Brevkassen/ Seksuelt overgreb

min fætter tager på mig!

Hej BB!
jeg har et temmelig ireterende (yearh kan ikke stave til det) problem! Min fætter er ca. et år ældre end mig og han er begyndt at tage på mig! det startede med at jeg skulle til min fars fødselsdag (mine forældre er skilt) og vi løber ud i vores MEGET store have, og lige pludselig står min fætter foran mig og rører ved mine bryster!

Og så løb han sin vej, mens jeg stod og ikke anede hvad jeg skulle gøre! Det er sket 2 gange nu og jeg har ikke fortalt det til nogen! hvad skal jeg gøre?(det skal lige siges at mig og min fætter IKKE er særligt gode venner så det hjælper ikke at snakke med ham)

k.h. Kusinen

Kære Kusine

Hvor er det godt, du skriver ind til BørneBrevkassen, for det lyder som om din fætter har trådt over dine grænser, og det er meget flot, at du selv er opmærksom på det og så god til at bemærke det.

Din fætter har været hurtigt væk igen de gange, han har gjort det, så jeg kan forstå på dit brev, at du ikke rigtig har fået sagt fra overfor det og ikke har anet, hvad du skulle gøre? Jeg kan godt forstå, du er blevet helt paf og overrasket, og så er det helt normalt, at man ikke lige får reageret i øjeblikket.

Du skriver, at du ikke har fortalt det til nogen, men jeg tænker, det er rigtig vigtigt, at du får fortalt til en voksen, du er tryg ved, og som kan hjælpe dig med at få sagt fra overfor din fætter, for det er forkert, det han gør, og jeg tænker også, at han måske selv er klar over det, siden han løber hurtigt væk lige efter han har gjort det.

Kan du komme i tanke om en voksen, du kan fortælle det til? Måske din mor, din far, et andet familiemedlem, en lærer eller måske en nabo eller god ven eller veninde til dine forældre?

Det er helt tydeligt, at din fætter går over dine grænser, og det er vigtigt, at du får en voksen til at hjælpe dig med at sætte dine grænser overfor din fætter, især når I ikke er særlig gode venner, for så er det endnu sværere for dig at tale med ham alene.

Måske er det svært at fortælle det direkte, så er det en mulighed at vise dette brev i stedet for og få den voksne til at læse det, så skal du ikke fortælle det hele, hvilket forståeligt kan være meget svært.

Jeg håber mit svar har hjulpet dig, men måske sidder du stadig tilbage med spørgsmål, eller du er måske slet ikke parat til at fortælle det til nogen, du kender endnu, så er det altid en mulighed at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller logge på BørneChatten og få vendt dine tanker helt anonymt.

Med venlig hilsen
BørneBrevkassen

Råd til dig

Det lyder til du ikke er så glad men jeg er blevet voldtaget og det er jeg lige igen det er ikke rart men prøv at holde dig væk fra ham måske vil det hjælpe dig heller lykke

Giv en kommentar eller et råd

CAPTCHA

Skriv teksten i billedet

Vi læser alle kommentarer, men det er ikke dem alle, der bliver udgivet

Voksne er velkomne til at læse brevene, men kommentarer fra voksne udgives ikke.

Har du haft sex uden at ønske det?