Vold

Hej mit navn er B, jeg er 15 år.

Jeg er både blevet udsat for fysisk og psykisk vold af min mor, og kan snart ikke klare mere. da jeg var lille og min mor og far stadig boede sammen var min mor også meget voldelig, vis man kan sige det sådan. Hun kunne blive så sur at hun råbte mig lige ind i hovedet spyttede på mig.

Har også som 4 årig oplevet at jeg have brugt hendes læbestift. Hun blev så sur at hun tværede den ud i ansigtet på mig og skældte mig mega meget ud. Hun havde også flere gange, taget fat i mig og sådan løftet mig op og banket mig ind i væggen. Og så råbt af mig, og bag efter (vi havde sådan en gang fra stuen/køkkenet der gik hen til en dør hvor der er en trappe ned til entreen) skubbet mig der ud så jeg var ved at falde ud over trappen og så smækket døren efter sig. Jeg har virkelig oplevet meget den gang.

Men det meste har jeg lukket ude. Nu bor vi i en lejlighed fordi min mor og far er skilt. Og det har de været i 6 år. Min mor har inden for de sidste år også været meget voldelig. Hun har skubbet mig, rusket i mig, hun har også taget fat i mig og kastet mig ind i min seng. Jeg glemmer heller ikke en dag hvor hun hev mig ind under vores bruser tændte for det kolde vand og bare gjorde sådan så jeg ikke kunne få luft. Altså kvalte mig med vand og hun har også vasket min mund med sæbe. Jeg har også oplevet at hun sætter en pude op for mit ansigt og slår på den med knyt næver og også gjort så jeg ikke kunne få luft. Hun har tyret ting efter mig, revet mig i håret. Hun har også truet mig og sagt, ”jeg kan ikke love for hvad jeg gør ved dig”, ”Jeg dræber dig” hun har virkelig truet mig med mere end det her. Hun har også sagt alt muligt med at jeg intet var værd, jeg er en ludder og alt muligt shit, Jeg virkelig ikke orker at skrive.

Hun har også svinet min far til og det bryder jeg mig virkelig ikke om. Jeg har det også som hun kun vil skændes. Jeg har prøvet flere gange hvor jeg kommer hjem efter at have været sammen med en veninde. Og så prøver hun nærmest at starte et skænderi og jeg prøver at tage det pænt. Så forbyder hun mig at se min veninde igen. Fordi hun påvirker mig og er en lille so og alle mulige grimme ord. Hver gang hun har gjort sådan noget, går der noget tid. Så kommer hun ind og siger hun ikke mener det og hun er ked af det.

Og når noget ikke lige går efter hendes hoved bliver hun også sur. Hun manipulerer med en. Jeg kan sige noget og så et måned senere ændre hun det. Der er også nogle gange jeg må give hende ret i ting. Som jeg overhovedet ikke er enige i, for ellers bliver hun bare ved og bliver stik tosset. Og når man så har givet hende ret så bruger hun det mod en i en anden samtale. Altså har det hun gjort når hun har talt om min far.

Jeg er gået så psykisk ned at jeg har gjort skade på mig selv, (skåret, taget pernodiller fordi jeg har/havde det så dårligt til hverdag. Kunne finde på at tage 2-3 pernodiller på en dag) Jeg føler sjælendt at jeg er god nok, jeg føler alt er min skyld og jeg kan virkelig hurtig blive sur, jeg kunne finde på at tage kvælertag på en. Slå en lige i hovedet. Jeg gik nærmest i black out og kunne ikke huske hvad jeg havde gjort. Det er noget af det værste jeg ved.

Der er sikkert en masse ting jeg kunne sige mere om. Men orker virkelig ikke. Det får mig i så dårligt humør!! ;( jeg ved heller ikke hvor mine grænser er og jeg kan ikke sige fra!! ;( Men jeg har søgt hjælp og i morgen skal jeg til samtale med min mor, AKT-lære, skole psykolog og min klasse lære. Hvor jeg vil fortælle det her og sige jeg gerne vil flytte hjem til min far eller hos min veninde. For kan ikke klare mere. Jeg tænker på hvad der er bedst for mig selv.

Og jeg vil ikke snakke med min mor om det alene så derfor siger jeg det i morgen. Og hvis man kan og det er muligt. Så flytter jeg samme dag!!
Kærlig hilsen mig. Håber i kan hjælpe.