Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Er din mor eller far alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være svært.

Alle tæt på den syge kan blive ramt af sorg og frygt for fremtiden. Det kan gøre hverdagen svær at komme igennem. På BørneTelefonen taler vi med rigtig mange børn og unge, som kæmper med sygdom i familien. Vi vil også gerne tale med dig. Her på siden kan du blandt andet læse vores gode råd og finde breve fra andre børn.

video om sorg

Sorg er en følelse, der kan komme, når nogen vi holder af bliver meget syge eller dør. Sorgen kan føles svær og ensom. Det er derfor vigtigt at huske at tale om det.

Se videoen og hør, hvordan en samtale om sorg kan lyde på BørneTelefonen

Sorg

video sygdom i familien

Hvis en vi elsker bliver syg, kan det føles rigtig svært. Der kan komme mange tanker op, som man måske er nervøs for at sige højt.

Vi er ikke bange for at lytte til dig, og vi vil rigtig gerne hjælpe. Hør her, hvordan en samtale på BørneTelefonen kan lyde.

Sygdom i familien

Trin 1 af 11

Hvad siger andre børn om at have sygdom i familien?


Klik dig videre her, og læs deres fortællinger

Hvis nogen i din familie er syge 5 gode råd til dig

Bed om information!
Sig til dine forældre, at de skal fortælle dig om sygdommen. At du gerne vil følge med i, hvordan det går.

Bliv ved med at spørge. Hvis ikke du får nok at vide, kan du blive usikker, bekymret og misforstå hvad der sker. Hvis dine forældre ikke fortæller dig nok, så prøv at spørge én, du har tillid til udenfor familien.

Du har ikke ansvar for sygdommen eller om din familie har det godt. Det er stadigvæk dine forældre, der har ansvar for at passe på jer alle sammen – og hvis ikke de magter det, skal I alle sammen have hjælp udefra.

Fortæl dine venner om sygdommen.
Det letter at få delt sine bekymringer med andre.
Mange børn føler,

at de ikke helt kan fortælle forældrene, hvordan de har det, fordi de er bange for, at forældrene bliver endnu mere kede af det.

Derfor er det en rigtig god ide at du snakker åbent og ærligt med nogle venner om det.

Her er det helt ok at fortælle om, hvordan du savner jeres ”gamle” familieliv, og de ting I gjorde sammen dengang.

Giv dig selv lov til at leve!
Selvom der er meget alvor i din familie, så prøv alligevel at give dig selv lov til at gøre noget, du synes både er sjovt, pjattet og vildt.

Det kan være vigtigt for dig, at du giver dig selv lov til at tænke på alt muligt andet end sygdommen.

Gode pauser kan være nødvendige, for at du kan samle kræfter til at klare alt det, du skal klare.

Fortæl hvad du har brug for
Du kan det ene øjeblik være glad, rolig og så i næste øjeblik blive trist og ked af det.

Mange voksne og venner synes, det er svært at tale med andre om noget, som vil gøre dem kede af det, og derfor vil mange lade være.

Du kan hjælpe dem omkring dig ved at fortælle dem, at du ikke kan blive mere ked af det, end du allerede er. At du har brug for, at de lytter og spørger.

I skolen vil mange lærere også synes, det er svært at spørge til dig, så derfor er det også her rigtig godt, hvis du kan hjælpe din lærer ved at fortælle, hvordan du gerne vil støttes.

Find støtte – også udenfor familien.
De fleste børn vil anstrenge sig til det yderste for at hjælpe deres forældre og mindre søskende, når de kan se, der er ekstra brug for det.

Hvis jeres familie ikke kan hænge sammen uden din hjælp, så hjælper du alt for meget.

Så skal du have fat i en person udenfor familien, som du har tillid til, så I sammen kan sørge for, at I alle sammen får hjælp.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Laptop med skærmbillede af forsiden af BørneTelefonen. Et forstørrelses glas zoomer ind på teksten:

Hjælp os med at blive endnu bedre

Du er stadig helt anonym

“alene” hør andres fortællinger

Føler du dig også nogle gange alene om at leve med sygdom i familien? Du skal vide, at du aldrig vil være alene, og vi vil altid gerne hjælpe dig på BørneTelefonen.

Lyt til podcasten her, og hør blandt andet skuespiller Alex Høgh Andersen tale om, hvordan det har været for ham, da hans mor havde kræft.

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat