Kære modige og stærke pige,
Mange tak for dit brev. Hold da op, hvor du skriver godt og præcist, om noget meget svært. Hvis ikke du havde skrevet, at du var 12 år, ville jeg aldrig have troet, du var så ung. Det gælder både i forhold til din evne til at formulere dig, og i forhold til den måde du reagerer på den farlige vold og de urimelige forhold, du bliver udsat for hjemme hos dine forældre. Jeg vil derfor svare dig lidt mere uddybende, end jeg ellers ville have svaret en på din alder. Jeg tror, du vil kunne forstå mere end mange af dine jævnaldrende. Det håber jeg, er ok for dig?
Det er samtidig et langt og alvorligt svar, jeg giver, men det er også et alvorligt brev, du har skrevet. Måske får du brug for at holde pauser, mens du læser? Hvis vi havde talt sammen, havde der måske også været tidspunkter, hvor vi begge havde været stille? Fordi vi tænkte, og fordi det var svære ting, vi talte om. Jeg har sat hjælpeoverskrifter ind, som måske gør det lidt mere overskueligt.
Mit svar til dig:
Det er tydeligt, at du både er intelligent og har mod og styrke. Men det ændrer ikke på, at det, du oplever med din far og mor, slet ikke er i orden. Det er både farligt og ulovligt, og din bedste veninde har fuldstændig ret: Det skal der tages hånd om, og du skal slet ikke stå alene med det. Hvis ikke din mor kan/vil hjælpe, så må nogle andre voksne træde til. Voksne der vil lytte og gøre noget.
Kan din mor mon tage ansvaret?
Det kan være, at din mor er bange for din far, men mere bange for et liv uden ham? Mange kvinder med voldelige mænd har netop de følelser, og det er også derfor, de kan finde på at forsvare voldelige mænd. Men hun svigter dig, din søster og sig selv ved ikke at handle.
Selvom hun måske har ondt af ham og holder af ham, betyder det ikke, hun skal finde sig i alt, hvad han gør, og hun skal under ingen omstændigheder acceptere, at han er voldelig mod dig – eller hende. Det er både farligt og ulovligt. Hun kan få hjælp til at beskytte jer og sig selv, og finde en løsning. Mon hun er interesseret?
Hvordan tror du, din mor ville reagere, hvis du viste hende dit brev og mit svar? Ville hun mon blive vred, bange, ked af det, eller forsvare din far? Ville hun fortælle din far det, så du kom i større fare, end du allerede er? Eller ville hun mon kunne forstå, hvor alvorligt det er, finde mod, tage ansvar, blive stolt af dig (hvilket du virkelig fortjener), finde styrke og selv begynde at søge hjælp til jer?
Har din mor andre voksne, der kan støtte hende i at søge den hjælp, I har brug for og ret til? Hvis du tror, hun har mod og styrke til det, så kan du måske foreslå hende at kontakte ForældreTelefonen (tlf. 3555 5557, mandag – fredag kl. 11 – 23). Her kan hun ringe anonymt og gratis til en forældrerådgiver, og få råd om hvordan hun bedst kan beskytte jer, og hvor hun kan få hjælp.
Din mor vil også kunne få hjælp på LOKK Hotlinetelefonen (tlf. 7020 3082, åben døgnet rundt). Hos LOKK er de eksperter i at rådgive kvinder, der lever i voldelige forhold, og kan vejlede og støtte dem i at passe på sig selv og deres børn. De kan også hjælpe, hvis det bliver nødvendigt akut at beskytte jer mod din fars vold. Rådgivningen er anonym og gratis. Begge steder kan de rådgive din mor om, hvor og hvordan hun får den bedste hjælp, uanset hvor i landet I bor. Men det kræver, at hun ser, at I har brug for hjælp og har modet til at søge støtte.
Hvis din mor ikke kan/vil hjælpe?
Hvis du tror, din mor er så indfanget i samliv med din far, at hun ikke kan/vil tage ansvaret for at passe på dig og din søster, så må vi finde nogle andre voksne, der kan. For lige nu er der slet ikke tvivl om, at både din far og mor helt har glemt, at det er deres vigtigste ansvar at passe på dig og din søster. Din fars adfærd er meget farlig og skader jer alle. Din mor svigter sit ansvar, når hun ikke reagerer på det, hun oplever. At man er i familie, giver ikke ret til at være voldelig, true og ydmyge hinanden. Tværtimod så har forældre ansvaret for at beskytte deres børn mod alle former for vold, trusler og ydmygelse.
Jeg kan virkelig godt forstå, det gør ondt, at din mor forsvarer din far, når du prøver at få hende til at forstå, hvor fuldstændig forkert hans adfærd er. Jeg kan også sagtens forstå, at du ikke kan føle noget for din far. Han behandler dig på en så grov, farlig og voldelig måde, at jeg let ville kunne forstå, hvis du også nogen gange følte vrede eller had? Det er en sund måde at reagere, når man bliver udsat for gentagende vold.
Det kan være hårdt at skulle erkende dét om sine forældre, men det er vigtigt at gøre det. Nogen børn tror nemlig, at forældrenes problemer er deres skyld, eller at det er deres ansvar at redde forældrene. Men det er aldrig børnenes skyld eller ansvar, hvad de voksne gør. Det lyder heldigvis ikke, som om du føler hverken skyld eller ansvar? Det er godt, for det er fuldstændig ligegyldigt, om du havde et stort temperament og sagde fra, eller om du var en usynlig og lille mus. Deres adfærd er deres ansvar. Hold altid fast i det!
Hvad med din søster? Hvordan ser hun på det hele? Du skriver, at hun vil miste sin far, hvis jeres far blev anholdt. Men selvom jeres far måske ikke er så grov ved hende, som han er ved dig, så der det ikke godt for hende at være vidne til, hvor voldeligt og farligt han behandler dig. Ligesom du ikke kan holde ud at se din far være voldelig mod din mor. Hun har måske ikke modet til at sige noget? Hun ser jo, hvad der sker, når du forsvarer din mor? Kan hun mon være med til at finde voksne, der kan hjælpe?
Hvor kan du få voksenhjælp?
Mon der er andre end din bedste veninde, der kender til de ulovlige og voldelige forhold hjemme hos jer? Er der nogen voksne, du allerede kender, som du har tillid til, og som du tror kan og vil hjælpe dig? Måske din bedste venindes forældre? Måske en voksen på skolen? En voksen fra fritidsklubben? Din læge? Skolens sundhedsplejerske? Andre?
Du kan evt. bruge dit brev og svaret som hjælp til at indlede samtalen. Vær opmærksom på, at hvis du fortæller det til en voksen som kender dig, så har de pligt til at fortælle til kommunen eller politiet, at du bliver udsat for vold. Det står der i loven de skal. Det er fordi, det er så vigtigt, at der er voksne, der passer på børn og beskytter dem, hvis forældrene ikke kan/gør.
Hvis du har brug for at vide mere, eller at tale mere om det, inden du er parat til, at nogen voksne griber ind og hjælper dig, så kan du altid ringe eller chatte anonymt med en rådgiver på BørneTelefonen på tlf. 116111. Når du er anonym, er det dig, der bestemmer, hvornår andre voksne kan handle. Husk det er DIG, der bestemmer hvor længe du vil være anonym.
Du kan også ringe til Børns Vilkår (tlf. 3555 5559) og bede om, at tale anonymt med en bisidder. En bisidder er en voksen, der f.eks. kan fortælle dig, hvilke muligheder du har for at stoppe din fars vold, hvordan du gør, og hvad der vil ske, hvis din far bliver anholdt. Hvis du og bisidderen så finder ud af, at du gerne vil have deres hjælp, så vil du få din personlige bisidder, som følger og støtter dig. Der er mange børn og unge, der har haft stor glæde af at have en bisidder, der hjalp med at tale deres sag overfor omverdenen. For desværre er du ikke den eneste, der oplever farlig vold fra forældre.
Hvis du ringer anonymt, vil de kunne fortælle, hvordan de kan hjælpe. Så kan du tænke over det og beslutte, hvad du vil, og så ringe tilbage. Du kan evt. notere id-nummer på dit brev og give det til bisidderen, når du ringer? Så behøver du ikke starte helt forfra, men kan bede bisidderen læse det, og du vil stadig være anonym. Syntes du, det lyder som en god måde for dig?
Det er rigtig, rigtig godt at du søger voksenhjælp
Din bedste veninde har fuldstændig ret: Der skal tages hånd om det her. Du har allerede taget de første vigtige skridt til at stoppe din fars vold: Du har fortalt det til din bedste veninde, og du har skrevet til os. Det er rigtig modigt, og jeg tror, det må have været meget svært?
Når din far er voldelig mod dig og din mor (hvad med din søster?), så er det både farligt og ulovligt. Du har ret i, at det vil få konsekvenser for din far, når hans ulovlige og voldelige adfærd bliver kendt af andre voksne. Præcis hvilke ved jeg ikke, men det vil bisidderne kunne fortælle dig mere om.
Jeg kan godt forstå, du er bange og mistede modet, dengang du stod uden for politistationen. Bange for hvad det vil betyde for dig, din søster og jeres familie, hvis din far bliver anholdt. Men som det er nu, så er din far i gang med at ødelægge dit liv. Alle jeres liv. Dine svære tanker og følelser, lyst til at flygte eller tanker om selvmord, er bare nogle af konsekvenserne af din fars vold.
Den vold han udsætter dig for, når han f.eks. sætter sig på dig eller kaster ting efter dig, er altså meget farligere, end hvis han blev anholdt, og nogen uvidende mennesker måske kikkede efter dig og din søster et stykke tid. Det er meget vigtigt, at han bliver stoppet.
Måske kan din bedste veninde hjælpe dig med at holde fast i, at der bliver taget hånd om det? Hvis du bliver bange eller kommer i tvivl, om det nu alligevel er rigtigt at kontakte nogen for at få hjælp, så prøv at forestille dig, at det i stedet var din bedste veninde, der blev udsat for det, du bliver udsat for. Hvad ville du synes, hun skulle gøre?
Har mit svar mon hjulpet dig lidt på vej?
Jeg håber, du har det ok med mine klare svar til dig? Måske har du brug for lige at lægge brev og svar lidt væk, og så læse det igen senere? Måske flere gange? Måske sammen med din bedste veninde eller en anden, du stoler på?
Det er bestemt ikke uden grund, jeg kalder dig stærk og modig. For der skal styrke og mod til at skrive det brev, som du har skrevet. Der skal også styrke og mod til at læse det svar, jeg har skrevet.
Jeg håber meget, du finder modet til at kontakte enten vores bisiddere eller andre voksne, der kan hjælpe. Mere end jeg kan i et brev. Vi vil virkelig gerne hjælpe dig, og du kan altid ringe eller skrive til os på BørneTelefonen. Det er vigtigt, du ikke står alene med alt det svære.
De allervarmeste tanker og de største håb til modige dig fra BørneTelefonen