4

Min far droppede mig frem for alkohol

Hej
Min far og jeg har ik set hinanden siden min fødselsdag i foråret fordi han ikke var hjemme og han ikke gider og skrive til mig mere, men han er begyndt at kontakte mig igen.

 

Jeg synes det er akavet fordi jeg ikke har set ham så lang tid, men har ikke lyst til at sige det til min mor.

Jeg skal konfimers til april og vil ikke have ham med. Hvordan skal jeg sige det eller skal han med og bare være der?

 

Jeg er bange for at svigte ham eller noget andet så han gør selvmord eller noget i den stil.

Indsendt af: #1, Pige 15 år

Hej. Jeg er ked af at høre om den situation, du står i. Men tillykke med din fremtidige konfirmation.

Du kan vente og se, om dig og din far kommer på bedre fod sammen ved at skrive til hinanden, eller om det hele bare står tille. Det kan godt være, at han på et tidspunkt skriver undskyld eller vil sige undskyld til din konfirmation, hvis han kommer med.

Måske kan du spørge dine venner til råds. Det giver dig måske en lidt bedre idé om, hvad du skal gøre til konfirmationen. Du kan også spørge din mor om, hvad hun synes, hvis hun altså ved, hvordan du har det med din far. Ellers er det måske på tide, at fortælle hende sandheden.

Selvmord er og bliver aldrig sjovt. Det kan også gøre rigtig ondt at blive svigtet. Føler du egentligt, at han har svigtet dig? Hvis du vil have ham på den mest sikre side, synes jeg, at du skal indviterer ham. Du kan bare prøve at holde dig lidt på afstand af ham til festen. Men det er jo også din fest, og du skal have det godt til din fest. Det er vigtigt, at du føler dig godt til pas til festen.

Jeg håber, at du kunne bruge det til noget, selvom jeg ikke har givet dig et præcis svar på, hvad du skal gøre. Det er jo dig selv, der skal vælge. Hel og lykke.

Indsendt af: Anonymous, Pige 14 år

Hejsa :)
Øv øv, hvor er det træls for dig...!
Jeg kan godt forstå hvis du ikke har lyst til at snakke med ham endnu. Det er helt ok at du føler dig skuffet og ked af det over at han ikke ville kontakte dig tidligere, det synes jeg heller ikke er ok gjort... Jeg ville nok se tiden lidt an så længe som muligt og se, om det ikke bliver bare lidt bedre. Det er din konfirmation og hvis du ikke vil have ham med, så skal du jo have lov til at vælge ham fra. Jeg er bare lidt bange for om du ikke vil fortryde det senere hen, når I (forhåbenligt) er blevet gode venner igen....? Hvis du overhovedet kan overskue det så vil jeg anbefale at du skal snakke med dine veninder om det. Måske kan de give dig lidt støtte og gode råd, ellers kan de i det mindste lytte til dig :)
Håber det bedste for dig og tillykke med dagen :)
Venlig hilsen

Indsendt af: Ditte , Pige

Hej
Jeg er rigtig ked af at høre, at du har det forhold til din far, det gr mig ondt. Men det er naturligt, at når du er i den alder, som du er i, har det forhold til dine forældre, at man tager afstand til dem, fordi man gerne vil stå på egne ben, men vil gerne prøve sig ud med livet og helst alene. Det at din far og dig har det forhold, som I har er der også andre unge som har. Måske har din far været ude for noget, som har gjort, at han ikke længere kan magte at være den far, som du ønsker dig, og som vi alle ønsker. Men din far er også bare et menneske, og han kan også såres, og som de mennesker, vi nu er, er det naturligt, at han laver fejl, som alle os andre. Det vigtige er bare, at vi tilgiver hinanden, fordi vi er mennesker. Din far er dit forbillede, ham man som barn ser op til, og derfor er det også dumt af ham, at være sådan en nederen far, men du må huske på, at selvom han laver fejl, selvom han måske ikke altid lige er der for dig, når du har allermest brug for ham, så elsker han dig, det gør alle fædre. Måske skulle du snakke med din far om, hvordan du har det, og få lagt det hele bordet, eller snak med din mor. Det gør det i hvert fald ikke bedre, at du går med det alene, så fylder det for meget for dig. Hvis du ikke vil have din far med til konfirmation, synes jeg, du skylder ham en grund for, hvorfor han ikke skal med. Du behøves ikke være bange, men i stedet få snakket ud med ham, måske vil det løse jeres forhold. Men giv din far en chance, da vi alle laver fejl, også selvom man er far. Eller snak med dine venner, måske har de nogle gode råd.
Du ønskede alt held og lykke med din konfirmation! Stort tillykke.
Håber du kunne bruge mit råd.

Indsendt af: Line, Pige 17 år

Hej.
Det lyder hårdt at være dig, det er jeg ked af at høre.
Vil gerne lige starte med at sige, at det ALDRIG kan være din skyld, hvad din far gør.
Vi tager alle sammen nogle valg, som kan gå udover dem der holder af en.
Sådan vil det altid være!
Angående det du skriver omkring din konfirmation. Så syntes jeg at du evt. kan prøve at skrive et brev til din mor. Jeg ved selvfølgelig ikke hvordan dit forhold er til din mor, og om du stoler på hende osv. men det kunne i hvertfald være en ide?
Måske du kunne skrive til din mor, at du gerne ville have hjælp til at "afvise" ham?
Det er jo din dag, og kun din!
Håber lidt svaret kunne hjælpe, og at det sikkert er nemmere sagt end gjort.
Good luck! :)