Brevkassen/ Skilsmisse

Skilsmissebarn træt af alt

Hej

Jeg er en pige på 16 år.

Mine forældre har været skilt siden jeg var 2 år, og der har været mange store problemer siden da.
 
I starten boede jeg lige meget hos min far og mor (1 uge hvert sted), og allerede da jeg var 8 år, blev vi indkaldt til møde hos statsforvaltning, hvor de ville have at jeg skulle bestemme hvem jeg ville være hos, og hvor lang tid jeg skulle være hos hver. Jeg var så lille at jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre, og alt forblev som det var før mødet.

Lige siden mine forældre blev skilt har jeg haft mange store problemer med min far.

Vi er meget forskellige og har forskellige meninger om mange ting. Ligesom min mor og far, der har forskellige meninger om ALT, og i starten kunne de slet ikke tale sammen, så alt gik gennem mig. De kan godt snakke sammen nu, men gør det dog aldrig. Min far er stadig meget sur på min mor, og ”ville ønske han havde fået mig med en anden end min mor”. Det var det han sagde til mig i slutningen af sidste år.

Jeg har ALDRIG villet ind til ham, og kommer ALTID op og skændes med ham, hvis jeg er sammen med ham i mere end 1 dag.(Skændtes også altid med ham da jeg var lille). Så der har ikke været en eneste weekend, hvor jeg ikke har skændtes med ham, og blevet sur/ked af det. Nu tager jeg kun derind, hvis der er nogen der presser mig virkelig meget.

Når jeg, som nu, næsten ikke er inde hos min far, skriver han sure beskeder/mails/breve, hvor han skriver som om jeg er voksen og skriver ord jeg ikke forstår.

Min mor kan ikke hjælpe mig med min far. Hvis hun prøver, bliver han mere sur og han siger selv, at det bare gør det værre.

Jeg har ikke andre der kan hjælpe mig, så står ret alene, og det har jeg stort set altid gjort.

Jeg har været til psykolog 2 gange, og det hjalp ikke.

Ud over det med min far, er der også lidt med min mor. Jeg kan meget bedre med hende, men alligevel går hun mig på nerverne. Bl.a. hvis hun er stresset med arbejde eller der er problemer med kæresten går det ud over min storesøster og jeg. Min søster tager det ikke så hårdt, men det gør jeg pga. alt det med min far. Og desuden ved hun ikke så meget om hvordan det har været de sidste par år med min far, ud over at det er blevet lidt værre, og at jeg selv er gået ind og sagt ham imod. Men ellers har jeg bare sagt til hende at alt er fint.

Føler ikke rigtig, at jeg kan snakke med hende/min søster (der bor hos min mor)/min storebror (der bor hos min far)/eller nogen andre. Jeg holder stort set alt for mig selv.

Min far mener desuden også, at min mor manipulerer mig til ikke at ville ind til ham, hvilket ikke er rigtigt. Altså jeg vil ikke ind til ham, men hun manipulerer mig ikke, og har aldrig gjort det. Men ja, jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre?

Kan ikke klare det mere, og har virkelig brug for noget hjælp. Ved bare ikke hvordan.

Håber i kan hjælpe.

Hilsen R

Kære R

Tak for dit brev. Det lyder som en svær situation for dig at have været midt i dine forældres konflikter, lige siden du var lille. Jeg kan godt forstå, du bliver træt af det - og jeg kan ikke lade være med tænke, at det ikke har været rimligt overfor dig. At du har fået lagt et alt for stort ansvar på dine skuldre, som burde have været dine forældres.

Du skriver, at du og din far er meget forskellige og at I altid skændes. At du aldrig har haft lyst til at komme hjem til ham, og at du nu kun tager derind, hvis nogen presser dig. Ville du egentlig helst være helt fri for at tage derind til ham? Hvad afholder dig fra at sige helt fra? Eller drømmer du om at det kunne være anderledes, når du kommer derind? Hvad skulle så være anderledes? Hvad skulle der mon til for at dette kunne lade sig gøre, ville du tro? 

Er svarene på nogen af disse spørgsmål noget, som du kan snakke med din far om, f.eks. om det du drømmer om kunne være anderledes, eller kan svarerne mon hjælpe dig med at finde ud af, om du måske allermest har brug for at afbryde kontakten med din far helt eller i en periode?

Det lyder som om, at din far har haft svært ved ikke at involvere dig i hans vrede imod din mor - og noget tyder på, at han ikke selv helt kan komme fri af det. At den vrede måske også kommer til at skubbe dig længere og længere væk fra ham. Er det mon rigtigt? Jeg tænker, at han lige nu er ved at miste dig, men jeg får også den tanke, at det måske er det helt modsatte, han ønsker - at han måske egentlig ønsker at være mere sammen med dig. Jeg kommer til at tænke sådan, fordi han bliver så vred over du ikke kommer ind til ham mere. Og som jeg læser det, så bliver det lidt som en ond spiral, hvor vreden ligesom har taget magten over ham.

Lige nu lyder det til, at du forsøger at undgå din far og han bebrejder dig for det.  I stedet for at "flygte" fra ham, hvordan ville det mon så være at "stoppe op" og være ærlig overfor ham. Det er rigtig svært og kræver meget mod, men hvad kunne du have brug for at få sagt til ham? Hvad ville give dig mest ro?

Jeg tror, at din far ville have gavn af at få professionel hjælp fra en psykolog til at arbejde med den vrede, som han har efter dine forældres skilsmisse. Det er dog din fars ansvar, som voksen at søge denne hjælp, hvis han har brug for det - og ikke dit. Men måske kunne du, hvis du har lyst, forslå, at I få det der kaldes familiebehandling? I familiebehandling hjælper en psykolog med de konflikter, som der er i familien imellem familiemedlemmerne. Familiebehandling kan man få igennem flere psykologer, men man kan også få det igennem kommunen, hvis kommunen mener, at man har brug for det. Måske kunne dette være en hjælp for jer? Vil det være en mulighed, som du kunne tale med din far om?

Hvis du ender med at finde ud af, du måske har brug for ikke at se ham i en periode, så tænker jeg, at du skal have ret til det. Der er desværre mange familiekonflikter, som ender med at folk ikke ser hinanden. Det er selvfølgelig rigtig trist, men jeg tænker, at du er endnu et barn (og selvom du ikke kan fritages 100 % for også at have et ansvar for, hvordan I har det sammen, når du er hos din far), så har han et stort ansvar for at du trives og har det godt, når du er hos ham. Det lyder ikke til, at du har haft det længe. Jeg håber derfor, at din far også vil indse, at det måske er nødvendigt at I får hjælp til at få det bedre sammen. Kunne det mon være en hjælp for dig, at fortælle din far, at du har skrevet hertil og har fået disse råd?

Jeg kan også godt forstå, at du føler, at det bliver ekstra skrøbeligt for dig, når du også føler, at du og din mor heller ikke er helt på bølgelængde mere.

Du skriver, at der ikke er nogen, som du kan tale med om det. Jeg kan godt forstå, at du med de konflikter, som du har med i bagagen, synes det kan være svært at tale med dine forældre. Men desværre efterlader det dig så igen med ansvaret for dig selv alene. Og det tror jeg ikke er godt for dig. Jeg vil anbefale dig, at du finder nogen, som du deler dine oplevelser med og overvejer, om du kunne tale med f.eks. din mor om, hvordan du har det og har haft det længe. På den måde bliver din mor måske også opmærksom på netop den skrøbelighed, som du har, når hun og du har konflikter med hinanden. Måske kan det føre til at hun tænker lidt mere over, at det ikke kommer til at gå ud over jer børn, når hun bliver stresset. 

Andre børn og unge har f.eks. også haft gavn af at tale med en lærer, sundhedsplejerske eller en skolepsykolog. Hvis du ikke tænker, at det er lige det for dig, så kunne det måske være en ide for dig, at komme i en børnegruppe sammen med andre - ja i dit tilfælde unge, som også har forældre, der er skilt. Man kan finde sådanne grupper flere steder, men blandt andet så har statsforvaltningerne børnegrupper. Deres børnegrupper er desværre kun op til 14 år, men det kan være at de kender til grupper for unge. Du kan kigge på statsforvaltningens hjemmeside her: www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=8747

Jeg håber, at mit svar hjælper dig lidt på vej og vist, at der er nogle muligheder for dig og din familie. Du skal vide, at du også er meget velkommen til at ringe til os, sms´e eller chatte med os, når du føler, at du ikke har nogen at tale med.

De bedste hilsner fra

BørneBrevkassen  

Ring eller skriv på 116111 eller log på chatten alle dage kl. 11-23.

Breve fra brevkassen

0

Svigt

Mine forældre har lige før jul besluttet, at de vil skilles, og det er derfor stadig nyt for mig.

Læs hele brevet
0

Forældre, nyt hus, og hjem fra USA

Hej, jeg vidste ikke hvor jeg skulle skrive dette henne, men nu prøver jeg her.

Læs hele brevet
0

Min familie gør mig sindssyg

Hej børnetelefonen. Jeg er en pige på 16 år, som efterånden ikke kan holde verden ud længere.

Læs hele brevet
0

Livet er uoverskueligt

Hej brevkasse Jeg er en pige på 16 år.

Læs hele brevet

Børn hjælper børn