7

Er jeg påvirket af min fars selvmord?

Pige 12 år

Hej. Jeg er en pige på snart 12.

 

Min far begik selvmord for et halvt år siden. Eller prøvede og lå to måneder inde på hospitalet hvor han så døde.
Jeg troede at det ikke ville påvirke mig for jeg har en god familie og går i en god klasse, men nu er jeg ikke så sikker.

 

Jeg har ikke rigtig nogen venner i klassen jeg kan snakke med om hvordan jeg har det og jeg vil ikke snakke med min mor om det for jeg er bange for at det vil give hende for meget at tænke på. Min storesøster bor langt væk så hende ser jeg næsten ikke.

Nogen gange føler jeg mig ensom. Mest i skolen. Enten når vi skal arbejde sammen to og to eller når jeg skal til frikvarter.

De er alle sammen søde i min klasse, men jeg føler mig bare arnerledes.

 

Nogen gange begynder jeg at græde, men de voksne opdager det aldrig. Der hjemme kan jeg også lige pludselig blive ked af det når min mor ikke er der.
Men jeg skal lige sige noget. Det er ikke altid jeg har det sådan, men når jeg har det sådan er det mega ubehageligt.

 

Jeg håber der er nogen der kan sætte sig i samme situation og måske give mig nogen råd.

Hilsen den (ensomme) pige

Indsendt af: Anonymous, Pige 15 år

Det lyder ikke særlig sjovt... Er ked af det på dine vegne.

Jeg ved ikke om min kommentar kan hjælpe dig, men vil prøve lidt alligevel.
Min morfar døde da jeg var snart 12 (ligesom du). Jeg var selvfølgelig ked af det, men jeg snakkede ikke med nogen om det. Efter omkring 1/2 år til et år blev jeg rigtig ked af det igen, og savnede ham. Jeg følte det var forkert at snakke om, da der var gået så lang tid?
Jeg har lært med lidt flere år at man skal snakke om tingene. Det er OKAY at vise man er ked af det. Og du har RET til at være ked af det. Jeg er sikker på din mor gerne vil lytte til dig (hun ved "næsten" hvad du gennemgår)...

Jeg håber du får snakket med nogen om det, for det ret vigtigt. Jeg håber du får det bedre snart.

Indsendt af: hilsen pigen, Pige 9 år

prøv at finde sammen med dine vener igen og få nogen at tale med om det så for du det måske bedrer

Indsendt af: Den anonyme 13 årige, Pige 13 år

Jeg har ikke, prøvet at miste nogen, men jeg føler godt at jeg nogenlunde (så meget som man nu kan) sætte mig ind i det. Jeg har hørt at støttegrupper skulle være rigtige gode. Det tilbyder nogen kommuner. Ellers kan du nok funde nogen på nettet. Men ellers snak med din mor, det er et lige så stort tab for hende.
Håber at det kunne hjælpe
Knus 13 årig pige ?

Indsendt af: Hende der vil hjælpe, Pige 12 år

Kære pige.
Det er en svær situation!
Snak med din mor om det, selv om det kan være svært.
Det bedre at få snakket om det end at gå med det alene.
Det kan også være svært for din mor, men hun er den voksne og du har ret til at få hjælp.
Hvis det ikke virker som om din mor kan hjælpe med det. Så snak med hende om at du måske kan kontakte en phsykolog. Jeg har selv stået i en situation hvor jeg måtte tage kontakt til en phsykolog.
Det kan virke ubehageligt de første par gange. Men efterhånden åbner man sig mere op. Det hjalp mig rigtig meget. Og jeg fortryder på ingen måde at jeg kontaktede hende.
Hilsen hende der vil hjælpe.

Indsendt af: Anonymous, Pige 12 år

Jeg har det selv sådan med grupper, du skal bare tænke på at han er der for der som en engel der hjælper dig. Synes det er mega syndt for dig❤️❤️

Indsendt af: Hvasåder, Pige 11 år

Det lyder ikk rart, Forstår dig godt!, prøv og sig noget til din lære om det, så kan hun/han jo f.eks hjælpe dig videre med det til din mor for det er vigtigt du for det sagt (jo længere du venter jo værre blir det)

Indsendt af: Anonymous, Dreng 15 år

hej, jeg syntes at du skal være selvsikker når nu alle vil dig det besste omkring dig.
tro på dig selv.