Brevkassen/ Vold

Kan jeg komme i plejefamilie, eller hvad skal jeg gøre?

Hej Brevkassen.
 
Jeg er 12 år, snart 13, er muslim og går i 7. Klasse.

Jeg overvejer, at snakke med mine forældre om, at komme i plejeamilie. Jeg har været igennem en masse ting, siden 5. klasse, hvor jeg blev mobbet og cuttede rigtig meget. 

Men ihvertfald.  Min mor er ikke SÅ rar. Hun tænker kun på mine brødre, rengøring og min far. Jeg føler mig tit glemt, men det rammer mig ikke mere. Men hun slår mig. Hun kan finde på at rive mig i håret, vrede min arm om, stikke mig lussinger og jeg falder ned på jorden af smerte. Når jeg sidder på jorden, sparker hun mig.

Min far er lidt 50/50. Han er sød og sjov, men nogle gange er han for meget. Han truer mig nogle gange, hvilket jeg ikke bryder mig om. Jeg sagde engang, at jeg ikke gad at være hos dem mere,og jeg VILLE og SKULLE i plejefamilie. 

Her for et par dage siden, kom jeg hjem, fra Brugsen. Jeg havde handlet ind for min mor, fordi min lillebror skulle sove. Han sover ved 20-21 tiden, og jeg var hjemme 20.10. Han skulle have noget jeg handlede ind. Min mor kom ud fra værelset, og råbte "LUK DØREN." og jeg lukkede den. Hun vred min arm om, og jeg var vred nok i forvejen. "LAD VÆR." skreg jeg. Jeg havde aldrig skreget så meget af en person før. Jeg fald ned på jorden af smerte og hun sparkede mig.

Det kan godt være, at min far er sød, men jeg kan simpelthen ikke holde ud, at blive hos min mor. Jeg overvejer, at stikke af, eller fortælle politiet, hvad de gør ved mig.

Da jeg var 10, midt i vinteren, havde jeg taget en H&M pose og pakket en masse varmt tøj, så som, jogging tøj, langærmede trøjer, tykke sokker, tykke sweatshirt og taget nogle store tykke vintersko, med ind på mit værelse. Jeg havde også selv taget nogle T-shirts på , nogle gemacher på og en pose mere, med nogle dejlige, varme tæpper og havde gemt en pung, med 450-500 kroner i. Dem havde jeg bare taget. Jeg var klar og var ved, at hoppe ud af vinduet. Jeg gjorde det ikke alligevel.
 
Idag fortryder jeg, at jeg ikke stak af.  Min ven stak af fra sine forældre, fordi de slog ham, og da han kom tilbage, var de meget sødere. Jeg overvejer, at stikke af.

Hvad kan jeg gøre?
 
Hjælp mig, inden jeg selv laver en slutning på mit liv.

Kære pige

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du har fået nok og ikke længere vil finde dig i at blive behandlet sådan af din mor. Det er et stærkt brev, du har sendt, og jeg får virkelig indtryk af, at du har en god evne til at passe på dig selv og klare situationer, der er pressede. Du har været så tæt på at stikke af hjemmefra, at du endda har haft pakket tøj og penge, og jeg kan godt fornemme, at der er nødt til at ske nogle ændringer nu hjemme hos dig.

Du er selv inde på, at det kunne være en god ide for dig at flytte et andet sted hen at bo - f.eks. i en plejefamilie. Det kan det for nogle, og for andre kan det også være en mulighed, at familien får hjælp fra kommunen, så forældrene lærer at tackle deres vrede på andre måder end at slå eller råbe. Uanset hvad så har du ret til at få hjælp, når du er udsat for at blive slået af din mor.

I Danmark er det forbudt at slå børn. Det ved din mor nok også godt, men jeg forestiller mig, at det måske er svært for hende at styre sit temperament, når hun bliver vred... Det kan hun få hjælp til at lære, og hjælpen er helt gratis. Det kan godt være, hun vil afvise hjælpen i første omgang, men jeg ved fra andre børn og unge, at det har været rart, at hele familien fik hjælp, så de kunne blive boende hjemme i stedet for at skulle flytte. Måske var det værd at prøve det i første omgang..?

Din ven prøvede at stikke af, og derefter oplevede han, at forældrene blev sødere. Jeg vil ikke anbefale dig at stikke af hjemmefra. Jeg forstår godt, at det kan føles som den eneste mulighed, og at det kan være en måde at "råbe dem op" på, så de forstår, at de er nødt til at ændre på nogle ting. Men som sagt kan man også få den hjælp uden at skulle gøre noget, der er så drastisk (og så farligt) som at løbe hjemmefra.

Helt konkret kan du gøre det, at du fortæller det samme, som du har fortalt her i brevkassen, til en voksen du kender. Nogle gange er det rart at snakke med en lærer, nogle gange en venindes mor, det kan også være en træner, en klubmedarbejder eller en nabo. Alle voksne har pligt til at hjælpe børn og unge, der fortæller dem, at de f.eks. bliver slået hjemme eller har det svært af andre årsager. Den voksne kan så kontakte kommunen for dig og sørge for, at de får at vide, hvordan det er hjemme hos dig. Derefter skal kommunen finde den bedste hjælp til dig og din familie, og det gør de blandt andet ved at snakke med dig om, hvordan du gerne vil have, at tingene skal være.

Når man skal i kontakt med kommunen, kan det være rart at have en voksen med, som ved noget om regler og om børns rettigheder. Her i Børns Vilkår har vi ansat nogle bisiddere, som tager med børn og unge til møder i kommunen og hjælper dem med at få fortalt det, de gerne vil fortælle - og som sørger for, at de får den hjælp, de har ret til. Vi vil også gerne hjælpe dig.

Du kan måske starte med at læse lidt om, hvad en bisidder kan hjælpe dig med her >> Hvis du så tænker, at det vil du måske gerne have, eller det vil du gerne høre lidt mere om, så kan du ringe eller sms'e til BørneTelefonen på 116 111 eller logge på chatten og fortælle en rådgiver, hvad der foregår hjemme hos dig. Du er helt anonym, og det er op til dig, om du så beslutter dig for at få en bisidder, eller om du hellere vil gå en anden vej. Men det kan måske være rart at vende det hele med en rådgiver, som kan lytte til dig og hjælpe dig med at finde nogle muligheder.

Jeg kender også en anden anonym rådgivning, som hedder www.etniskung.dk. De kunne måske også være gode at få en snak med, før du beslutter dig for, hvad du vil gå videre med. På etnisk ung er rådgiverne vant til at snakke med børn og unge med anden etnisk baggrund, og de kender til de dilemma'er, man man stå i, når man f.eks. har en anden religion eller kultur.

Jeg får som sagt indtryk af, at du er både handlekraftig og har mod, så jeg håber, du også har mod på at gå videre med det og få den hjælp, du har fortjent. Om det så bliver plejefamilie eller en bedre stemning hjemme hos jer, som du godt kan holde ud - det vil vise sig, og det vigtigste er, at du bliver hørt og respekteret, og at der bliver taget hensyn til dig. Det vil en bisidder kunne hjælpe med.

De bedste tanker og ønsker fra BørneBrevkassen

Ring eller skriv på 116111 eller log på chatten alle dage kl. 11-23.

Breve fra brevkassen

0

Kæreste vold ;-(

Hej bb jeg er en pige på 13 år jeg har har en kæreste vi har været sammen i lidt over 1 år.

Læs hele brevet
0

min mor slår mig

Kære børnetelefonen. Jeg er en pige på 13 Jeg har virkelig brug for jeres hjælp Jeg bliver slået næsten hver dag. Min mor slår mig.

Læs hele brevet
0

Bange for om veninde bliver slået

Hej børnetelefon jeg er en pige på 13 og har en veninde på samme alder

Læs hele brevet
0

Hjælp

Hej jeg er en pige på 12 år for 2 uger siden fik jeg svaret for min matematik prøve det gik ikke godt min mor så svaret og begyndte at slå mig

Læs hele brevet