4

Mine veninder vil have at jeg taler ud...

Dreng 13 år

Mine veninder snakker meget om at holde en aften hvor vi snakker om alle vores problemer, både personlige problemer og dem vi har med hinanden.
Jeg hader det.

Lige siden jeg gik i børnehave har jeg bygget et skjold rundt om mig selv (det skal lige siges at jeg var ret følsom, og jeg tog alting mega personligt og begyndte at græde hver gang nogen sagde den mindste ting, som jeg ikke brød mig om), og det vil de nu have at jeg bryder den ned.
Det skræmmer mig grænseløst.

 

Jeg ved at hvis jeg bryder den ned vil jeg blive svag igen, og det jeg har brugt så mange år på at opbygge vil falde fra hinanden (jeg har nærmest ikke grædt siden børnehaven, og nu går jeg i 8.)
 

Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal få dem væk fra deres ide, fordi de har godt på fornemmelsen at jeg ikke har det så godt, og jeg elsker at de gerne vil hjælpe mig, men jeg vil ikke have deres hjælp og jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det til dem....
 

Hilsen, Ag

Indsendt af: Anonymous, Dreng 15 år

Du bliver ikke svag uden en væg. Det skal du forstå.

Jeg kan se, at du ved, at de vil dig det bedste, og det synes jeg du skal lade dem. Jeg havde også selv sådan en slags "væg" engang, og var faktisk meget i den samme situation som du er nu. Jeg endte med at tale den ud med et par nære venner, og ved du hvad? Det var den bedste følelse jeg nogensinde har haft. Mig og de venner blev meget tættere, og jeg gik ikke rundt med en masse dumme tanker længere. Så det er mit råd: tal med dem, og fortæl dem hvad de vil vide (selvfølgelig ikke det du virkelig ikke vil ud med. Alle har hemmeligheder).

Indsendt af: Anonymous, Pige 14 år

Hej! Jeg forstår udmærket hvad du mener med med det beskyttelse du siger at du har. Men synes at du skal passe lidt på at dit "skjold" ikke beskytter dig mod mere og andet end noget der ikke er godt for dig. Venner fx skal du helst ikke beskyttes fra. På den anden side kan jeg godt se at det er meget svært for dig at give slip. Jeg tænker at det kommer meget an på hvor tætte du og dine venner er. Hvis du ikke stoler på dem skal du nemlig ikke gøre noget du ikke føler du er klar til. Det skal jo hjælpe dig og hvis du ved at ikke gør det må du sige fra. Det har du helt ret til.

Indsendt af: An0nym, Pige 13 år

Altså det er vigtigt nogle gange at tale om sine problemer, men man har også ret til at have sine grænser. Hvis der er noget du ikke vil dele med dem, så er der ingen der skal tvinge dig. Hvis det virker som et alt for stort pres, eller du ikke er klar til det endnu, så er der ingen der siger du skal.
Hilsen Anonym pige (13år).

Indsendt af: Anonymous, Pige 12 år

Ligesom de andre vil jeg slrive, at det er helt fint at have grænser, at (nærmest) alle folk har hemmeligheder osv.
Jeg har selv stået i den situation, du er i nu, og jeg var også enormt meget i tvivl og nervøs, da jeg skulle til at fjerne min facade overfor mine venner. Men, da det var gjort, begyndte jeg at føle mig bedre tilpas, mere afslappet og meget mere knyttet til mine venner. Der er også nogle få ting, fortrød så inderligt at have fortalt i starten, men det tænker jeg overhovedet ikke over nu. Nu er det helt fint.
Du skal selvfølgelig ikke gøre ligesom mig og gå forlangt udover dine grænser, hvis det kan undgås. Vent hellere til, at du er klar til at tale med dem om tingene. Bare sig, at du ikke føler dig klar til at tale med nogen om det, hvis du føler, at det er for personligt. Så forstår de det nok. ?
Men fortrolighed gør helt sikkert venskabet meget stærkere. Derfor vil jeg opfodre dog til at fortælle bare en smule. Lidt er jo også godt. ?
Hav det hyggeligt, og tag tingene i dit eget tempo. ?

Forelsket i den samme - hvad gør man?