Børn hjælper børn

Længere nede kan du både indsende dit eget brev og søge efter ældre breve. God fornøjelse!

Åbne breve

Der er ingen åbne breve lige nu. Du kan læse tidligere breve og kommentarer nederst på siden.

Husregler og gode tips

Herunder kan du læse Børn hjælper børns husregler og gode tips.
Alle breve og råd bliver læst igennem, inden de postes for at sikre, at husreglerne overholdes.
Derfor er det godt at tjekke dem ud, hvis du gerne vil indsende et brev eller poste et råd eller en kommentar.

Pas godt på dig selv

For at passe godt på dig selv, skal du holde øje med ikke at skrive personlige oplysninger om dig selv eller andre. Det kan være navn, efternavn, kælenavn eller telefonnummer, adresse, links til andre sociale medier, e-mail m.m.

Det er okay at nævne f.eks. en stor by, men lav ikke præcise beskrivelser af steder du eller andre kommer, som f.eks. en park, et storcenter, en klub osv.

Børn hjælper børn er ikke et socialt forum og derfor heller ikke et sted, hvor man f.eks. laver aftaler med andre om at mødes, hverken i virkeligheden eller på andre sociale sider.

Pas godt på hinanden

Vi skal alle hjælpe hinanden med, at Børn hjælper børn er et rart og trygt sted at være. Derfor er det vigtigt, at man skriver i en god tone, respekterer hinanden, ikke skælder ud, truer osv.

Når man skriver på nettet går det tit rigtig hurtigt, og man glemmer nogle gange, at det man skriver kan lyde voldsomt for den, der læser det, selvom det måske slet ikke var sådan ment.

Så tænk over, om det du skriver måske kan såre andre, der læser det.

Læs tråden, før du giver et råd

Det er en god idé at læse andres råd, før du poster dit eget. På den måde hjælper du med, at den der har indsendt et brev føler sig taget alvorligt og får nogle råd, der passer til det, de har skrevet. Derfor er det også vigtigt, at der ikke bliver skiftet emne.

Hvis du læser andres råd igennem, er du sikker på, at du ikke skifter emne eller gentager, hvad andre har skrevet

Hav tålmodighed

Vores moderatorer har det største ansvar for, at Børn hjælper børn er et trygt og rart sted at være. Det er dem, der udvælger ugens breve og sørger for, at alle råd læses igennem, inden de postes, så husreglerne overholdes og ingen føler sig ubehageligt tilpas.

Men for dig der gerne vil give et råd betyder det, at der kan gå noget tid, før det kan læses på skærmen. Det kan også være rart at huske på, hvis du har indsendt et brev og bliver i tvivl om, hvorfor der går lang, tid inden nogen svarer.

Vi tjekker posts så hurtigt vi kan, men hav tålmodighed. Imens kan du gå på jagt i de andre breve på siden eller på Børnetelefonens brevkasse.

Vi tager alle alvorligt

Alle henvendelser på Børn hjælper børn bliver taget alvorligt, og der er ikke nogle problemer, der f.eks. er for små eller mærkelige. Hvis noget fylder hos dig, fylder det også tit hos andre.

Nogle gange kan man måske komme til at overdrive sin historie i de breve eller råd man poster, fordi man vil være sikker på, at det bliver taget alvorligt. Og derfor er det vigtigt at sige, at moderatorerne tager alle historier, breve og posts alvorligt, og at vi med vores husregler forsøger at vise, hvor vigtigt det også er for alle andre at gøre.

Nogle breve eller råd kan dog handle om nogle ting, som det er bedre at få hjælp til af BørneTelefonens andre medier. Det kan være fordi, at nogle emner og problemer bliver et for stort ansvar for andre børn at skulle hjælpe med, eller fordi der er nogle beskrivelser, der kan gøre andre utrygge eller forskrækkede.

Andre breve der har fået råd

Her kan du læse, hvad andre har fået råd om.

2

Drillet pga. hudfarve

Hej allesammen.   Jeg er en pige, som har meget lyst hår og som åbenbart også er meget lys i huden. Der er aldrig nogen, som har kommenteret på min hudfarve før, og jeg har heller aldrig tænkt på, om min hudfarve er meget lys? - Jeg har bare tænkt, at min hudfarve er ligeså...
10

Er i tvivl

Hej jeg er en pige på 11 år.   Det er en dreng i min klasse som siger grimme ting til mig og nogle gange sparker mig.   Jeg har sagt det til min lærer men er i tvivl om det vil hjælpe. Problemet er at min mor og hans mor er gode venner,og det vil jeg helst ikke...
5

Er han pervers?

Hej bb!   Der er en dreng i min klasse og han er lidt meget pervers Han gær rundt og klapper en i røven ( også når man har lukket øjne ) han kalder en for en klam kælling og kalder en for en luder!   En dag spurgte han mig hvor meget han skulle give for sex på...
3

Dreng 10 år har brug for hjælp

Hejsa alle sammen jeg har et problem efter skole.   Min klasse er fin alt er næsten fint, Men ikke i klubben. I klubben (SFO) I Klubben er der et problem med en dreng.   Hver gang jeg er i klub driller han mig. Jeg har ikke gjort ham noget hvad skal jeg gøre?
9

Er jeg mon for overbeskyddende?

hej alle!   jeg er en pige på 13 år og jeg har en bror på 14. han er meget bagud voksemæssigt og er rigtig tynd.   noglegange når jeg går ude i frikvarteret ser jeg ham blive skuppet rundt med af de andre drenge fra hans klasse (som er meget store).   ...
10

Drillet pga hårfarve

Hej alle, jeg er 14 og går i 7. klasse.   Jeg er rødhåret, og det får jeg af vide ca. 20 gange om dagen (som om jeg ikke vidste det?)   Når jeg kommer ind i klassen og folk sidder og arbejder kan folk finde på at sige "ginger in the house", selv mine bedste veninder...
5

Venner

Hej jeg er en pige på 11 år   jeg har to bedste veninder men de har fundet nogen andre og driller mig heletiden og kommer til at blive ked af det og ved ikke hvad jeg skal gøre   kan i ikke nok hjælpe har brug for det
5

mobning og krænkelser

Hejsa jeg er glad pige på 12 år, jeg går i 5. Klasse.   Sidste sommer kom min klasse til at gå sammen med 6. Klasse. Der går en dreng i min klasse, de andre drenge mobber ham, nogle af dem slår ham, skubber eller sparker for sjov, men da han er bange for at sige dem imod,...
9

Mobbet med sko.

Jeg er en dreng på 11år   Jeg har lige været i Thailand. og jeg købte et par sko. Men nu mobber mange af de eldre klasser mig. Med at de er fake   Og det er ikke fedt. Fordi jeg er glade for dem nogle af dem siger heletiden hvorfor har du købt fake sko  ...
11

Rollespil?

Hej.   Jeg er en pige på 11 og jeg vil gerne gå til rollespil jeg har sagt det til nogle fra min klase og de siger at det er nørteagtigt og de driller mig med det.   Skal jeg badre drobe det eller skal blive ved mad at gå til det pls. Hælp