Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Du har ret til at vælge tro og religion

Det betyder fx:
– At du selv må bestemme, om du vil tro, og hvordan du vil tro
– At ingen må nedgøre eller drille dig på grund af din religion
– At du har lov til at have din egen kultur, religion og dit eget sprog

Dine rettigheder

Du har ret til selv at bestemme, om du vil tro, og hvordan du vil tro. Det har du, fordi du har ret til at have din egen religion.

Det kan måske være lidt forvirrende, fordi dine forældre samtidig har lov til at opdrage dig i deres religion, og de kan bestemme, at du fx skal tage med til gudstjeneste eller fredagsbøn, men de kan ikke bestemme, hvad du tænker, mens du er der.

Ingen må nedgøre eller drille dig på grund af din religion. De voksne omkring dig skal stoppe det, hvis det sker – og hvis de ikke opdager det, er det vigtigt, at de får det at vide. Prøv om du kan fortælle det til en lærer eller en anden voksen, du kender. Du kan også starte med at ringe eller skrive til os – så kan vi sammen finde ud af, hvem du kan gå til.

se video og få råd: Hjælp! jeg lever et dobbeltliv

Det er ikke alle børn og unge, der føler, at de har religionsfrihed eller ret til ikke at tro på noget. Nogle oplever at leve et dobbeltliv, hvor man er én person derhjemme med sine forældre, men en anden person, når man er ude.

Nogle har fx en hemmelig kæreste eller går til en sport, som ens forældre ikke kender til. De børn og unge som oplever at leve et dobbeltliv, kan føle det som et kæmpe pres, da man hele tiden skal holde styr på sine historier, og hele tiden er bange for at blive afsløret i at lyve.

Dilemma: Jeg lever et dobbeltliv

Hvad gør jeg, hvis jeg er presset over at leve et dobbeltliv?

Først og fremmest skal du vide, at du ikke er den eneste. Selv om det kan føles sådan, fordi der ikke er nogen, der taler åbent om det. Men det kan være en god ide at få talt om det med nogen, der forstår dig og lytter til dig. På BørneTelefonen kan du tale frit og åbent, uden at nogen dømmer dig. Og vi spørger ikke, hvem du er. Du kan ringe eller skrive på 116111 eller på chatten.

Vi kan også anbefale Red Rådgivning, som er rigtig gode at tale med om netop dét med at føle sig splittet mellem to kulturer.

KENDER DU DINE RETTIGHEDER? SWIPE I QUIZZEN OG FÅ SVAR!

kender du dine rettigheder?

Ret til beskyttelse mod trusler, vold og overgreb

Det betyder fx:

  • At du ikke må blive slået
  • At ingen må true eller presse dig
  • At ingen må tvinge dig til noget, der overskrider dine grænser
  • At du selv bestemmer over din egen krop

Læs mere om retten til beskyttelse mod trusler, vold og overgreb her.

Retten til ligestilling og beskyttelse mod diskrimination

Det betyder fx:

  • At har de samme rettigheder som alle andre børn og unge – uanset hvordan du ser ud, hvad du tror på, og hvor du kommer fra
  • At du har ret til at have din egen seksualitet uden at blive diskrimineret
  • At du skal beskyttes mod alle former for diskrimination

Læs mere om retten til ligestilling og beskyttelse mod diskrimination her.

Retten til at vælge tro og religion

Det betyder fx:

  • At du selv må bestemme, om du vil tro, og hvordan du vil tro
  • At ingen må nedgøre eller drille dig på grund af din religion
  • At du har lov til at have din egen kultur, religion og dit eget sprog

Læs mere om retten til at vælge tro og religion her.

Retten til privatliv – også online

Det betyder fx:

  • At du bestemmer, om det du skriver i din dagbog, i breve, i mails og SMS’er skal deles med andre
  • At ingen må lægge billeder af dig på nettet, uden at du og dine forældre har givet lov
  • At ingen må logge sig ind på dine profiler og beskeder på nettet

Læs mere om retten til privatliv her.

Retten til at blive hørt og inddraget

Det betyder fx:

  • At du gerne må sige din mening, både i skolen og derhjemme
  • At dine forældre og de offentlige myndigheder skal tage hensyn til din mening, når de beslutter noget, der handler om dig og dit liv

Læs mere om retten til at blive hørt og inddraget her.

Retten til omsorg og tryghed

Det betyder fx:

  • At dine forældre og de voksne omkring dig skal sørge for, at du har det trygt og godt
  • At skolen skal stoppe det, hvis du bliver truet, drillet eller mobbet i skolen
  • At du skal have hjælp, hvis du har brug for det, fx hvis du føler dig utryg eller ensom i skolen eller hjemme
  • At du har ret til at være en del af et trygt fællesskab i skolen, fritiden, eller derhjemme

Læs mere om retten til omsorg og tryghed her.

Retten til lægehjælp og viden om sundhed

Det betyder fx:

  • At du har ret til undervisning om kroppen, sex og sundhed
  • At du har ret til at leve godt og sundt og komme til lægen, hvis du er syg
  • At du har ret til hjælp, hvis du bliver gravid
  • At du har ret til at få hjælp med psykiske problemer

Læs mere om retten til lægehjælp og viden om sundhed her.

Retten til fritid og leg

Det betyder fx:

  • At dine forældre skal sørge for, at du har tid og mulighed for at lege og have et godt fritidsliv
  • At der er regler for, hvornår du må få et fritidsjob
  • At der er regler for, hvor meget du må arbejde – både i dit fritidsjob og derhjemme
  • At kommunen skal sørge for, at der er en fritidstilbud der, hvor du bor

Læs mere om retten til fritid og leg her.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat