6

Bange og usikker på venskaber

Hej, jeg er en dreng på 13 år,

 

Jeg kender mange i min omkreds der har kræft eller død af det, Heldigvis er der ikke nogen tæt på mig der er ramt men mere fætre og kusiner.
det for mig til at blive så utrolig bange for kræft og også bare døden,

Hvad skal jeg gøre?
 

I skolen har jeg to venner som jeg er meget usikker på, Den ene vil ikke være sammen med mig, men ser ud til være flink nok hved mig, selvom vi havde været bædste venner lige siden 1. klasse og den anden er jeg i familie med, han nedgør mig heletiden og laver sjov med hvæm jeg er (jeg er ikke serlig høj og jeg oplever mange ting mere vildt ind andre personer)

 

han bliver ved med at banke mig ved at han måske tager en pude og maser mit hovede med.
jeg har prøvet at snakke med ham om det men så begynder han bare at sige ud i klassen hvor stor en ''pussy'' jeg er og siger jeg er mega sensitiv.

 

Hvad skal jeg gøre?

Indsendt af: nicklas

Hej dreng på 13 jeg er selv en dreng på 13 år. jeg syntes ende ud skal sige det til din lære eller din mor eller far fordi de vil jo ha at du skal ha det godt.

Indsendt af: nicklas

sig det til din Mor eller far eller din lære, sige det til en ad dem og så skal de kun gøre son at du for det godt i skole. Hilsen en dreng

Indsendt af: Anonymous

Du skal sige det til dine forældre. Er selv blevet mobet fysisk, så husk at sig det først til en lære eller en forældre. Du kunne også tag at ringe til hans forældre og sige det.

Indsendt af: Anonymous

Hej dreng på 13 år.
Jeg er selv en pige på 14 år, og jeg ved at man bliver rigtig ked af det når man mister en man elsker til kræft, men du skal ikke gå og bekymrer dig. Du er kun 13 år, du er kun lige begyndt på livet. Du skal ikke tænke så meget på det, bare lev i nuet nyd livet.

Angående det med dine venner, så syntes jeg du skal fortælle din lærer eller din mor/far det. Det er ikke okay at han kalder dig det han gør. Jeg syntes du skal snakke med en person du betror dig til, og som du kan snakke med :)

Indsendt af: Anonymous

Hej, jeg er en pige på 15 år.
Jeg har det selv lidt ligesom dig, det hele foregår bare mere psykisk. Men nu skal det ikke handle om mig.
Jeg synes helt klart, at du skal sige det til dine forældre, så de kan hjælpe dig med dit familiemedlem. Det er slet ikke okay, at han behandler dig sådan. Hvis intet virker, så bør du/I måske overveje at gå i hver jeres klasse.
Og til det med kræft og døden: Du har to valg: Du kan være bange hele livet eller prøve at tænke på noget andet. Uanset hvad, så går det nok væk af sig selv på et tidspunkt. Jeg var engang meget bange for, at nogen ville dræbe mig, men nu er jeg mere bange for, at min omgangskreds ville blive kede af det, hvis jeg dør.
Husk, at hvid der er en person du føler du tryk ved og kan stole på, er det (næsten) altid en god idé at tale med ham eller hende om de ting, der går dig på.
Hel og lykke. :-)

Indsendt af: LiveYaLife

Hejsa da jeg selv ikke har særlig mange venner har jeg haft svært ved at finde dem som jeg har nu og her men det jeg gjorde var at spørge ind til drenge/piger i både klasse og parallelklasse og jeg fandt en rigtig cool dreng der var ligså mærkelig som mig og vi har været bedste venner siden 2.klasse så jeg foreslår du leder i parallelklassen, klasse under dig, klasser over dig, og dem i din klasse bare spørg ind til interesser og hobby,er så skal du nok finde en eller mange for den sags skyld!