Gruppechat til unge
Hvad er gruppechatten?
Gruppechatten er for alle mellem 15-25 år, der gerne vil tale med andre unge i en anonym gruppechat. Gruppechatten har altid et tema, og du kan deltage hvis temaerne, som dagens gruppechat tager op, er noget, der interesserer dig. Gruppechatten faciliteres af en rådgivningsfaglig uddannet facilitator.
Hvorfor skal jeg deltage?
Fordi du måske synes, at det er sygt svært at dele dine tanker om de udfordringer, som livet byder på, med folk, som du kender. Måske har du selv lidt svært ved at sætte ord på dine følelser og tanker, fordi du ikke rigtig har hørt andre tale om det før. Uanset hvad, kan det nogle gange være rigtig rart, at få nye perspektiver på sine tanker og følelser fra folk, man ikke kender. I gruppechatten får du mulighed for at høre, hvad andre unge tænker om fx ensomhed, kærestesorger og meget mere.