Brevkassen/ Krop og udvikling

Er det normalt?

Hej jeg er 13 år og er ny i det med det røde.

Min første mens var i slutningen af november og den næste i slutningen af december men min 3. Er ikke kommet endu???

Min anden menstruation kom 29 dage efter den første men der er gået 15 dage nu og den et Stadig ikke kommet.

Kære 13-årige pige,

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at man måske kan blive lidt i tvivl, om hvad der er normalt og hvad der ikke er, når man lige er begyndt at menstruere.  

Ud fra det, som du har beskrevet i dit brev, så ser jeg dog ingen grund til bekymring. Det er nemlig sådan, at ens menstruation godt kan være meget ureglmæssig i tiden efter den første menstruation, og faktisk kan der gå op til flere år før den bliver helt reglmæssig. De fleste kvinder ender med en cyklus på 28-32 dage, men for nogle er det lidt flere eller lidt færre dage. Selv voksne kvinder kan også opleve at have ureglmæssige menstruationer, da den f.eks. godt kan blive påvirket af fysisk og psykisk stress. Du kan læse mere om menstruation på Sexlinien: http://www.sexlinien.dk/emneside-piger/kvinders-kroppe/menstruation.aspx

Jeg håber, at mit svar gav lidt ro, og hvis ikke så er du velkommen til at ringe ind til Børnetelefonen på 116 111.

Kærlig hilsen

Børnetelefonen

 

Badning efter idræt?