4

Hvordan skal jeg fortælle det?

Pige 14 år

Hej BørneTelefonen

 

Jeg er en pige på fjorten som er vokset op med to homoseksuelle fædre. Det har altid været naturligt for mig, og hele min barndom har jeg ikke vidst at der var noget galt i det.

Selvfølgelig vidste jeg jo godt at min familie var anderledes men jeg troede ikke andre ville have et problem med det.

 

Men vi flyttede for et år siden og derfor skulle jeg skifte skole, men de er begyndt at kalde mig navne og drille med at jeg har to fædre og jeg ved ikke om jeg skal fortælle mine forældre det, for jeg vil jo ikke såre dem.

Det er virkelig hårdt når de siger grimme ting om mine forældre og hvis jeg snakker med en lærer om det vil de gå til mine fædre.

 

Jeg ved bare ikke om jeg skal fortælle dem det selvom det måske vil gøre dem kede af det eller om jeg skal holde ud.

 

Hilsen den forvirrede pige.

Indsendt af: En der muligvis..., Dreng 12 år

Du kan starte med at snakke med din lærer, og hvis du har gjordt det så bare sig det til dine forældre, jeg tror ikke de vil blive specielt kede af det, de ved det jo godt selv.
Det bedste herfra!

Indsendt af: Cookie, Pige 13 år

Hej pige på fjorten.
Der er intet galt i det. Syntes personligt at du skal gå direkte til dine forældre. Dine forældre vil dig bare det bedste, og hvis du viser tryghed og ærlighed til dine forældre vil de helt klart bakke dig op, fordi de vil jo bare dig det bedste :)
Held og lykke!

Indsendt af: Anonymous, Pige 15 år

Hej.

Jeg synes det ville være en meget god ide, at fortælle din lærer det! Måske start med at fortælle dine fædre det og derefter din lærer.
Og næste gang de gør det sig dem imod! Vær ikke bange for dem, de er jo også mennesker! Også kan det være de kan se det forkerte. Men hvis det ikke virker så bliv ved og ved og ved. Lad dem se at du ikke er en man skal sige grimme ting med eller gøre grin med, bare gør det på den mest venlige måde så du ikke får problemer. bare vær sød!
Og bare bliv ved!

De smukkeste hilsner fra mig! <3 <3

Indsendt af: Biseksuel, Pige 15 år

Hej dig.
Jeg synes bestemt ikke at der er noget galt med dine forældre. Jeg synes det sejt at du har skrevet ind til brevkassen.
Jeg synes klart at du skal fortælle dine forældre det. Måske bliver de triste men de ved også godt at det er en realitet. Måske ved de det allerede. Dine forældre er der for at du skal fortælle dem hvad der går der på så de kan hjælpe dig. Du skal også overbevise din lære om at det her skal der sættes en stopper for! NU!
Husk at uanset hvad så er dine forældre og du en af de sejeste mennesker i hele verden.