Kære pige,
Mange tak for dit brev, jeg må sige, at det er flot du skriver hertil og gerne vil have, at din familie skal ”komme sammen” igen.
Til at starte med vil jeg sige, at det er kommunen, der kan gå ind og bestemme, om man skal flytte i en plejefamilie. Og jeg ved, at man i kommunen altid vil starte med at se på, om man kan hjælpe familien til at få det bedre sammen, inden de kigger på om barnet/børnene skal bo et andet sted. Det er fordi at loven siger, at de skal hjælpe på den måde, der går mindst muligt ind og vender op og ned på familien. Selvfølgelig er der nogle familier, der har det så svært, at man ikke kan komme uden om, at barnet skal bo et andet sted. Men som hovedregel vil man forsøge at hjælpe barnet i de ”rammer”, barnet i forvejen bor i, og med de mennesker de normalt har omkring sig. Altså forældre og søskende…
Når de på kommunen får kendskab til, at der er problemer i en familie, skal de undersøge det og prøve på at finde på det, der vil støtte familien bedst muligt. Det kunne f.eks. være noget familiebehandling for at prøve at se, om der er noget, der kan ændres i familien, nogle psykolog samtaler eller andet… Jeg tænker, at det måske kunne være en god ide, hvis I fik kontakt til kommunen? Det kunne være, at de havde nogle ideer til, hvordan jeres familie kunne få det bedre sammen igen?
Man kan evt. bare ringe op til kommunen og bede om at tale med nogen, der arbejder med børn og familier. Du kan også prøve at tale med din lærer. Lærere ved helt bestemt
(eller kan helt sikkert finde ud af) hvem de skal have fat i på kommunen…
Måske tænker du, at det kan lyde lidt svært sådan at fortælle på kommunen, hvad det er man synes, der er svært derhjemme, og hvordan man skal have kontakt til kommunen… Derfor har man ret til en bisidder. Den person skal så hjælpe én til at fortælle om tingene, men også hjælpe i forhold til det rent praktiske med aftaler osv. En bisidder kan være en, man allerede kender og stoler på. Men man kan også få en bisidder igennem Børns Vilkårs bisidderkorps. Du kan læse lidt mere om dem her.
Jeg er glad for at høre, at du ikke længere har selvmordstanker.. Men jeg må sige, at jeg bliver bekymret, når du skriver, at du skærer i dig selv… Nogle gange kan det faktisk være sådan, at man ikke selv kan stoppe, og at man brug for noget professionel hjælp til at stoppe med det.
Er der mon en voksen, som du stoler på, du kunne tale med om det? Nogen gange kan det være svært at tale med sine forældre, så kan det måske være, at der er en lærer, en moster eller måske en helt anden, man kan tale med? Tror du, det kunne være muligt for dig?
Jeg ved, at det nogen gange kan være nemmere at skrive det ned, end at sige det direkte. Så du kunne måske prøve at skrive et brev? Måske til dine forældre eller en anden du gerne vil tale med? Du kunne evt. bare vise det brev, du har skrevet til BørneBrevkassen og mit svar?
Der er noget, der hedder Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade, og de er rigtig gode til at give støtte, rådgivning og information til personer, der er selvskadende. Måske det kunne være en ide for dig at læse lidt på deres hjemmeside? Den hedder www.selvskade.dk. Jeg ved, at de også har en telefonrådgivning, den er åben mandage til torsdage fra kl. 18 - 20. på Tlf.: 70 10 18 18.
De har også en Chat rådgivning der har åbent mandage til torsdage fra kl. 17 til 19..
Jeg håber, at mit svar har kunne give dig nogle ideer, og at du finder nogen, der kan hjælpe dig. Hvis du har flere spørgsmål, eller der er noget, jeg har misforstået eller måske ikke rigtigt har fået svaret på, er du også altid velkommen til at kontakte os igen, du kan evt. ringe på BørneTelefonen på 116 111 eller skrive på BørneChatten og få en mere direkte snak med en af de søde rådgivere.
Mange venlige hilsner
BørneBrevkassen
