Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Voldelig mor

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære N 

I Danmark er det forbudt at slå børn. Alligevel sker det sommetider i nogle familier, og de familier har brug for hjælp, hvis volden skal stoppes. Det er godt, at du fortæller om, hvad der sker i jeres familie, for så er der en chance for, at volden kan stoppe.

Det må være rigtig svært for dig at se på, at din lillesøster bliver slået, og det er godt, at du prøver at hjælpe hende, selv om du også selv kommer i klemme. Det er fint, at du nu som den ældste fortæller om det og beder om hjælp.

Når der er vold i en familie, er det Socialforvaltningen i kommunen, der skal hjælpe børn og voksne. Når man som du er 13 år, er det bedst at få hjælp fra en voksen, man har tillid til, og som kan hjælpe med at kontakte Socialforvaltningen.

Måske har du en god lærer, du har tillid til, og som du kan betro dig til? Eller måske kender du en anden voksen, der kan hjælpe dig f.eks. en fra din familie?

En anden mulighed er, at du får hjælp fra en bisidder i Børns Vilkår. En bisidder er en socialrådgiver, der kan oplyse dig om dine rettigheder og støtte og hjælpe dig med at kontakte Socialforvaltningen og hjælpe dig, hvis der skal være møder.

Hvis du gerne vil have hjælp fra en bisidder, vil jeg foreslå, at du ringer til BørneTelefonen på 116 111 og fortæller om din situation. Du kan fortælle rådgiveren dit brevs id. nummer, så ved rådgiveren, hvad det handler om.

Mange gode tanker fra BørneTelefonen

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

Anonym rådgivning i din kommune

Alle kommuner tilbyder åben, anonym rådgivning for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat