Facts om seksuelle krænkelser

Her kan du og din gruppe finde BørneTelefonens tal og grafer om seksuelle krænkelser fra 2016.

I 2016 handlede 1.761 samtaler på BørneTelefonen om seksuelle krænkelser. Det svarer til 4,8% af alle samtaler, der var på BørneTelefonen i 2016.

 

Citaterne, som I her kan læse, er fra breve, børn og unge har skrevet til BørneTelefonens Brevkasse. Her kan I læse andre eksempler på, hvad børn og unge, der oplever seksuelle krænkelser, skriver til BørneTelefonen. Samtidig får I et indblik i, hvad rådgiverne på BørneTelefonen svarer børn: Brevkassen og Børn hjælper børn

 

Når børn og unge henvender sig om seksuelle krænkelser, registrerer BørneTelefonen, hvem der begår krænkelsen. Her ses top fem over hvem, der hyppigst begår krænkelsen. 
I samtaler på BørneTelefonen er det oftest far, der begår krænkelsen.
Her er fordelingen af hvem, der begår krænkelsen: Far: 18,8%, Andre voksne: 17,7%, ven 10,9%, Kæreste/ekskæreste: 10,5% og andre børn/unge: 8,3%.

Seksuelle krænkelser forgår også online. 169 af samtalerne om seksuelle krænkelser handlede om seksuelle krænkelser online.

Seksuelle krænkelser fylder mere hos pigerne end hos drengene, som kontakter BørneTelefonen. Af pigerne, som har haft en samtale på BørneTelefonen, var der 6% af samtalerne, som handlede om seksuelle krænkelser. Af drengene handlede 2% af samtalerne om seksuelle krænkelser.

Samtaler om seksuelle krænkelser fylder mest hos teenagere. Fordelingen for de forskellige aldersgrupper er sådan, at 2,3% af samtalerne for de 6-9-årige handlede om seksuelle krænkelser, 2,9% for de 10-12-årige, 4,8% for de 13-15-årige, 7,7% for de 16-17-årige og 5,5% for dem, der er 18 år eller derover.

 Under BørneTelefonens Gode råd kan I læse mere om Seksuelle krænkelser