Brev

Veninde har fået bank af sin mor.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Mange tak for dit brev. Det virker som om, du er en rigtig god veninde, der prøver at hjælpe. Men jeg er nok nødt til at sige til dig, at det ikke er noget, du som veninde kan klare alene…

Jeg ved ikke, om det er muligt for dig at tale med en voksen om det? Jeres lærer? Eller måske din mor? Det er nemlig et stort ansvar at hjælpe din veninde. Mon du kunne få hende til selv, eller sammen med dig, at tale med fx jeres lærer?

Er hun mon alene med sin mor? Måske er der en fra hendes familie, som hun kan tale med? Så kunne de måske sammen tale med hendes mor? Du ved jo nok godt, at det er ulovligt at slå børn i Danmark, og måske er der nogle voksne, som kunne hjælpe med at fortælle din venindes mor det?

Det må også være svært for dig at gå med din viden alene… Så jeg tænker, det ville være godt, hvis du kunne finde en voksen, som du kunne betro dig til? Og måske på den måde sørge for, at din veninde og hendes mor får noget hjælp? Mange frygter, at de kommer på børnehjem, hvis fx kommunen får at vide, at der er vold i hjemmet, men ofte vil der ske det, at kommunen i stedet vil forsøge at hjælpe familien på en anden måde, så barnet kan blive boende hjemme, men uden vold.

Jeg håber virkelig, at du kan bruge mit svar… Hvis du har flere spørgsmål eller bare gerne vil høre nogle andres tanker, så er du altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111 eller skrive på BørneChatten. Begge steder sidder der voksne klar til at give råd og vejledning.

Held og lykke fra BørneBrevkassen

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din SIDE

Rådgivning og anden hjælp i kommunen
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat