Kære pige på 14 år,
Tak for dit modige brev. Hvor er det godt, at du har skrevet herind.
Det er meget vigtigt for mig at sige, at jeg ikke er læge og derfor ikke kan stille diagnoser og det ville desuden kræve meget, meget mere end blot at læse det du skriver her i dit brev. Men ud fra det du skriver, lyder det som om, at det kunne være noget der hedder trikotillomani, hvor man har en trang til at hive hår eller øjenvipper af.
Man ved ikke altid hvorfor man gør det, men mange gør det fordi det giver dem nydelse, ro og lettelse. Det kan også være noget man gør for at håndtere svære følelser eller andet der er svært i ens liv. Mon det er noget du kan genkende? Det er i hvert fald noget som mange andre unge kender til, så du må ikke tænke at du er hverken underlig eller unormal. Du er bestemt ikke den eneste og det er slet ikke noget at skamme sig over. Men jeg kan sagtens forstå, at du gerne vil have hjælp til at få det stoppet. Derfor er det også bare så godt, at du har skrevet herind.
Hvor er det ærgerligt, at din mor blev sur, da du fortalte hende om det. Det var ellers helt vildt sejt gjort af dig og jeg tænker, at det må have krævet meget mod? Det lyder ikke som om hun ved, hvordan hun kan støtte dig bedst muligt. Derfor var det måske nemmere at reagere ved at blive sur.
Jeg synes det lyder som en rigtig god idé, at du fortæller din lærer om det. Jeg ved godt, at det er lettere sagt end gjort, men tænk på, at du allerede nu har skrevet herind og delt det med mig. Måske gør det, det en smule lettere..? Jeg ved fra andre, at det kan være en hjælp at vise det brev de har skrevet herind for at få startet samtalen. Du har også været rigtig god til at forklare, hvordan du har det og hvad der måske ligger bag. Kunne det være en mulighed?
Jeg er sikker på, at din lærer rigtig gerne vil hjælpe dig. Måske kan I sammen tale om muligheden for at snakke med din mor eller en anden voksen. Det kan også være, at din lærer kender til nogle tilbud eller muligheder, som jeg ikke gør. Derfor er det rigtig vigtigt, at du får det delt, så du ikke går med det selv. Det her er ikke noget du skal klare alene, for det er alt for svært at stå med selv. Derfor håber jeg, at du kan finde modet til at fortælle din lærer om det.
Husk at du også altid kan ringe til os på telefon 116 111 og snakke videre med en sød rådgiver. Du kan også bruge vores chat, hvis du er tryggere ved det. Vi er her altid og vil gerne hjælpe. Du fortjener nemlig at have det godt.
Mange gode tanker til dig fra Børnetelefonen
