6

Frygt for døden

Hej jeg er en pige på 14 snart 15

 

jeg har ufattelig svært ved at tænke på at man en dag bare dør, det er blevet sådan at når jeg tænker på det kan jeg ikke få vejret, jeg begynder at græde og kan ikke være i et rum uden et familiemedlem, håber virkelig nogen kan hjælpe mig

 

Kh, milli

Indsendt af: E. S., Pige 14 år

Hej pige på 14.
Det lyder ikke rart at have den tankegang. At tænke på døden kan være meget ubehageligt, og nogle gange tænker man så dybt ind i det at man endda bliver bange og urolig for døden.

Det kommer også lidt an på hvad man tror på efter døden. Om der er liv efter døden, eller at man bare ser sort og bare ikke er til mere. Men du er 14 år, og derfor synes jeg ikke at du bør bekymre dig om døden for der er lang tid til at den tid kommer, og den kommer for alle. Jeg ved ikke hvilken slags død du tænker på, men jeg kan godt føle dig i at det er mærkeligt at man lige pludselig skal ende sit liv på jorden.

Det gør mig ondt at du næsten ikke kan trække vejret og begynder at græde, men jeg forslår at hver gang at du kommer i tanke om døden så tag en dyb vejrtrækning og prøv at undgå at tænke på det. Der er ingen grund til det, for du er ikke nær døden.

Knus

Indsendt af: Anonymous, Pige 12 år

hej dejlige Milli.
Alle dør jo en dag. Jeg tænker også på det nogle gange og begynder at græde fordi man tænker "Hvad sker der når jeg ik er her længere". Alle mine veninder tænker også sån. jeg kan godt forstå dig det er self lidt skræmmende, men jeg vil råde dig til at tale med en du føler dig sikker med og så skal du sikkert lige tænke på at du er et så dejligt menneske at du sikkert kommer op i himlen. Du kan sikkert ik mærke noget på grund af din krop bare siger stop. Men lad vær med at tænke på døden tænk på at du har et langt og skønt liv forand dig lad vær med at side og græde over at du kommer til at dø en dag om sikkert 80 år. Det kommer alle jo til.:-)
Hilsen. ****

Indsendt af: popi11, Pige 11 år

hej milli ;-)
Tanken om at dø den er ikke særlig rar, det ved jeg godt.
men da jeg læste dit brev kom jeg til at tænke på om du havde prøvet at tale om det med din mor og far eller en god ven/veninde (måske kan de hjælpe)
det kan måske også hjælpe at sove med tændt lys og åben dør
og se en god film eller læse en god bog inde du lægger dig til at sove
så du kan tænke på noget andet.
hilsen popi håber du finder ud af det

Indsendt af: AP, Pige 18 år

Milli
Den følelse du får, når du tænker på døden, er helt sikkert en alle på et eller andet tidspunkt vil føle. Jeg er også sikker på, at alle på et eller andet tidspunkt vil tænke over døden. Hvad sker der efter? Det er et spørgsmål ingen kan svare på, endnu. Jeg er ked af, at det påvirker dig så meget. Mit bedste råd til dig, er helt klart at huske på, at ligsom selve livet: det at vokse, at spise, at sove, at opleve, at være glad, at være ked af det, er nogle af de mest naturlige ting, så er døden også bare en af de ting på denne naturlige-ting-alle-vil-opleve-liste. Selvom du bliver ked af det, når du tænker på, hvordan man en dag ikke er her mere, så sæt tanken skakmat ved at tænke på alle de ting/oplevelser/erfaringer du skal til at få. Du er kun 14/15 år, du er kun lige begyndt på det, der vil være startskuddet til alverdens fantastiske ting og muligheder.
Et lille sidespring, men som jeg alligevel synes kunne være at overveje, når du netop udtrykker det: "at tænke på at man en dag bare dør." Hvis du her mener, at man ikke er her mere. Så kom jeg netop til at tænke på, at alle kunstnere/forfattere/arkitekter osv, at selvom de en dag er døde, så vil de altid være her. Ikke i form af den person de var, men i de ting som de efterlader i form af kunst - et lille stykke af dem selv. Det er det samme med vores forældre. Den dag de ikke er her mere, så er der alligvel en lille del af dem der lever videre i deres børn - i dig og i mig.
- Alt det bedste

Indsendt af: Drengen på 11, Dreng 11 år

Hej pige på 14 jeg er selv dreng på 11 men jeg har selv haft det sådan og det er rigtig ubehageligt. Min far døde da jeg var fem og efter det var jeg selv bange for at dø. Det bedste du kan gøre er at vænne dig til tanken og som du siger > alle skal dø på et tidspunkt.
Prøv også at tænke på døden forestil dig noget rart istedet for at tænke på smerte, tænk fx på at du kommer til et dejlig sted hen (kender ikke din tro) men måske tænke på at du kommer i himlen og at der er rart eller at du bliver genfødt som en dejlig ting måske en fri hest hvis du er til heste eller ind i en dejlig fammilie eller som en dejlig kæreste for en anden? Bare et råd

Indsendt af: Anonymous, Pige 13 år

Hej.
Det lyder rigtig ubehageligt at du har det på den måde. Jeg tænker stort set på samme måde som dig. Jeg tænker sådan fordi jeg lider af angst. Angst for mig påvirker min hverdag meget. Jeg synes at det er super godt at du er opmærksom på at det ikke er normalt at tænke som du gør. Jeg troede altid at det var normalt at tænke som jeg gør. Men det er det absolut ikke! Jeg har gået till psykolog med det, og det vil jeg også råde dig til at du også gør. Måske tænker du nu at det ikke er noget for dig, det tænkte jeg nemlig. Men det er faktisk ret behageligt at være der. Det gav ihvertfald mig en form for tryghed. Snak med dine forældre om det, eller en lære bare snak med en om det, for du må aldrig gå med sådan noget alene, lov mig det! Fordi det at du har sådan nogle tanker, skal jo ikke gøre så du ikke kan være sammen med din familie.

Det som det handler om for dig er at får omvendt dine bange tanker til realistiske tanker. Det er svært og det kræver meget træning, men det er ikke umuligt!
Tænk på det her hvis du får en bange tanke:
- Situation (hvad sker der?)
- Hvad tænker jeg?
- Har jeg beviser for at min bange tanke faktisk kan ske?
- Har jeg været i lignende situationer, og hvad skete der der?
- Kender jeg nogle det har stået i situationen, og hvad skete der der?
- Hvad er det mest sandsynligt at der sker?
- Hvad er min realistiske tanke?

Håber det var en hjælp! Held og lykke fremover.