2

Jeg er træt af at blive glemt

Pige 15 år

kort beskrivelse i bunden, men du får mere ud af min lange beskrivelse

Altså det hele startede for lang tid siden da mine veninder begyndte at virke som om de ikke var særlig interesseret i at tilbringe tid sammen med mig. Det var omkring min fødsesldag at det virkelig gik op for mig, for på min fødselsdag sagde de selvfølgelig tillykke om morgenen til mig og sådan, men resten af dagen var jeg egentlig alene. Jeg vil lige minde jer om at jeg var på studietur med hele årgangen på det tidspunkt, derfor kunne jeg sagtens have været sammen med dem hele dagen, men de ville hellere være sammen med de "sejere" børn. Skulle hele tiden invitere mig selv ind, senere hen på aftenen konfronterede en anden veninde så de to, som havde ignoreret mig hele dagen, og den korte forklaring på hvad der skete, var at de sagde at de ville lægge mærke til mig fra nu af, og at de var kede af det.

 

Min klasse er i forvejen de fravalgte hvis man kan sige det sådan? Der er kun få herinde som dem fra de andre klasser har lyst til at tale med, mens de andre opfører sig som om vi ikke eksistere. Det er sådan, at de to veninder, er nogle af dem de andre godt kan lide, men jeg er ikke en af dem, så jeg har efter erfaring bare sagt at jeg ikke har lyst til at tage med ind i den anden klasse når de vil derind i frikvarterende. Og det kan godt være at det var dumt gjort, men jeg kan ikke lide at være derinde, så vil jeg hellere bruge mit frikvarter inde i min egen klasse, end at blive holdt udenfor derinde.

 

Nå, fast forward til sommerferien. Vi aftalte at vi skulle ses i sommerferien, og det gjorde JEG egentlig mest fordi jeg var bange for at de ville glemme alt om mig igen, så jeg ville være sikker på at vi havde en aftale, og det sagde det, at det skulle vi helt 100. Men jeg hørte intet fra dem, så jeg prøvede selv at starte noget, men de virkede uinteresseret og ligesom om de prøvede at undgå mine beskeder ved at svare med lange mellemrum. Så jeg har egentlig ikke været sammen med nogen i sommerferien, og det er ikke fordi at det irriterer mig overhovedet, for jeg kan godt lide at være alene, og jeg kan godt lide at have fred og ro for mig selv. Men jeg hader tanken ved at de ikke tænker på mig? Jeg forstår ikke hvad jeg gør galt overhovedet. Jeg tænker at det er fordi de vokser fra mig, da de er lige lovligt fremme i skoene med alkohol og alt det andet pis( som jeg i øvrigt også har meldt mig fra, gider ikke at være en del af det)

 

Mine forældre spørger mig også hele tiden om det ikke er kedeligt at være alene hele sommeren, om jeg ikke skulle til at tage på en festival med dem(har jeg ikke lyst til), om jeg har nogle planer forude og blablabla, OG NEJ DET HAR JEG IKKE OK. bliver så uendeligt træt af det. JA JEG DET ER LIGE FØR JEG IKKE HAR NOGEN VENNER I BEHØVES IKKE AT TRÆDE I DET.

Jeg har kun et år tilbage af folkeskolen, og så slipper jeg ellers fri fra dem, og skal på efterskole, glæder mig meget. Men hvis I var i mine sko, hvad ville I så gøre? VilleI blive ved med at prøve at være samme med dem? Ville I bare droppe det?

TL;DR mine veninder har basically glemt mig hen over de sidste 3 måneder, jeg har prøvet at lave aftaler med dem hen over sommerferien, men de undgår dem. what2do

Indsendt af: En pige som har..., Pige 15 år

Hej, hvad jeg tænker er at du enten skal sætte dig ned og sige alt, all on the table, og se deres reaktion, hvis de undgår at give et decidederet svar så ville jeg nok se det som om at de gerne vil have dig som ven men ikke lægge tiden i det, at du bare er et hovede i publikummet for dem, hvilket ingen fortjener, det kan osse godt være at alt er misforstået og det kan man forstå ved at gøre det på den her måde. Eller som jeg nok ville gøre, at sige at hvis de ikke vil tage tiden til dig så er i ikke venner mere, måske lidt drastigt men venner skal være der for hindanden og hvis de ikke er det så er de ikke en rigtig ven. Og det skal man forstå, for jo flere gange man lader sig selv en i et giftigt forhold, jo værre kan det blive.

Indsendt af: Erfaren pige på 17, Pige 17 år

Jeg bliver helt rørt af din historie. Den minder mig meget om mig selv.
Jeg var det samme igennem i folkeskolen. Ingen venner, havde intet imod at være alene, men det irriterede mig at ingen tænkte på eller lagde mærke til mig.

Jeg er snart 18, går på HHX i en god klasse og har en masse gode venner udenfor klassen, og et godt forhold til mine klassekammerater.

Dine veninder er ikke rigtige venner. Som venner, passer man på hinanden, hjælper hinanden og sørger for at ingen holdes udenfor. Det de har gjort er ikke okay, og det bør du fortælle dem, selvfølgelig på en moden måde. Altså ingen bandeord rettet mod dem, ingen råben osv.

Når det så er sagt, bliver det hele bedre nu. Du får en ny start et nyt sted. Når du skal på efterskole, er det vigtigt at rykke dine grænser. Du behøver ikke ryge eller drikke, men prøv at tage kontakt til de nye efterskolekammerater. Vær dig selv, og snak meget med dem. Husk at tage med til fester og arrangementer, det betyder mere end du tror.

Jeg er snart 18, men drikker ikke med min klasse. Tro mig. Når du først er blevet en smule ældre, måske ikke på efterskolen, men på din ungdomsuddannelse, vil det eneste der betyder noget, være din personlighed. Om du drikker, ryger eller har noget bestemt tøj på, betyde intet, hvis du er festlig, sød, sjov og dejlig.

Venner kommer også automatisk. Vi vælger ikke selv, hvornår vores bedste venner/veninder kommer ind i vores liv, men de kommer, bare rolig. Med tiden vil du, ligesom mig, se tilbage på det her og smile.

Forelsket i den samme - hvad gør man?