Kære pige på 12 år
Jeg kan godt forstå, at du er bange for at blive udelukket fra at være sammen med dine venner og de interesser, du har gennem din telefon.
Og det lyder som en rigtig ubehagelig oplevelse, du har haft med din mor.
Nu ved jeg ikke, hvor gammel din mor er, men da hun var på din alder, fandtes der højst sandsynlig ikke mobiltelefoner. Det kan derfor være svært for hende at forstå, hvor meget din telefon betyder for dig.
Samtidig har hun nok også svært ved at takle, at du bliver ældre og er ved at blive mere og mere selvstændig med dit eget liv og dine egne interesser.
Der er faktisk rigtig mange forældre, der har det svært, når deres børn bliver de der 12 år. Der sker så meget, når man er 12 år, som ens forældre ikke forstår.
For din mor er du stadig hendes lille pige, og hun er sikkert vant til, at hendes lille pige gør det, der forventes.
Men pludselig siger du nej og gør noget andet.
Måske synes hun, at du modarbejder hende, selvom det slet ikke er sådan, du mener det.
Når hun føler, at du modarbejder, så bliver hun frustreret, og så får hun den idé, at det må være på grund af din telefon.
Men det handler jo om, at du er blevet ældre og har brug for privatliv og tid til dig selv.
Giver det mening?
Jeg synes, at du skal prøve at tale med hende om det – på et tidspunkt, hvor I ikke er uvenner.
Jeg vil også foreslå, at I får lavet nogle aftaler om, hvilke pligter du skal lave derhjemme, og hvornår du senest skal gå i gang med dem.
Så ved du nemlig på forhånd, hvad du skal lave og hvornår, og så ved du også, hvornår du kan holde fri.
Hvad siger du til den idé?
Jeg tror, at det vil kunne spare jer for nogle skænderier med sådan en plan.
Jeg synes også, at du skal spørge din mor, hvad hun synes, at du skal lave, når du ikke må bruge din telefon.
Måske vil hun gerne have, at du er mere social derhjemme. Måske synes hun, at du skal bruge mere tid på lektier. Måske vil hun gerne have, at du skal læse noget mere… eller noget helt andet.
Spørg hende, så I kan få talt om dit liv og dine behov, og så I kan lave nogle aftaler, der fungerer bedre for dig.
Jeg tænker ikke, at din mor som sådan er en voldelig mor, hvis det “bare” var den ene gang – men hun kommer helt sikkert til at overreagere, når hun bliver frustreret.
Hun kan med andre ord ikke styre sine følelser, når hun bliver vred. Og det skal ikke gå ud over dig.
Det skal hverken gøre fysisk ondt eller føles som et overgreb.
Det synes jeg, at du skal prøve at tale med hende om, selvom det kan være rigtig svært.
Du kunne måske sige til hende, at du bliver utryg og bange, når hun bliver så vred.
Det ønsker hun sikkert ikke, at du bliver.
Højst sandsynlig vil hun bare gerne have, at du ikke siger hende imod eller ignorerer hende, når hun beder dig om noget.
Men det skal hun jo tale med dig om i stedet for at blive så sur.
Jeg synes også, at du skal fortælle hende, at der kom et mærke på din arm, da hun tog fat i dig, rev i dig og skubbede dig.
Det ville være rigtig godt, hvis hun fik sagt undskyld for det, så du kan føle dig tryg igen.
Hvis du har brug for at tale med nogen om noget i dit liv, eller hvis hun er voldelig igen, så vil jeg gerne anbefale dig at ringe til BørneTelefonen på 116111, så vi kan hjælpe dig med, hvad du så kan gøre.
Du kan også betro dig til en anden voksen i dit liv. Fx din klasselærer eller en anden voksen på skolen.
Alle voksne, der arbejder med børn, har pligt til at hjælpe, hvis der er brug for det.
Jeg håber, at du får en rigtig god snak med din mor.
Mange kærlige hilsener
BørneTelefonen
