Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sindssyg familie

Hej Børnebrevkassen

Jeg er en 15 årig pige, som lever i noget, som jeg selv ville kalde, en sindssyg familie.

Min mor og far har så længe jeg kan huske altid været meget oppe og skændes.

I starten var det bare fordi, min far altid var doven og ikke rigtig hjalp til.

Men så en dag fandt min mor ud af, at han havde været hende utro.

De skændtes næsten hver dag, og mine to søskende og jeg ved alt hvad der foregår af problemer i deres liv. Min far kom tit hen til mig og sagde hvor meget mor irriterede ham, og hvorfor hun skulle gøre som hun gjorde, og hvorfor hun var så sindssyg.

Det gjorde mig virkelig frustreret.

Samtidigt bliver min mor ved med at sige til mig, at jeg er præcis som min far.

Når min mor og far kommer op at skændtes, ved man aldrig hvor vidt det kan gå. De råber og skriger, smadre ting og engang gik det så vidt at min far slog min mor, så hun havde et blåt øje i flere uger. Det var voldsomt at se det ske, og jeg er aldrig kommet over det.

Når jeg bliver ked af det begynder jeg også at slå mine forældre, hvis jeg synes at de er gået for vidt.

Jeg er også blevet slået og truet massere af gange af begge mine forældre. Især min far har lidt af et vredeproblem, og det kan være selv de mindste ting der for ham til at true eller skubbe en.

Jeg har det rigtig svært, og jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg har overhovedet ingen tillid til mine forældre, og jeg er også begyndt at lyve rigtig meget overfor dem, og det største problem er at jeg er begyndt at være fraværende i timerne i skolen.

Mine forældre siger tit hvor skuffede de er over mig og hvor dum jeg er. Men på den anden side er min mor der tit for mig, og jeg ved jo at de selvfølgelig elsker mig og alt det der. Det er bare svært at se, og nogengange tvivler jeg virkelig.

Grunden til jeg egentlig skrev ind til jer, var fordi jeg her for en time siden sagde til min mor at hun bare var kedelig, fordi der var noget jeg ikke fik lov til. Så gik jeg bare min vej, men så pludselig hører jeg hende råbe op om til min far, at hun nogengange ville ønske hun ikke havde født mig, og hvorfor hun dog har brugt så meget energi på mig og kalder mig en led satan.

Jeg er virkelig blevet skubbet langt væk fra min mor, og jeg er bange for, at jeg aldrig kan komme tæt på hende igen. Jeg kan overhovedet ikke finde ud af at snakke ordenligt med hende. Sådan nogen ting, som en teenager har brug for at sige til sin mor, det kan jeg slet ikke.

Jeg er bare ude på et punkt, hvor jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal gøre af mig selv, og hvornår vil de kunne forstå mig. Eller hvordan skal jeg kunne forstå dem? Jeg ved det ikke.

Jeg vil bare gerne føle mig elsket. Og jeg ved godt at min mor i hvert fald ikke føler sig elsket af mig længere, men jeg kan bare ikke vise hende det, jeg er bare så langt væk fra hende, at jeg ikke kan.

Tak fordi I gad læse alt det her.

Kærlig hilsen E

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære E. Tusinde tak for dit brev, jeg er så glad for, at fortæller mig om, hvor svært det er at være dig. For det at du skriver til mig, og tør være så ærlig, viser mig, at du er nået til et punkt, hvor du tager dig mod til at få hjælp. Hvor er du god til at sætte ord på, hvordan du har det og hvad alt den kaos, der er hjemme hos jer, gør ved dig.  Jeg ved hvor svært det er at vokse op i familier, hvor de voksne skændes meget. Det påvirker ikke kun de voksne som skændes, men det går ud over hele familien. Stemningen bliver rigtig dårlig, og tit har de voksne også svært ved ikke at lade deres vrede gå ud over børnene. Jeg synes virkeligt det er flot, at du kan skrive alt det her ind til mig. Jeg kan forestille mig, hvor svært det må være for dig, at sætte ord på alt det som sker, og skulle fortælle om det til et andet menneske.  Når jeg læser dit brev, kommer jeg til at tænke på, om du mon har nogen omkring dig, som du kan snakke med om alt det, som du skriver ind til mig om? Det er rigtig godt, hvis du kan få det sagt højt til nogen, du har tillid til, så du ikke skal bære rundt på al den smerte og ked-af-det-hed alene. Måske du har en god veninde eller en søskende eller andet, som du kunne prøve at tale med, når det var rigtig svært derhjemme?  Hvis du synes det er alt for svært at tale med nogen du kender om det, så håber jeg, at du i stedet vil ringe ind til Børnetelefonen på 116111, hvor du kan snakke med en anonym rådgiver om nogle af de ting, som sker hjemme hos jer. På Børnetelefonen kan du få lettet dit hjerte og få gode råd til, hvad du kan gøre for at få det bedre…  Jeg ved det kan være svært, at sige til nogen, når det går dårligt i hjemmet, fordi man kan føle en masse skam og være flov over, at man ikke har det lige så godt, som man tror alle andre har det. Men jeg har mødt mange unge gennem mit arbejde, som har det rigtig svært derhjemme, og det har hjulpet dem, at dele de svære følelser med en. Derfor håber jeg sådan, at du vil finde mod til at sige det højt til et andet menneske.  I dit brev bruger du ordene ”at du ikke har tillid til dine forældre”, og hvor er det bare flot at du kan sætte ord på, at det er sådan du har det! Og jeg forstår virkeligt godt, at du føler det sådan! For det er utrolig utrygt at vokse op med forældre, der ikke kan styre deres vrede, og lader det gå ud over hinanden og børnene. Det er vigtigt, når man er barn og ung, at man har en fornemmelse af, at være tryg og blive passet på derhjemme. Det er jo hjemmefra vi skal hente vores tro på os selv og vores tillid til at turde gå ud og møde resten af verden. Derfor er det også ulovligt at slå børn i Danmark eller lave overgreb på andre måder, ved at true eller kalde øgenavne - det man kalder for fysisk og psykisk vold.   Når jeg læser dit brev, så er det tydeligt for mig at se, at dine forældre har brug for hjælp til at få ændret på deres måde at være sammen med hinanden og med jer børn på, så det kan blive rart for jer alle sammen at være derhjemme. Selvom at I alle oplever, at det er svært at være i familien, er det de voksne, som har ansvaret for at ændre på måden, man er sammen i familien på. Derfor tænker jeg, at dine forældre har brug for hjælp til at lære at skabe et trygt og rart hjem og til at være gode rollemodeller, der kan vise jer børn, hvordan man er sammen på en god måde.  Min tanke er, at det kan være nødvendigt, at du fortæller om alle de her ting til en voksen, for at dine forældre får den hjælp, de har brug for til at I får det bedre sammen som familie. Jeg ved, at det kan være rigtig svært at skulle sige det til nogen, og det er også et stort ansvar for dig at tage, når du kun er 15 år gammel… Samtidig med, at vi kan være vrede på vores forældre og kede af det, fordi det de gør er forkert, så elsker vi dem jo også, og vil så gerne passe på dem. Derfor er det så vigtigt for mig at sige, at du ikke beder om hjælp fra andre for at gøre dine forældre ondt, men for at hjælpe dem og dig selv og dine søskende til at få det godt derhjemme. På den måde er det, at sige det hele højt til nogen og bede om hjælp i virkeligheden en kærlig handling for dine forældre og dig selv, fordi du gør det for, at I alle sammen kan få det godt. Hvis du er i tvivl om, det er det rigtige for dig at søge hjælp til dine forældre, eller hvis du ikke ved, hvem du kan snakke med, så kunne du eventuelt prøve at ringe ind til os på Børnetelefonen og få hjælp til at afklare dette fra en rådgiver. Du er også meget velkommen til at skrive ind til vores chat.  Jeg håber, at mine råd kan hjælpe dig et skridt videre mod at få det bedre derhjemme, for du har krav på at vokse op i trygge og rare omgivelser og føle sig elsket. Jeg sender dig alle mine kærligste tanker og håber inderligt, at din familie snart får den hjælp I har brug for, så I alle kan have det godt sammen.  Kærligste hilsner fra BørneTelefonen 

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat