Brev

Vold

Hjælp jeg bliver rigtig hurtigt sur og slår mine venner. Er bange for at miste dem. 😥

Dreng, 8 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 8 år,

Jeg kan godt forstå, at du bliver bange for at miste dine venner, når du har det sådan.

Det må ikke være særlig rart, hurtigt at blive sur og komme til at slå sine venner. Man må selvfølgelig ikke slå, men det kan jeg læse at du godt ved. Desværre kan man komme til det når man bliver rigtig sur. Man kan have en følelse af ikke at have styr på, hvad man gør, når man er sur. Det kan være svært at have kontrol over sig selv og derfor kan man komme til at slå.

Faktisk kan man øve sig i ikke at slå. Man kan eksempelvis finde på noget andet, man kan gøre, hvis man får lyst til at slå. Når man mærke at man er ved at blive sur, kan man:

  • gå udenfor og råbe højt
  • gå væk fra de andre, så du kan få ro på og nå at tænke dig om
  • gøre noget fysisk, måske hoppe på stedet.
  • trække vejret dybt ind og ud, mens du stille tæller til 5
  • gå hen til en voksen, og få en snak om det

Det er vigtigt, at man lige får givet kroppen og tankerne en pause, så man reagerer på en bedre måde.

Det er rigtig flot af dig, at skrive her. Og jeg tænker også at det vil være godt for dig, at tale med dine forældre om det. De kan måske hjælpe dig, men at finde på en bedre måde at reagere, når du bliver sur.
Det kan godt kræve meget øvelse, at lærer ikke at slå og blive hurtigt sur, men jeg ved at man godt kan lære det. Det er bare vigtigt, at man har også nogle voksne til at hjælpe.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

Anonym rådgivning i din kommune

Alle kommuner tilbyder åben, anonym rådgivning for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat