Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

udnyttelse

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 11 år

Tak for dit brev. Jeg er rigtig glad for, at du har skrevet ind til os, for det din mor gør ved dig er meget forkert, også lige meget hvad der er grunden til, at hun gør det! Hvor er det flot og modigt, at du har skrevet til BørneBrevkassen.

Det er forbudt at slå børn, også selv om det er din mor, og selv om det er fordi, du ikke vil hjælpe hende. Du nævner kun dig selv og din mor i dit brev, men jeg tænker om din far også bor sammen med jer? Hvis han gør, ved han så godt, at din mor slår dig, og hvad gør han ved det?

Jeg ved, at der er mange af dem, hvis forældre slår dem, der er bange for at fortælle det til andre, både fordi de synes det svært, men også fordi de nogle gange er flove over det - og nogle gange faktisk tror, at det er deres egen skyld, at de bliver slået. Men jeg ved også, at det kan være rigtig godt at snakke med nogen om, så man ikke står med det helt selv. Er der nogen, som du stoler på, og som du synes er rigtig gode at snakke med..? Det kan for eksempel være din mormor eller farmor, en lærer fra skolen eller måske en nabo. Hvis du synes, det er svært at snakke om, kan det måske være en hjælp at skrive det ned i et brev, på den måde har du tid til at tænke over hvad der skal stå, eller du kan bruge det brev, du har skrevet ind til os måske...

Hvis du ikke lige kan komme i tanke om, hvem du kan snakke med om det, kan du også ringe ind til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med de søde rådgivere derinde. Rådgiveren kan stille dig lidt flere spørgsmål, end jeg kan her i BørneBrevkassen, så måske er det en bedre måde at finde frem til den rigtige hjælp for dig...

De bedste hilsner
BørneBrevkassen

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

Anonym rådgivning i din kommune

Alle kommuner tilbyder åben, anonym rådgivning for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat