Sindssyg familie
Hej Børnebrevkassen
Jeg er en 15 årig pige, som lever i noget, som jeg selv ville kalde, en sindssyg familie.
Min mor og far har så længe jeg kan huske altid været meget oppe og skændes.
I starten var det bare fordi, min far altid var doven og ikke rigtig hjalp til.
Men så en dag fandt min mor ud af, at han havde været hende utro.
De skændtes næsten hver dag, og mine to søskende og jeg ved alt hvad der foregår af problemer i deres liv. Min far kom tit hen til mig og sagde hvor meget mor irriterede ham, og hvorfor hun skulle gøre som hun gjorde, og hvorfor hun var så sindssyg.
Det gjorde mig virkelig frustreret.
Samtidigt bliver min mor ved med at sige til mig, at jeg er præcis som min far.
Når min mor og far kommer op at skændtes, ved man aldrig hvor vidt det kan gå. De råber og skriger, smadre ting og engang gik det så vidt at min far slog min mor, så hun havde et blåt øje i flere uger. Det var voldsomt at se det ske, og jeg er aldrig kommet over det.
Når jeg bliver ked af det begynder jeg også at slå mine forældre, hvis jeg synes at de er gået for vidt.
Jeg er også blevet slået og truet massere af gange af begge mine forældre. Især min far har lidt af et vredeproblem, og det kan være selv de mindste ting der for ham til at true eller skubbe en.
Jeg har det rigtig svært, og jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg har overhovedet ingen tillid til mine forældre, og jeg er også begyndt at lyve rigtig meget overfor dem, og det største problem er at jeg er begyndt at være fraværende i timerne i skolen.
Mine forældre siger tit hvor skuffede de er over mig og hvor dum jeg er. Men på den anden side er min mor der tit for mig, og jeg ved jo at de selvfølgelig elsker mig og alt det der. Det er bare svært at se, og nogengange tvivler jeg virkelig.
Grunden til jeg egentlig skrev ind til jer, var fordi jeg her for en time siden sagde til min mor at hun bare var kedelig, fordi der var noget jeg ikke fik lov til. Så gik jeg bare min vej, men så pludselig hører jeg hende råbe op om til min far, at hun nogengange ville ønske hun ikke havde født mig, og hvorfor hun dog har brugt så meget energi på mig og kalder mig en led satan.
Jeg er virkelig blevet skubbet langt væk fra min mor, og jeg er bange for, at jeg aldrig kan komme tæt på hende igen. Jeg kan overhovedet ikke finde ud af at snakke ordenligt med hende. Sådan nogen ting, som en teenager har brug for at sige til sin mor, det kan jeg slet ikke.
Jeg er bare ude på et punkt, hvor jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal gøre af mig selv, og hvornår vil de kunne forstå mig. Eller hvordan skal jeg kunne forstå dem? Jeg ved det ikke.
Jeg vil bare gerne føle mig elsket. Og jeg ved godt at min mor i hvert fald ikke føler sig elsket af mig længere, men jeg kan bare ikke vise hende det, jeg er bare så langt væk fra hende, at jeg ikke kan.
Tak fordi I gad læse alt det her.
Kærlig hilsen E
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.