5

kan ikke mere

hej jeg er en pige på 12

min forældre er skilt og er ikke særlige gode til af tale samme, jeg følger af de tag i en arm vær og hiver i den.

 

jeg græder næsten vær dag, og kan bare ikke mere håber i kan :)

Indsendt af: Anonymous, Dreng 12 år

Æv hvor er det synd for dig. Mine forældre blev skilt for lidt over 2 år siden. Det var også bare så hårdt. Jeg fik heldigvis fortalt dem hvordan jeg havde det. Det hjælp for så passede de ligesom lidt på mig. Så snak med dine forældre

Indsendt af: Anonymous, Pige

Hej pige på tolv år :)
Jeg er selv femten år, og mine forældre blev også skilt, da jeg var elleve (lige på grænsen til tolv år. Min mor blev forelsket, i en af mine forældres venner, og skred herefter fra min far. Jeg har aldrig brudt mig om manden, som hun blev forelsket i.
Jeg havde det ligesom dig - ville være der for begge mine forældre, følte et vis ansvar for at hjælpe dem begge - mest min far, som det hele var gået ud over. Et halvt år efter, kom jeg på hospitalet med stress-symptomer pga. af skilsmissen. Det har på ingen måde været let for mig, og jeg mistede mange venner, fordi jeg trak mig tilbage.
Men som tiden går, bliver man bedre og bedre, for man kan ikke blive ved med at fokusere på det negative. Det tog mig et halvandet år at komme over den skilsmisse, og stadig er det træls at bo på skift og at have glemt nogle hos den ene forælder. Men dine forældre bliver gladere igen og det samme gør du.

Mit råd til dig, er at snakke med en fortrolig tæt person. Dette kan være en veninde, en skolepsykolog, en moster, bedstemor/bedstefar eller en hel anden. Der kan du uddybe mere, hvor ked af det, denne skilsmisse gør dig, og de kan måske hjælpe dig.
Hvis du har mod på det, så tag en snak med din mor eller far om det, og fortæl dem, hvor kede af det de gør dig, ved at skændes med hinanden

Indsendt af: China., Pige 16 år

Hej piger på 12 år.
jeg kan rigtigt godt forstå at du er ked af det, mine forældre er ikke skidt men forstår dig stadig godt og ved næsten hvordan du føler lige nu.
jeg syntes du skal snakke med begge dine forældre og så fortælle dem hvordan du har det og du går og er meget ked af det, det ville nok hjælpe dig, for forældre kan ikke lide når deres børn er kede af det.
eller har du nogen om dig som du stoler meget på kan du snakke med dem om det, ellers hvis du har en voksen person eller en som er ældre end dig at snakke med kan du spørge ham/hende om de vil hjælpe dig med snakke dine forældre hvis du ikke kan lide at snakke med dem alene.
håber det kan hjælpe dig lidt. og at du får det løst.

Indsendt af: #1, Pige 16 år

Hej 12-årige pige.
Det er fuldt forståeligt, at skilsmissen og "konkurrencen" om dig gør dig så ked af det. Det er hårdt. Der ikke ikke godt for nogen. Det gør kun skade, og det synes jeg, at du skal sige til dine forældre. Dine forældre vil også forstå, hvor hårdt det sorger dig. Fortæl dem, hvordan du har det med alt det her, og at du SLET IKKE kan lide den "konkurrence" om dig, der er kommet om mellem dem. Du vil være der lige meget for dem begge to, ikk'? Få snakket ud om det. Så vil de nok gøre alt, hvad de kan for at undgå at gøre dig ked af det.
Hvis du er for nervøs til at tale med dem om det, kan du vise dem dit brev om hjælp og alle svarene herinde. Eller du kan starte med at tale med en person, du stoler på om det. Det kunne være en ven, en veninde, et familiemedlem, en lærer, en psykolog, eller en helt anden person.
Hel og lykke.

Indsendt af: #, Pige 14 år

Hej pige på 12
Jeg er 14 og mine forældre bliv skilt der jeg var 7 den gang havde jeg det okay med det (jeg var selvfølgelig ked af det men ja) men for er årstid sinde var det rigtig svært det var som om de brugere mig til at skille hinanden ud og det gjorde at jeg bliv til to forskellige personer en når jeg var hos min mor og en anden når jeg var hos min far og i skolen blev jeg meget indlukket og det kunne min lære mærke på mig og vi talte en del sammen og det hjalp mig rigtig meget der kunne måske være en idé for dig talt med en der er lidt uden for alt hvad der sker ( min lære sagde heller ikke noget til mine forældre hvis ikke jeg ville havde det ) idag er jeg bliver tre personer (det var jeg endelig også den gang) men jeg prøver på at kunne være mig selv men det svært især fordi jeg ikke stoler på nogle.
Håber det kunne hjælpe dig enten med at finde ud af hvad du skal gøre eller med at du nu ved at du ikke er den eneste med det problem og at man kan komme videre.