5

Ingen venner

Hej, jeg er en pige på 16 år.

 

I folkeskolen havde jeg ikke rigtigt nogen "tætte" venner i slutningen af niende, da jeg var gledet fra de fleste og ikke længere delte deres interesser, hvilket jeg var super ked af. Det fik mig til at føle mig rigtig ensom og jeg var næsten altid ked af det, når jeg kom hjem fra skole.

 

Da jeg så startede i gym sidste år i august, fandt jeg rigtig hurtigt 2 piger, som jeg blev virkelig gode veninder med.

Vi var sammen hele det første halve år, hvilket betød at jeg ikke brugte så meget tid på de andre i klassen, fordi jeg jo var så meget sammen med dem. Men efter et halvt år droppede de mig - jeg ved stadig ikke hvorfor - og det efterlod mig helt alene.

 

 

Det tog rigtig hårdt på min selvtillid, at de droppede mig på den måde. Jeg prøvede stille og roligt at finde mig til rette i en ny gruppe i klassen, men jeg føler ikke de gider mig. Det er fint nok når jeg er sammen med dem hver for sig, men lige så snart der er flere personer, har de ikke lyst til at bruge tiden med mig.

 

Det får mig til at føle mig påtrængende og ensom. Jeg føler slet ikke jeg har nogen venner mere, og jeg bliver så misundelig når jeg hører om deres venner, der inviterer dem til fester og fødselsdage m.m.

Vores samtaler handler meget om fester, venner osv, så derfor føler jeg ikke, at jeg har noget at bidrage med, da jeg aldrig er inviteret og derfor ofte bare sidder derhjemme.

 

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, for jeg føler, at jeg bliver nødt til at have en vennekreds før jeg kan få nye venner. Jeg vil ikke være "hende der ikke har andre venner". Det gør, at jeg ligesom er kørt fast i en ond cirkel.

 

Derfor vil jeg virkelig sætte stor pris på jeres råd.

Indsendt af: 1488, Dreng 10 år

Holy fuk
Du er i noget dybt lort.
prøv at socialisere med andre, bare spørg dem om du kan være med i (fks. en samtale) det plejrede for det meste at virke.
men må det gå godt. Jeg håber at du finder nogen venner.
peace out.

Indsendt af: Anonymous, Pige 20 år

Det gør mig rigtig ked af det at læse det du skriver, fordi jeg selv i din alder stod i samme situation i gymnasiet. Din historie ligner på alle måder min, lige bortset fra at de få veninder jeg var sammen med ikke ligefrem droppede mig, men vores forskellighed gjorde at det aldrig helt fungerede. Jeg var også super misundelig på de andre piger i klassen som kendte næsten halvdelen af gymnasiet, gik til fester hver weekend og havde en masse at snakke om sammen. Jeg gjorde nok det jeg vil kalde for det 'forkerte', fordi jeg også følte mig påtrængende og irriterende når jeg prøvede at snakke med de andre piger. Jeg blev i vennegruppen med de personer jeg var vidt forskellig fra, og havde en død kedelig gymnasietid. Det er nu to år siden jeg gik ud af gymnasiet, og har senere snakket med pigerne fra min klasse som jeg så brændende ønskede at være en del af. De har senere fortalt mig at jeg var mere end velkommen i deres vennekreds, og at de rigtig gerne ville have mig med til festerne og sådan, men at de troede jeg ikke ville med til sådan noget, fordi jeg har virket for afvisende(jeg gætter på det nok bare er min generthed). Mit råd til dig er at glemme dine tanker om at være påtrængende og gøre mere for at være en del af dem. Spørg dem ind til en masse ting, og spørg om du ikke må komme med til en af festerne så du kan være med i samtalerne når de snakker om personer og begivenheder. Hvis det ikke er muligt du kan komme med til den fest, så spørg igen nogle uger efter. Det er vigtigt at du selv gør en stor indsats, fordi de ikke nødvendigvis kan se hvad du føler og tænker. Du kan ikke forvente de bare spørger dig! Du bliver nødt til selv at tage initiativ og gøre noget for det. Selvom du nok vil føle dig påtrængende, og dette kommer helt sikkert af din tid i folkeskolen da du ikke havde det særlig godt der heller, er det ikke sikkert de ser dig på samme måde, men blot som en der gerne vil være med på de forskellige ting. Så alt i alt skal du altså bare selv gøre en stor indsats., og prøve at pakke dine tanker om at være påtrængende væk, for hvad har du at miste?

Indsendt af: Anonymous, Pige 14 år

Kære pige på 16 år
Tro mig, jeg kender godt til følelsen! Måske kunne det være en ide at se om der også er andre der har det på samme måde på gymnasiet? Så kunne du være sammen med dem. Eller du kunne måske få en penneven? Håber du kunne bruge mine råd til noget. :)

Indsendt af: Anonymous, Pige 12 år

Ej hvor er det bare synd for dig.
Bliver så trust af at læse dit brev og ved slet ikke hvad jeg skal sige. Jeg tror måske det er en hindring for dig at du føler dig påtrængende, så måske du bare skulle prøve at være afslappet og tale med de andre piger, finde deres intereser og se om der er nogen det kan lide det samme som dig. Ellers har du måske en parallelklasse hvor der er nogle venlige piger du kan tale med?

Indsendt af: pose, Dreng 16 år

jeg syntes simpelt hen at du bare skal prøve til. jeg er selv en dreng på 16 og jeg havde sociale problemer i lang tid som jeg aldrig gjorde andet ved end at dulme med stoffer og alkohol og det blev bare til social angst og gjorde det meget være så ud med dig og prøv at få nogle venner ellers går det måske galt

Forelsket i den samme - hvad gør man?