Kære pige på 14 år
Der er rigtig mange af de børn og unge, hvis forældre der ikke bor sammen, som synes det er rigtig svært, fordi de gerne vil være begge steder på en gang og fordi de ikke har lyst til at gøre nogen kede af det. I din situation tænker jeg dog, at det er måske er lidt anderledes, når din far slår dig og drikker..?
Du skriver i starten af dit brev, at du ikke er sikker på, om du tør forlade din far. Jeg er lidt i tvivl om, det er fordi du er bange for, at han så drikker sig selv ihjel, som du skriver senere i brevet, eller om der også er noget andet, du er bange for vil ske..??
Jeg kan godt forstå, at du er bekymret for din far, også selv om han slår dig, for som du så fint skriver, så elsker du ham jo. Men samtidig tænker jeg, at det er vigtigt, at der bliver passet godt på dig. Jeg tænker også at det på ingen måder er godt for dig at være sammen med din far, hvis han slår og drikker, så han ikke kan tage sig godt af dig!
Jeg ved, at mange af de børn hvis forældre drikker, både er bekymret for forældrene, men også har et ønske om at hjælpe dem. Er det måske sådan, du har det med din far.
Selv om det er rigtig svært bare at gøre ingenting, så tror jeg, det er vigtigt, du ved, at det at din far drikker, det er hans problem. Jeg ved godt, at hans problem påvirker dig, men jeg tror ikke, at du på nogen måde kan løse det for ham... Jeg tror, din far er nødt til selv at kunne se, at det er et problem, førend der kan ændres på det. Og selv om du selvfølgelig elsker din far, er det hverken dit problem eller din skyld, at han drikker.
Jeg gætter på, du allerede har snakket med nogen om, hvordan du har det med din far, siden at I nu skal i retten?? Og i hvert fald så tror jeg, det er vigtigt at du ikke går alene med dine bekymringer, men finder nogle, som du kan tale med om det og som kan støtte dig...
Der er også andre hjemmesider, hvor du måske kan få hjælp. Se her: https://bornetelefonen.dk/henvisning?kid=3855&=Vis+steder
Du beder i dit brev om et råd og det vil jeg selvfølgelig gerne give dig... Mit råd til dig er, at du først og fremmest tænker på, at du har brug for at kunne vokse op i et hjem uden vold og alkohol. Jeg tror derfor, det vil være det bedste for dig, hvis du kunne finde mod og styrke til at tage den svære beslutning: at flytte fra din far. Jeg forstår godt, hvis du synes, det er svært at skulle fortælle retten og andre om de tanker, du gør dig, men jeg tror, det vil være det bedste for dig, hvis du kunne gøre det...
Jeg ved ikke, om myndighederne (kommunen) ved, hvordan det er at være barn hjemme hos din far, men jeg tror, det er vigtigt, at de får det at vide... Det er nemlig kun kommunen, der kan lave en egentlig undersøgelse af om forholdene i familien er trygge og gode - det kan de ikke på helt samme måde i forbindelse med en retssag. Derfor vil jeg faktisk opfordre dig til at få snakket med nogen om ikke det ville være en god ide, at kontakte din sagsbehandler på kommunen.
Det kunne enten være din mor, en god veninde, din venindes mor, en moster hvis du har sådan en eller måske en af dine bedsteforældre..? Selv om det kan være svært at fortælle om, kan det være rigtig godt at gøre det alligevel, nogle gange kan man opleve at blive helt lettet og gladere bagefter.
Muligvis kunne du have gavn af at få en bisidder fra Børns Vilkår, som er en voksen, der kan støtte dig i at få fortalt myndighederne, hvilke tanker du gør dig om alt det her... Se her: http://www.børnetelefonen.dk/bisidder
De bedste hilsner, BørneTelefonen
