Salon 7

15 -24 år – gruppesamtaleforløb: Transit

Find mange flere tilbud her 

LGBT+ står for Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transpersoner og andre, der bryder med normerne for køn og seksualitet.

Sexlinien er Danmarks største informations- og rådgivningsportal for unge om sex, køn og krop. Her kan du læse og se film om fx prævention, følelser, seksualitet, graviditet, abort, onani, seksuelle rettigheder og sexsygdomme. Du kan også få gode råd om fx første gang, seksuelle grænser og samtykke. Eller få hjælp efter krænkelse, overgreb og hatecrime.

Du kan få gratis og anonym rådgivning ved at ringe, chatte eller skrive til brevkassen.

Hvis du har brug for få hurtig eller akut hjælp efter sex – se her

Du kan også lære mere om køn, krop og seksualitet ved at se video med andre unge her

Headspace er et anonymt og gratis samtaletilbud til dig, der er mellem 12-25 år. Headspace har mange centre i landet, hvor du kan kigge forbi i åbningstiden og tale med en rådgiver. Du kan også få kontakt ved at ringe eller en SMS. Du finder åbningstider, telefonnummer og adresse ved at søge efter et Headspace-center her

Hvis du får brug for det, kan du booke en gratis og anonym samtale.

Headspace er for alle, også dig, der ikke bor i en af landets mange Headspace-byer. Ingen problemer er for store eller små. I headspace kan du tale om alt. Rådgiverne er klar til at lytte og tale om det, som du ønsker at tale om.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat