Kære pige på 12 år Mange tak for dit brev, hvor du fortæller om din svære situation med din far. Jeg kan rigtig godt forstå, at du synes, at det er mærkeligt, at din far bare sådan rejser væk. Det ville de fleste andre bestemt også synes. Det er vigtigt at forstå, at når en voksen rejser væk, så er det for det meste fordi, han eller hun ikke kan takle deres liv, som det er. De har måske nogle problemer, de har brug for ro til at få styr på. Det ærgelige er bare, at de nogle gange forlader deres børn og familie, så de står tilbage og føler, at det er deres skyld. Det håber jeg virkelig ikke, at DU føler. For det er IKKE din skyld. Det er den voksne selv, der bærer ansvaret. Aldrig børnene. At få at vide, hvad der foregår Jeg er glad for at høre, at du besøger din far, selvom dit sidste besøg blev rigtig ubehageligt for dig. Ved du mon, hvorfor den mand slog ham? Nu hvor du fortæller, at du skal til psykolog, kan jeg forestille mig, at du føler dig meget påvirket af dét, du har oplevet og set. Og det er sandelig ikke så mærkeligt, for det var bestemt en meget voldsom situation. Jeg synes derfor, at det er vigtigt, at du får at vide, hvad den konflikt handler om. Man kommer så let til at gøre utrygheden og frygten for ”det ukendte” meget større, når man ikke med sikkerhed ved, hvad det er, der foregår. Det er i hvert fald vigtigt, at han taler med dig om det. Kunne du ikke skrive et brev til ham, hvor du fortæller, hvordan du har det med det hele, så han ved, at han ikke bare kan rejse og regne med, at det er okay uanset, hvad der sker? Selvom han bor så langt væk, har han jo stadig et medansvar for dig, fordi han er din far. Måske forstår han det, hvis du skriver til ham og forklarer dine følelser for ham. At få tankerne hen på noget andet Hvis du har det sådan, at du bliver ved med at se situationen med blodet for dit indre blik, når du tænker på det, så vil jeg foreslå dig, at du tænder for fjernsynet eller sætter noget musik på, som kan rive dig ud af dine tanker. Det er rigtig fint at bearbejde oplevelsen ved at tænke situationen igennem, men det skal ikke være som en film, der bliver ved at køre i dit indre. Derfor skal du sætte en anden film på. Altså tænde for fjernsynet. Det er godt at græde Du skriver, at du kommer til at græde, når du taler om din far. Det er bare helt i orden, helt normalt og en rigtig god måde at få sin frygt, utryghed og følelsesmæssige smerte ud af kroppen. Hvis man går og holder på sine følelser, kan det komme til at gøre endnu mere ondt, når man er ked af det, og nogle gange bliver man meget nemt vred og irriteret, og så kan man komme til at gøre andre kede af det, fordi man reagerer voldsomt over små ting. Det er derfor rigtig godt, at du græder, for det betyder, at du har en sund måde at være ked af det på. BørneTelefonen kan hjælpe Du skriver, at det ikke nytter meget at tale med dine forældre. Så er det godt, at du skal til psykolog, for det er vigtigt at få talt med en voksen, der kan hjælpe dig med at bearbejde de ubehagelige oplevelser du har haft og de tanker du går med omkring din far. Det er også en god idé at tale med dine veninder eller andre, som du føler dig tryg ved, om det. Det er en god måde at få luft på, og måske kan de også give dig nogle gode råd. Jeg vil også anbefale dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111, skrive en sms eller skrive til BørneChatten. Det er gratis, og du er anonym alle tre steder. Her kan du få en direkte snak med en rådgiver, som kan hjælpe dig med, hvordan du får skrevet et rigtig godt brev til din far, hvis du beslutter dig for at skrive til ham. Du kan også fortælle lidt flere detaljer, så rådgiveren nemmere kan vurdere, hvordan man kan takle lige præcis din situation samt støtte dig, når du bliver ked af det. Og du skal ikke være bange for at komme til at græde i telefonen! Det er vi helt vant til, at man gør. Jeg ønsker dig masser af held og lykke med det hele. Mange kærlige tanker og et stort kram til dig fra BørneTelefonen
