Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Fritid

Hej jeg er en 13 årig dreng og jeg synes (speciel her i lockout perioden) at det er lidt mærkeligt at ingen er sammen med hinanden. Allle sidder bare derhjemme og spiller, og vær gang jeg har nogen hjemme hos mig siger de altid at de keeeeeder sig. Jeg har kun en ven som spørger mig og jeg skal noget, Det er selvfølgelig godt men han flytter om 2 måneder og så har jeg ingen at være sammen med ;( . Vh

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år

Jeg kan godt forstå, at du undrer dig over dine jævnaldrende, som er mere optagede af at spille end af at være sammen. Det kan selvfølgelig være ok at spille, men det kan jo aldrig erstatte et samvær, hvor man snakker og pjatter og laver andre ting sammen.

Det er ærgerligt for dig, at din eneste ven flytter, men måske kan du bruge den nye situation til at finde ud af, hvordan du kan få opfyldt dit behov for venskaber, der rummer andet end spil.

Måske skal du begynde at gå til noget i din fritid. Her er der nemlig god mulighed for at opleve det fællesskab, som jeg tror du savner. Jeg kender ikke dine interesser, men der er så mange muligheder, og jeg vil opfordre dig til at finde ud af, hvad du har lyst til og så komme i gang.

Held og lykke med det.

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat