Kære dreng på 13 år.
Tak for dit brev herind til brevkassen, det er et ganske kort brev, men du beskriver ret skarpt, at der er vold imellem jer søskende derhjemme.
Det er rigtigt godt, du vælger at sende et brev herind til os, for det lyder ikke til, at det er så godt hjemme ved jer.
I dit brev skriver du ikke noget om, hvor mange søskende I er, eller hvor gamle dine søskende er. Jeg tænker det kan betyde noget for, hvordan den vold du omtaler er. Nogle gange kan helt små børn godt komme op at toppes over legetøj, fordi de ikke har lært at tale ordenligt om tingene.
Når det er sagt, tænker jeg ikke, at det er sådan det forholder sig hjemme ved dig. Jeg gætter på, at I er ældre? Det er ikke normalt, at der er vold mellem søskende og man taler om selvmord.
Som søskende kan man diskuterer og skændes, og måske få gange blive fysisk voldsomme overfor hinanden. Men det bør ikke være vold og tanker om selvmord.
Det lyder til, at det er svært mellem jer søskende, og det er godt at du tænker over, om det er normalt! Sommetider kan man vænne sig til ting, som føles helt forkert og til sidst tro, at det er sådan i alle familier. Jeg tænker, at I savner nogle andre måder at diskutere uenigheder, uden at det bliver voldsomt mellem jer.
Jeg spekulerer på, om det er noget du har talt med dine forældre om? Ligeledes tænker jeg, det kan være en ide for dig, at tale med dine søskende om, hvordan I har det med hinanden og den vold der er imellem jer.
Måske kan du starte med at fortælle dem, hvordan du oplever jeres hverdag derhjemme. Når det er sagt, kan sådan noget fortælles på rigtig mange måder, ofte med meget forskelligt resultat.
Hvad mon virker bedst? – at du fortæller om, hvordan du føler det indeni, når I skændes og slår – eksempelvis bliver ked af det, bekymret eller andet. En anden måde at sige det på, er ved at brokke sig over, hvad de andre gør, men det fører oftest til at diskussioner starter.
Måske ved dine forældre allerede godt, at I søskende måske skændes meget derhjemme, men kender de til, at der også er vold imellem jer? I nogle familier, er der mange skænderier i nogle perioder og ikke i andre, hvordan er det mon I din familie?
Det kan være en ide for dine forældre, at ringe til ForældreTelefonen på 35 55 55 57, hvis de er usikre på, hvordan de bedst støtter og guider jer væk fra volden og skænderierne, mon de vil det?
Det er også muligt at få hjælp og rådgivning af kommunen. I din kommune har de gratis og anonym familierådgivning, og rådgivning til børn og unge. Det er ofte familierådgivere, som arbejder der, og de er gode til at fortælle familien, hvad man kan gøre for, at det bliver bedre i familien. Hvis det er noget du tænker vil være en hjælp til jer, så kan du ringe til kommunen og bede om familierådgivningen, eller kigge på kommunens hjemmside og søge efter rådgivning, så skulle der dukke et nummer eller en adresse frem, hvor du kan få mere af vide. Jeg ved, at der er mange familier, der er glade for den rådgivning, som kommunen hjælper med. Mon du og din familie har mod på det?
Ud fra dit lidt korte brev, er jeg lidt usikker på, om du kan bruge mine forslag? Du er meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og der tale med en rådgiver om, hvordan det er hjemme ved dig. Når du ringer til BørneTelefonen kan du helt anonymt fortælle om, hvad det er for en vold, der er jer søskende imellem - er det en ide for dig?
Jeg håber, at I får gjort noget ved det og får det bedre sammen.
Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen
